Kandidaterne til kommunalvalget skal vide, at forudsætningen for en stærk folkeskole er rammer og vilkår, hvor der er plads til, at lærere og elever er sammen i et fællesskab, hvor de undersøger, udforsker og oplever fagene.
Den gode skole begynder med den gode lærer.
Der er brug for politikere på Rådhuset, som forstår betydningen af en stærk lærerprofession. Politikere, som forstår, hvad en folkeskole er, og hvordan de skaber rammer, hvor de fagprofessionelle kan udfolde deres faglighed.
I København er der brug for en genopretning af folkeskolen – både økonomisk og fagligt.
Der er sket et skred i synet på lærerne og lærernes arbejde. Lærere er blevet til ’voksne’, elever er blevet til ”børn”, undervisning er blevet til ”læring” og pædagogik er blevet til ”trivsel”. Fagligheden forsvinder. Herudover er der 30 procent af lærerne i København, der ikke har en læreruddannelse. Og det hele er med til at udvande betydningen af skolen og af lærernes arbejde. Den udvikling skal stoppes, og der skal igen være respekt for skolen og for lærerne.
Et bedre arbejdsmiljø for lærerne er helt afgørende for at kunne lykkes med en god folkeskole, og der skal investeres i lærernes arbejdsmiljø. Ordentlige rammer og vilkår skaber kvalitet i kerneopgaven – god undervisning i fagene - til gavn for alle elever i Københavns Kommune. Det er helt afgørende, at vi investerer rigtigt, så vi kan skabe en folkeskole, hvor alle elever har det godt og udvikler sig. Derudover skal den københavnske folkeskole være et sted, hvor lærerne med stolthed kan udføre deres arbejde, udvikle deres faglighed og have lyst til at blive i mange år.
Kommunalvalgskandidaterne skal vide, at de er nødt til økonomisk at investere i folkeskolen i København. Der er i alt for mange år fundet besparelser, hvor vi nu ser de negative konsekvenser med en folkeskole, som er presset helt i bund.
Hvis man sammenligner Københavns Kommune med de fem andre største kommuner i Danmark, var København i skoleåret 2015/16 den kommune, der brugte næst flest penge på folkeskolen målt pr elev. I skoleåret 2022/23 var vi den kommune, der brugte færrest. Mens udgifterne til folkeskolen i alle de andre store kommuner er steget, er udgifterne i samme periode faldet i København. Det kan vi ikke leve med, som landets største kommune. Vi har brug for en folkeskole, som afspejler det samfund, som vi ønsker.
Den nye folkeskoleaftale skal give øget frihed til skolerne. Der skrues ned for den centrale styring, og det er derfor afgørende, at det bliver fornuftige og velovervejede lokale beslutninger med udgangspunkt i lærernes pædagogiske og didaktiske overvejelser, som kommer i stedet.
Med beslutningen om ”Mangfoldige børnefællesskaber” får lærerne en ny og stor opgave, hvor det blandt andet er de rammer og vilkår, som politikerne beslutter, som skaber grundlaget for at kunne lykkes.
Vi går en spændende tid i møde frem mod kommunalvalget i november. Arbejdet er allerede i gang med at klæde kandidaterne på til at sætte folkeskolen på dagsordenen. For i sidste ende handler uddannelse af vores børn og unge om, hvad det er for et samfund, vi ønsker.
Jeg drømmer om, at lærerne igen vil flokkes til København for at arbejde.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere