”Manglende indflydelse på arbejdet kan true dit mentale helbred”

Du kan blive syg af manglende indflydelse i dit arbejdsliv. Det har både dansk og international forskning i arbejdsmiljø dokumenteret i mange år. Nu giver et nyere, dansk forskningsprojekt for første gang indblik i, hvad videns- og relationsmedarbejdere definerer som indflydelse, og hvorfor det er så vigtigt for dem at have indflydelse i deres arbejdsliv.

Malene Friis Andersen er erhvervspsykolog og forsker. Hun har intensivt fulgt medarbejdere og ledere på henholdsvis en offentlig og privat arbejdsplads hen over en periode på otte måneder. Gennem kvalitative interviews med 59 medarbejdere og en lang række observationer har Malene Friis Andersen indsamlet data til sit forskningsprojekt.

I flere videnskabelige artikler, har hun sammen med kollegaer vist, hvad det gør ved medarbejderne, når de ikke oplever at have tilstrækkeligt med indflydelse, og hvad de gør ved det.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvad indflydelse betyder for videns- og relationsmedarbejdere. Her kan folkeskolelærere og andre faggrupper i Københavns Lærerforening med stor sandsynlighed genkende de fleste elementer.

Skyggearbejde

Undersøgelserne i forskningsprojektet har ifølge Malene Friis Andersen bidraget til forstå, hvad det gør ved medarbejderne, hvis de ikke oplever at have tilstrækkelig indflydelse i deres arbejde. Og ikke mindst hvad de gør ved det, hvis de oplever at deres indflydelsesrum er for småt i forhold til det, de egentlig vurderer, der er brug for. Det gør sig især gældende for de offentlige ansatte, hun fulgte.

”Hvis rammerne bliver for snævre og utilstrækkelige til at løse arbejdsopgaverne til en tilstrækkelig kvalitet, og det ikke lykkes medarbejderne at ændre på forholdene – fx få mere tid eller ekstra ressourcer til opgaven – så begynder de i stedet på det, jeg kalder skyggearbejde. De begynder simpelthen at løse arbejdsopgaverne i det skjulte,” forklarer Malene Friis Andersen.

Skyggearbejde er som oftest merarbejde, og noget den enkelte holder skjult for kollegerne og ledelsen. For de ved, at hvis de siger det højt er svaret, at det skal de heller ikke gøre, eller at de må arbejde lidt hurtigere.

Malene Friis Andersen fortæller, at hun i de interviews, hun lavede med medarbejderne, hørte flere formuleringer som: ”Du må ikke sige det her til nogen”, eller ”Jeg er næsten bange for at sige det her på bånd”, og ”Der er ikke andre, der får at vide, at det er mig, der har sagt det, vel?”

Medarbejderne fortæller, at de udfører det ekstra arbejde, fordi de vurderer, at borgerne, ud fra et fagligt eller menneskeligt hensyn, havde behov for den indsats eller behandling, de ydede.

Lærerne gør det også

De samme tendenser forestiller Malene Friis Andersen også gør sig gældende hos folkeskolelærerne.

”Lærerne oplever nok også, at de ender med at forberede sig mere, end de timer der er sat af til forberedelse. Eller at de bruger ekstra tid, hvor de tager hånd om de vanskelige elever, og at de måske har mere reelt forældresamarbejde, end der ligger i deres årsnormering.”

”Det gør de fordi, det faktisk er den eneste måde, de egentlig føler, de kan stå inde for deres arbejde på og for at fastholde meningen i arbejdet. Men dette merarbejde bliver dobbeltproblematisk, hvis de ikke taler ikke med nogen om det. Skyggearbejdet kan udspringe ud fra en trang om at udvide indflydelsesrummet, men det kan også opstå, fordi man føler, at ’måske er det også fordi, jeg ikke selv er god nok, at jeg har brug for at arbejde nogle ekstra timer’ osv,” forklarer Malene Friis Andersen.

At have eller få indflydelse på sit arbejde, handler ikke om at have fuld selvbestemmelse i forhold til, hvordan man løser sine arbejdsopgaver. Medarbejderne i Malene Friis Andersens forskning peger derimod på et behov for, at der er en vis fleksibilitet i forhold til, hvad det er for metoder, de anvender i den konkrete opgaveløsning. At der er et tilpas indflydelsesrum til, at de med afsæt i deres faglighed og erfaringer kan være med til at definere, hvordan man kommer til det ønskede resultat.  

”Metodefrihed er jo også noget lærerne efterspørger i deres arbejde,” nævner Malene Friis Andersen.

”Vi har jo alle sammen flere arbejdsopgaver, end vi egentlig kan nå - det er jo desværre efterhånden en realitet. Derfor er det også vigtigt for medarbejderne, at de oplever at have tilstrækkelig indflydelse til at prioritere de vigtigste. Når man ikke kan nå alt, så er det supervigtigt, at man føler, man har indflydelse til så at nå det rigtige. For i den indflydelse ligger der også en tillid til, at du – gerne i samarbejde med din leder og kollegaer - er i stand til at vurdere, hvad det vigtigste er her og nu. At det ikke er besluttet oppefra eller udefra og defineret i en manual, hvad du skal bruge din tid på,” siger Malene Friis Andersen.

Fleksibilitet i opgaveløsningen

I sine observationer og i samtaler fik Malene Friis Andersen også et indblik i, at indflydelse for medarbejderne også er at have en vis grad af fleksibilitet i forhold til, hvornår på dagen de løser opgaverne, alt efter hvornår de er mest friske og deres øvrige liv.

Nogle medarbejdere havde det bedst med at sige: ”Ved du hvad, når kl. er 14.30 så har jeg ikke mere at give af, så hvis jeg lægger nogle timer om aftenen, så får I faktisk det bedste fra mig i forhold til opgaveløsningen”.

”Dét, at man faktisk har mulighed for i nogen grad at tilpasse opgaverne efter sit indre ur, har stor betydning for mange medarbejdere,” forklarer hun.

Malene Friis Andersen peger på, at lærerne formentlig sagtens kan genkende det forhold, at man efter en lang dag med undervisning i mange forskellige klasser er udmattet. Så kan det være svært at finde den store energi til de sidste timer med møder og forberedelse.

Hun understreger, at medarbejderne altså ikke står og stamper i jorden og kræver, at det skal foregå efter deres hoved hele tiden. Det handler om, at medarbejderne har behov for en vis fleksibilitet. Og det ønske er kun blevet større efter coronakrisen, fortæller Malene Friis Andersen.

Når medarbejderne oplever ikke at have tilstrækkelig indflydelse på deres arbejde, øger det risikoen for psykiske helbredsproblemer. Også blandt de medarbejdere som Malene Friis Andersen fulgte, var der nogen, der endte med en stresssygemelding.

Kynisme som værn mod stress

Men det var ikke alle, der reagerede med stress, når indflydelsesrummet var for lille.

”Nogle medarbejdere reagerer med resignation, når de oplever, at de ikke kan ændre på de rammer, som er. Lav indflydelse skaber hos nogle en kynisme, hvor de følelsesmæssigt distancerer sig fra arbejdet – men denne ligegyldighed kan sprede sig til andre af områder af livet.”

Resignationen eller kynismen kan også gå ud over arbejdsfællesskabet, fordi opgaverne oftest løses i en gensidig afhængighed, fortæller Malene Friis Andersen. 

For den enkelte er det vigtigt at opleve, at være en del af et arbejdsfællesskab. Og medarbejderne har behov for at føle, at de er tilstrækkeligt vigtige til, at de også har mulighed for at påvirke arbejdsfællesskabet.

En medarbejder udtrykker det fx således: ”Hvis jeg skal kunne føle, at jeg er en del af et arbejdsfællesskab i en organisation, så skal jeg også opleve, at jeg tilstrækkelig vigtig til, at jeg også kan påvirke det. Er jeg vigtig nok til at blive hørt, er jeg vigtig nok til at blive inddraget, er jeg vigtig nok til at få viden?”

”Informationer, ideer, faglige råd og udveksling, er jo de byggeklodser som videns- og relationsmedarbejdere bruger i dag,” forklarer Malene Friis Andersen. Så hvis de ikke får byggeklodser af nogen eller ikke føler, at andre er interesseret i deres byggeklodser, så føler de sig sat uden for indflydelse. Så er man jo ikke med til at forme, i overført betydning, det hus man beboer.”

Rammerne for arbejdet og det indflydelsesrum, der gives til medarbejderne, har altså en stor betydning for den enkeltes mentale helbred. Derfor håber Malene Friis Andersen, at særligt politikere og topledere er opmærksomme på hendes forskningsresultater. For med afsæt i dem kan man skabe nogle rammer, der efterlader tilstrækkelig indflydelse til at løse opgaverne.

”Hvis man skal op på den helt høje klinge, er det jo vigtigt for demokratiet, at børnene oplever nogle voksne, der deltager aktivt og former deres arbejdsplads og opgaveløsning. Lærerne er jo også rollemodeller for børnene i forhold til, om det at være menneske er at være et aktivt og deltagende subjekt eller at være et passivt objekt, som andre flytter rundt på” siger Malene Friis Andersen.

”Vi skal spørge os selv, hvordan skaber vi nogle rammer og betingelser, hvor de her tre niveauer (Indflydelse og arbejdsopgaver, Indflydelse og relationer, Indflydelse og identitet red.) faktisk kommer i spil på en konstruktiv måde. Vi skal ikke ud i et anarki – medarbejderne efterspørger heller ikke bare fuldstændig fri leg og fri proces. De efterspørger et større indflydelsesrum, så de kan bruge deres faglighed og professionelle dømmekraft bedre,” afslutter Malene Friis Andersen.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.