TR/AMR-møde: Lærernes arbejdstid og ny, kommunal trivselspolitik på programmet

Den smukke, nyistandsatte festsal på Arbejdermuseet i Rømersgade dannede rammen om Københavns Lærerforenings møde for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter torsdag eftermiddag i sidste uge. Her var Børne- og Ungdomsforvaltningens nye trivsels- og stresspolitik på programmet sammen med oplæg om skolebudgettet for 2023 og det fortsatte arbejde med arbejdstidsaftalen.

I lange bordrækker var der tæt pakket med 150 tillidsfolk fra skolerne og de øvrige arbejdspladser, hvor KLF er repræsenteret. Selvom pladsen var trang, virkede det samtidigt passende at være samlet i den historiske sal, der i mere end hundrede år har været tilhørssted for arbejdere under de røde faner. Det er dog første gang, at Københavns Lærerforening afholder møde i salen, men nok ikke sidste gang.

Ny trivselspolitik skal drøftes på arbejdspladserne

En ny trivsels- og stresspolitik i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) blev som det første punkt præsenteret for de fremmødte.

Her gennemgik pædagogisk konsulent i BUF, Camilla Sørensen, formålet med trivsels- og stresspolitikken og gav eksempler på nogle af de konkrete handleanvisninger som materialet indeholder.

Den nye trivsels- og stresspolitik skal drøftes i LokalMED og i Trio på arbejdspladserne. I materialet finder man både tjeklister og handleplaner, som kan understøtte arbejdet med trivsel og forebyggelse af stress på arbejdspladsen, ”så det er let at gå til”, fortalte Camilla Sørensen.

Ledelsen er forpligtet til at orientere sig i politikken som helhed, ligesom det er ledelsens ansvar, at man i Trio og LokalMED får drøftet, hvordan man forholder sig til de ansattes trivsel og det gode arbejdsmiljø.

Formålet med den nye politik er, ifølge Camille Sørensen, at vejlede ledere, Lokal MED og Trio samt medarbejderne i håndteringen af mistrivsel og stress, hvis der er udfordringer i det daglige arbejde.

Ikke mindre syg af at blive presset tilbage på jobbet

Efter oplægget var der afsat tid til drøftelse omkring bordene, hvor tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne skulle forholde sig til, hvordan man på arbejdspladsen kan bruge den nye trivsels- og stresspolitik.

Gruppedrøftelserne gav efterfølgende anledning til flere tilbagemeldinger fra salen.

En tillidsrepræsentant efterlyste, at man i højere grad ligestillede stress eller alvorlige, livstruende sygdomme med fysiske sygdomme.

”Vi oplever, at hvis man har brækket et ben eller lignende, så får man den tid, det tager, til man er frisk igen, men hvis man er sygmeldt med stress, eller er ved at vende tilbage efter et kræftforløb, så bliver man nærmest tvunget tilbage. Det kunne vi godt tænke os lidt mere fokus på,” lød opfordringen fra salen med tilføjelsen:

”Man bliver ikke mindre stresset af at blive tvunget tilbage.”

En anden tillidsrepræsentant stillede spørgsmålstegn ved, om materialet overhovedet passede ind i lærernes virkelighed:

”Stresspolitikken forholder sig kun til ting indenfor rammen, men det er jo rammerne, der skal ændres, hvis det skal gøre en forskel”.

Flere i salen bød ind med forskellige vinkler på udfordringer, som trivsels- og stresspolitikken ikke gav her og nu-svar på.

En tillidsrepræsentant delte sin erfaring fra egen skole, som andre måske med fordel kunne tage med sig:

”Vi arbejder på at få sat tempoet ned på de mange ting, der hele tiden bliver implementeret og så i stedet implementere dem ordentligt.”

Peter Jensen fra bestyrelsen rundede punktet af og opfordrede til, at tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne holder fast i drøftelserne ude på skolerne, selvom rammerne ofte føles snævre.

”Vi skal huske på, at vi faktisk kan læne os op ad lovgivningen på det her område, der skal sikre et sundt og godt arbejdsmiljø. Jeg tror, det er vigtigt, at man har drøftelserne ude på skolerne. Det tænker jeg, man kan bruge denne her rettighed til. Sørg for at bruge nogle argumenter som: ”Det her har vi brug for, hvis vi skal kunne fungere ordentligt”.”

BUF’s budget for 2023 ligger nu fast

Børne- og Ungdomsudvalget har netop færdigbehandlet udmøntningen af budgettet for 2023.

Næstformand i Københavns Lærerforening, Janne Riise Hansen, gennemgik de vigtigste tal på vores område og kommenterede på betydningen af de forskellige budgetvedtagelser og besparelser.

Blandt de velkendte budgetposter er, at der tilføres ekstra penge til at dække de stigende udgifter til specialundervisning. Dermed friholdes folkeskolerne forhåbentligt for pludselige straksbesparelser, som skolerne oplevede sidste skoleår.

Over de kommende fire år afsættes der 72 millioner kroner til fastholdelse og rekruttering på skoleområdet. Det betyder, at der igangsættes 100 årlige uddannelsesforløb, hvor fastansatte ikke-uddannede lærere tilbydes en meritlæreruddannelse. Der er i budgettet også afsat penge til lønkompensation til vikardækning. Samtidigt etableres der fire årlige kursusforløb for timelønnede vikarer, for at give dem et kompetenceløft.

Budgettet indeholder ikke kun tilførte midler til en i forvejen trængt skoleøkonomi. Der er også besparelser og effektiviseringer på programmet. Dog er det i en mindre skala, end vi har oplevet andre år.

Der forventes besparelser ved bedre klassedannelse, som følge af større skoler og skoledistrikter på to millioner kroner næste år. I de kommende år stiger denne besparelse til fem millioner kroner i 2027. Og det hentes penge hjem ved at fjerne bustransporten til svømmeundervisning for skoler med mindre end 1,5 kilometer til svømmehallen.

Arbejdet med A20 i gang hele tiden

Lærernes arbejdstidsaftale, A20, var også et punkt på eftermiddagens indholdsmættede program. Her gennemgik formand Katrine Fylking status på arbejdet med realiseringen af aftalen.

Københavns Lærerforening har sammen med forvaltningen afholdt en række områdemøder, der har taget udgangspunkt i fælles viden og erfaring fra skoleledelser og tillidsrepræsentanter om, hvordan man lokalt på skolerne arbejder med realiseringen af A20.

Formålet med møderne har været at understøtte de fælles målsætninger, som er beskrevet i aftalens præambel (indledning red.), og indsamle viden om, hvordan skolerne arbejder med kommunens overordnede målsætninger samt indsamling af erfaringer fra skolerne.

Katrine Fylking forklarede, at præamblen ikke er kommet ud af ingenting. Den er resultatet af et grundigt og langstrakt arbejde, som blandt andet udspringer af Lærerkommissionen, der blev nedsat efter overenskomstforhandlingerne i 2018.

Når præamblen igen og igen fremhæves, så skyldes det, ifølge Katrine Fylking, at den indeholder de fælles ambitioner, som aftaleparterne er enige om. De er vigtige at holde sig for øje hele tiden, understregede formanden.

”Aftalen skal medvirke til at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø, skabe gennemsigtighed og synlige prioriteringer af lærernes arbejdstid,” opsummerede Katrine Fylking.

Det kræver et tæt samarbejde på alle niveauer - mellem kreds og kommune, kreds og tillidsrepræsentanter og lokalt på skolerne i et tæt samarbejde mellem skoleledelse og tillidsrepræsentanter.

De foreløbige erfaringer fra skolerne og vidensdelingsmøderne viser, at man mange steder er nået langt i samarbejdet om realiseringen af A20, men der er stadigvæk flere steder, hvor tillidsrepræsentanterne og foreningen oplever problemer. Katrine Fylking gennemgik nogle af de indsamlede tilbagemeldinger.

Formanden opfordrede tillidsrepræsentanterne til at tage kontakt til foreningen, hvis de oplever problemer i samarbejdet eller har brug for støtte og vejledning til opgaven.

Stadigvæk store problemer med opgaveoversigterne

Et af de helt store problemer på skolerne, som Københavns Lærerforening modtager mange henvendelser om fra tillidsrepræsentanterne, handler om opgaveoversigten. Den er i alt for mange tilfælde mangelfuldt beskrevet eller ukorrekt.

Foreningen har derfor bedt tillidsrepræsentanterne indsende eksempler på opgaveoversigter for at kunne danne sig et bedre overblik over problemet.

På mødet i festsalen gennemgik konsulent Bente Grønbæk Bruun de foreløbige erfaringer, KLF har fra skolerne:

Lærerne oplever ikke, at der er en sammenhæng mellem tid og opgaver. Lærerne har svært ved at forholde sig til sammenhængen mellem tid og opgaver, når opgaverne i flere tilfælde ikke er beskrevet. Nogle opgaveoversigter rummer opgaver, der er estimeret til mere end årsnormen. Flere opgaveoversigter mangler elevpausetiden, og så er der skoler, hvor lærerne har store puljer af øvrig tid, der ikke er beskrevet.

Bente Grønbæk Bruun læste derfor op fra A20-aftalens §7, der beskriver opgaveoversigten og henviste til bilag 2, der er en del af lokalaftalen mellem KLF og forvaltningen. Bilaget er en vejledning til udfyldelse af opgaveoversigten.

Hun opfordrede tillidsrepræsentanterne, der oplever opgaveoversigter, som ikke lever op til aftalen, til at være vedholdende og kræve, at sagerne bringes i orden hurtigt.

Tillidsrepræsentanterne kan altid hente hjælp og sparring i Københavns Lærerforenings sekretariat, lød et afsluttende råd.

Efter tre timer med mange informationer fra scenekanten og ud i salen sluttede formand Katrine Fylking dagens møde af med at love, at det ikke var sidste gang, at man ville samle tillidsrepræsentanterne i den smukke festsal.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.