Som et nyt forsøg får lærerstuderende fra Københavns Professionshøjskole en ugentlig dag på en folkeskole. Ordningen skal mindske de studerendes praksischok og sørge for, at flere nyuddannede lærere vælger et job i København.

”Hvis I er modige, spørger I bagefter, om der er noget, eleverne gerne vil have gennemgået.”

Lærer Maria Bertelsen smiler til de fire lærerstuderende, hun sidder sammen med i grupperummet på Bellahøj Skole. På bordet ligger matematikprøverne, som hendes 9. klasse afleverede til deres terminsprøver i sidste uge. Dem har Aid Sarcevic, Maya Lee Pedersen, Amalie Rydholt og Simon Nagel været med til at rette – og i næste lektion skal de hjælpe eleverne med at gennemgå de opgaver, som klassen havde de største vanskeligheder med.

”Vi har faktisk undret os over, hvordan de kunne komme frem til det her resultat,” siger Amalie Rydholt med et smil og peger på en af geometriopgaverne fra problemregningen.

Normalt kommer man som lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole først ud på en folkeskole i den første praktik på tredje semester. Men sådan er det ikke for Aid Sarcevic, Maya Lee Pedersen, Amalie Rydholt, Simon Nagel, som går på 1. semester på Campus Carlsberg. Deres hold, der tæller 30 studerende, er blevet fordelt mellem 12 folkeskoler i København. En gang om ugen tager de studerende ud på skolerne og følger en lærers arbejdsdag. Læreren, der bliver kaldt deres skolementor, skal de studerende følge i de første to år på læreruddannelsen.

”Det fedeste er, at vi også er med til alt det, der ligger udenfor undervisningen. At undervise skal vi nok blive dygtige til på studiet og i praktikkerne. Men en lærers arbejde består også af rigtig mange andre ting,” siger Aid Sarcevic og fremhæver, at deres skolementor Maria Bertelsen har ladet dem læse med på de beskeder, hun får på Aula.

Mindre praksischok og flere lærere i København

Ideen om et uddannelsessamarbejde med skoler i Københavns Kommune allerede på første semester på læreruddannelsen er skabt i et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Københavns Kommune, Københavns Lærerforening og repræsentanter fra de studerende.

”På skolerne får vores studerende et læringsrum, hvor de kan få lov til at træne det, de arbejder med på uddannelsen samt udvikle deres professionelle identitet. Det kan være alt fra at afprøve en litteraturanalyse til at arbejde med relationskompetencer,” siger Svende Svendsen, der er uddannelsesleder på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

”Samtidig står der i aftalen med Københavns Kommune, at de studerende skal opleve alle de opgaver, en lærer har på en dag. Det betyder, at de også får erfaring med blandt andet forberedelsestid og forældresamarbejdet. Jeg bryder mig ikke om ordet praksischok, men vi sørger for, at vores studerende får større erfaring med, hvad arbejdet som lærer handler om, mens de er studerende, så vi forhåbentlig mindsker overgangen mellem uddannelse og arbejde.”

Svende Svendsen fortæller også, at samarbejdet mellem Københavns Professionshøjskole og Københavns Kommune skal udvikle de studerendes professionskompetencer, så de studerende forhåbentlig søger og bliver i  job som lærer, for eksempel i København, når de har afsluttet deres uddannelse. Lige nu har hver fjerde lærer i København nemlig ikke en læreruddannelse.

”På Københavns Professionshøjskole bruger vi også samarbejdet til at gøre vores uddannelse mere attraktiv og vise de studerende, at her kommer de til at gå på en uddannelse med store ambitioner.  Vi kan nemlig også bruge flere og gode lærerstuderende,” siger han.

Planen er, at samarbejdet på sigt skal udvides, så 300 studerende fra Københavns Professionshøjskole kan blive knyttet til en folkeskole i Københavns Kommune om tre år. Københavns Professionshøjskole håber også, at de studerende på sigt kan få lov til at følge en skolementor i de sidste år på uddannelsen. 

De studerende er et spejl på egen praksis

Tilbage i grupperummet på Bellahøj Skole vender Maria Bertelsen sin computer om, så alle kan se det excel-ark, hun har fundet frem. Her har hun noteret elevernes resultater til terminsprøven for bedre at kunne gennemskue, hvor klassen har de største vanskeligheder. I et andet ark har hun også en optælling af elevernes tidligere opgaver og karakterer.

”Det gør det hele lidt nemmere, når jeg skal give standpunktskarakterer og forberede skole-hjem-samtaler”, fortæller hun til de studerende, der følger nøje med.

Maria Bertelsen skulle ikke bruge lang tid på at overveje, om hun havde lyst til at være skolementor. Hun ser det som en pligt, at skolerne er med til at uddanne de kommende lærere, så de kan blive så dygtige som muligt.

”Jeg ser faktisk mere de studerende som nye kollegaer, end som praktikanter,” fortæller Maria Bertelsen.  ”De er her jo meget længere tid, hvilket jeg godt kan lide. Vi har mange spændende samtaler, som opstår, fordi de studerende siden sidst har fået nye refleksioner omkring, hvad der skete i sidste uge.”

Desuden kan Maria Bertelsen også bruge de studerende til at reflektere over sit eget arbejde.

”Det virker lidt som et spejl på min egen praksis at have de studerende med en hel dag. Jeg bliver jo nødt til at italesætte og argumentere for de ting, jeg vælger at gøre.

At rette terminsprøver er fedt

Aid Sarcevic, Maya Lee Pedersen, Amalie Rydholt og Simon Nagel er i gang med at aftale, hvem der skal fremlægge de forskellige opgaver i 9. klasse. Det er første gang, at de har været til at rette elevernes opgaver.

”Det er en god udfordring. Særligt den prøve, hvor eleverne gerne må bruge hjælpemidler, har været svær at rette. Her skal man i høj grad selv vurdere, hvor godt eleverne har svaret på opgaven,” siger Simon Nagel.

De studerende har alle matematik som linjefag, men det er også spændende at følge med i Maria Bertelsens andre fag, fortæller Maya Lee Pedersen
”På den måde møder vi flere forskellige elever, som vi kan prøve at hjælpe. Og så er det spændende at se, hvordan Maria underviser i de forskellige fag.”

På grund af en travl skolestart for Maria Bertelsen, er de studerende først begyndt at komme ud på Bellahøj Skole efter efterårsferien.

”Det har betydet, at vi har følt os lidt bagud i forhold til vores medstuderende, der fra start har været ude på skolerne,” siger Amalie Rydholt. ”De har jo ofte fortalt om de ting, de har oplevet i klasserne og brugt det som eksempler i undervisningen på studiet. Og det kunne vi jo ikke. Men vi føler os ikke bagud længere. Maria har været virkelig god til at inddrage os i hendes arbejde. Jeg tror for eksempel ikke, at der er andre, der har prøvet at rette opgaver endnu.”

”I det hele taget synes jeg bare, at det er rigtig givende at komme ud på skolen og følge Maria. Jeg er allerede ærgerlig over, at vi kun får lov til at være herude de første to år.”

Faktaboks

Københavns Professionshøjskole har et samarbejde med Københavns Kommune, Helsingør Kommune og Gladsaxe Kommune, hvor de lærerstuderende bliver knyttet til en skole og en skolementor på 1. semester. I år er det første gang, at Københavns Kommune er med i forsøget.

Der er tale om et toårigt forløb, hvor den lærerstuderende følger den samme skole og lærer over længere tid, men der er også ambitioner om at udvide uddannelsessamarbejdet til at indbefatte sidste del af studiet.

Som skolementor kommer man på en række workshops på Københavns Professionshøjskole. Skolementorerne er også inviteret ud for at holde

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke. Tilmeld dig her.