KLF: Adskil visitation og økonomi

Under overskriften ”udmøntning af budget 2025” skulle Børne- og Ungdomsudvalget på sit møde den 13. november bl.a. tage stilling til et forslag til en ny model for visitation af elever til specialområdet. Den foreslående visitationsmodel indebar en kobling af økonomi og faglig vurdering af elevernes behov – en model, KLF tidligere har advaret kraftigt imod. I indstillingen til udvalget hed det bl.a.: ”Der bliver en tydelig økonomistyring i visitationen af rammen til specialtilbud udenfor almenområdet (med afsæt i samlet faglig og økonomisk vurdering ud fra barnets behov), så der er et bydækkende serviceniveau og overholdelse af budgetrammen.”

KLF henvendte sig i et brev direkte til alle udvalgets medlemmer for at advare mod den model, forvaltningen havde foreslået. I brevet hedder det bl.a. ”Hvordan vil man i et sådant tilfælde fremover i Københavns Kommune sikre sig, at det reelt er elevernes krav på det rette undervisningstilbud og ikke hensynet til budgettet, der bliver det bærende argument i visitationen?”

Sagen om en ny visitationsmodel ligger i forlængelse af diskussionen før sommerferien om den såkaldte ”specialanalyse”, der lagde op til, at maksimalt 3 pct af folkeskolens elever kunne modtage undervisning i et specialiseret tilbud. De planer valgte Børne- og Ungdomsudvalget at afvise bl.a. efter pres fra KLF. Nu har Børne- og Ungdomsforvaltningen så lagt op til, at man samler ansvaret for visitationen med det økonomiske ansvar.

Katrine Fylking, der er formand for KLF, siger om forvaltningens indstilling: ”Det var en kæmpe sejr for os, at vi fik talt Børne- og Ungdomsudvalget væk fra at sætte et loft over, hvor mange elever, der maksimalt vil kunne blive visiteret til specialundervisning. Men det nytter ikke noget, at man fra forvaltningens side så indstiller, at der alligevel skal kunne være økonomiske argumenter for, om den enkelte elev visiteres til specialundervisning. Vi er nødt til at holde fast i, at det altid er en faglige vurdering af elevernes behov, der afgør, hvilket undervisningstilbud, de får i folkeskolen. Det er simpelt et spørgsmål om at leve op til folkeskolelovens bestemmelser.”

Et af de udvalgsmedlemmer, der tidligere har advaret mod, at økonomi bliver afgørende for, om eleverne får det rigtige specialtilbud, er Andreas Keil fra Socialdemokratiet. I et debatindlæg i Folkeskolen skriver han bl.a.: ”For Socialdemokratiet er udarbejdelsen af en ny visiteringsmodel derfor prioriteret højt, og vi ønsker en model, hvor økonomi ikke er styrende for, hvad vores børn bliver tilbudt, hvor der er halvt så mange led, så beslutninger træffes hurtigere, og hvor fagpersonalets vurderinger får stor indflydelse på beslutningen. For det er psykologerne, lærerne og pædagogerne, som kender vores børn.”

Behandlingen af forvaltningens indstilling til Børne- og Ungdomsudvalget er efter udvalgsmødet den 13. november blevet udsat. Læs referatet her.