Ukrainske flygtningebørn på vej: Lærere i dansk som andetsprog skal holde sig klar

Om mindre end en uge forventes Folketinget at vedtage en særlov, der giver ukrainske flygtninge opholds- og arbejdstilladelse samt giver børnene mulighed for at komme i skole.

Hvor mange børn, Københavns Kommune skal modtage, og på hvilke skoler, er der endnu ikke overblik over. Men børnene skal formentlig starte i modtageklasser, og derfor bliver der ret sikkert brug for lærere, som kan undervise i dansk som andetsprog.

Det vurderer næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Gorm Anker Gunnarsen.

”Vi er indstillet på, at der skal være kapacitet til at modtage børnene i skolerne. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at de skal i modtageklasser og undervises af lærere, som har forstand på dansk som andetsprog”, siger Gorm Anker Gunnarsen (Ø).

De nuværende modtageklasser er så godt som fyldt op, så det vil kræve en udvidelse af den nuværende kapacitet, hvis der kommer meget mere end 30-50 ukrainske børn, vurderer han.

Venstres medlem af Børne- og Ungeudvalget, Jens-Kristian Lütken, er dog ikke sikker på, at der kommer så mange børn til de københavnske skoler.

Der bor allerede omkring 11.000 ukrainere i Danmark. Størstedelen bor og arbejder i Jylland, primært i Ringkøbing-Skjern området, og Jens-Kristian Lütken forventer, at mange af de nye flygtningefamilier også vil slå sig ned i den del af landet.  

”Mange landmænd og produktionsvirksomheder i området har allerede annonceret, at de har brug for arbejdskraft, så jeg tror, at mange ukrainere vil søge dertil”, siger Jens-Kristian Lütken (V).

På næste udvalgsmøde på mandag den 14. marts vil han foreslå Børne-og Ungeforvaltningen at se nærmere på de erfaringer, man har gjort sig i kommuner med mange borgere fra Ukraine, herunder også erfaringerne med skolebørnene.

”Der er mange lærere med erfaringer med ukrainske børn, som kommer med det kyrilliske alfabet og som kommer fra et lidt mere striks skolesystem. De lærere bør man tale med”, siger Jens Kristian Lütken.

Som næstformand for Europabevægelsen har han ofte besøgt Ukraine. Sidste gang var blot fire dage før krigen brød ud, og det er hans vurdering, at de ukrainske børn bliver forholdsvis nemme at integrere i det danske skolevæsen.   

Venter på særloven

I Børne- og Ungeforvaltningen , BUF, ved man endnu ikke, hvor mange ukrainske skolesøgende børn, der vil komme til Københavns Kommune, oplyser Inger Suppli, centerchef i Fagligt Center.

Mens forvaltningen venter på, at den relevante lovgivning i forbindelse med særloven falder på plads, arbejdes der blandt andet på at opstille modeller og scenarier for, hvordan BUF kan modtage ukrainske børn i kommunens skole- og dagtilbud.

”Pt. har vi kun kendskab til ganske få personer fra Ukraine, der har henvendt sig med ønske om et skole- eller dagtilbud til deres børn”, siger Inger Suppli.

Hun forventer, at BUF meget snart kan udsende informationsbreve til skolerne. I første omgang til skolelederne.

I Kommunernes Landsforening er der oprettet et særligt Ukraine-sekretariat, men endnu er der ikke overblik over, hvor mange flygtningebørn, der vil skulle indlemmes i folkeskolerne, oplyser pressevagten.

At børnene kommer, er dog helt sikkert. I forbindelse med, at den politiske aftale om særloven faldt på plads i sidste uge, sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) blandt andet:

”Jeg vil gerne have, at de mennesker, som kommer hertil, skal have en arbejdstilladelse, mulighed for en bolig og mulighed for at få ungerne i skole. De skal have det, der minder om en normal hverdag”.

Den politiske aftale lægger op til, at særloven som udgangspunkt skal gælde i to år med mulighed for forlængelse.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.