Markant KLF-profil går på pension

Tiden er fuld af forandringer, det gælder også i KLF, for en af de bærende søjler i foreningens hus på Frydendalsvej har meldt sin afgang. Københavns Lærerforenings sekretariatschef gennem 27 år, Ivan Jespersen, går på pension pr. 31. december i år. Alle, der har haft tilknytning til foreningens arbejde, har vist været forbi Ivan i den ene eller anden anledning.

Ivan Jespersen har som sekretariatschef ledet det daglige arbejde i kontorerne, været en respekteret partner og proaktiv inspirator for skiftende bestyrelser, haft overblik over daglig drift, ejendomme, budgetter, regnskaber, formuer og foreningens historie. Han har fra morgen til aften været foreningens mand. Han har løftet en fagorganisations traditionelle værdier og altid håndhævet den deraf følgende indflydelse med loyalitet overfor opgaven og med ordentlighed.

Udadtil har Ivan været en hovedkraft i alle tænkelige forhandlinger om blandt andet arbejdstid og lønaftaler med kommunen og ikke mindst i de muntre år med bydelsforsøg. Og indadtil har han været en aktiv deltager på talrige medlemsmøder, TR-møder og generalforsamlinger.

Travl og målsøgende

Bag den næsten altid grå bluse møder man et venligt, hjælpsomt, og når det gælder, omsorgsfuldt menneske. Ivan er en flittig mand, og ingen opgave er for lille, hvis den kalder på at blive løst. Det spænder fra at skifte en pære på trappen, eller give en hånd når der skal flyttes møbler til at løse et praktisk problem i en af udlejningsejendommene. Ind imellem når han også at svare på alle mulige spontane spørgsmål fra medarbejderne, fordi det altid er nemmere at spørge Ivan.

I sekretariatet har folkene lært sig at vejre sekretariatschefens tilgængelighed kontra hans aktuelle travlhedsniveau efter, hvor hurtigt hans kondisko trommer ned ad trappen, og hvor mange trin de springer over. Han er en handlingens mand, der målbevidst styrer mod resultater. Og i pres, travlhed og kastevinde fastholder Ivan fokus.

I sin personlige værktøjskasse har han en imponerende paratviden, som alle med brug for et præcist og hurtigt svar har kunnet trække på. I lønforhandlinger har der ikke været brug for opslagsværker, for Ivan kan levere alle reguleringsprocenter udenad i seks decimaler. En god hukommelse sammenlignes ofte med en elefants huskeevner, men i Ivans tilfælde kræver et kompatibelt billede nok to elefanter.

Et job med stor indflydelse

Vi møder Ivan Jespersen en smule forsinket denne formiddag, for han ringede og udsatte mødet en time, da en akut sag netop var landet på hans skrivebord – så det var en helt almindelig dag på kontoret.

Ivan er erklæret A-menneske, og han sidder på pinden kl. 7 hver morgen, for i timen mellem syv og otte er der ikke så mange andre i huset på Frydendalsvej. Her er der ro til at planlægge dagen i sekretariatet og fyre op under kaffemaskinen.

Da Ivan Jespersen startede som konsulent i 1987, var der én sekretariatsleder, én konsulent, én kontorleder og fire administrative medarbejdere på foreningskontoret. I dag er der udover sekretariatschefen seks konsulenter her iblandt en socialrådgiver og seks administrative medarbejdere. Foreningens arbejdsområder er vokset støt i årenes løb, og medlemmerne kvitterer ofte for sekretariatets høje serviceniveau.

I stillingsopslaget for den, der skal overtage efter dig, er der skrevet seks og en halv A4-sider om alt det, man skal kunne i dit job. Hvad har gjort dig i stand til at leve op til alt det?

”Jeg har haft et job, som man vokser med. En ny kan næppe det hele fra dag ét,” medgiver Ivan.

Set udefra er det et krævende og møjsommeligt job, har du haft et lykkeligt arbejdsliv?

”Ja, det synes jeg. Det har været et job med rigtig stor indflydelse, og jeg er som regel cyklet glad hjem fra arbejde. Mit mål har altid været at gøre arbejdsvilkårene for lærerne bedre. Man kan naturligvis diskutere, om det er lykkedes, men hvad er bedre arbejdsvilkår? Jeg var rigtig glad her i foråret, da det lykkedes at lande en forhåndsaftale, der er meget mere enkel og mere solidarisk.  Jeg synes bestemt, at Københavns Kommune kan bruge den i rekrutteringsøjemed, fordi lønnen i København, den er i hvert fald i orden. Der findes ikke en bedre lærerløn i andre kommuner.”  

 Fra mørke tider til bedre dage

I tiden omkring lockouten i 2013 var humøret i lærerkredse mindre godt, går det bedre nu?

”Det var bestemt ikke særlig sjovt dengang. Der var ikke respekt omkring lærerforeningen, men jeg synes, vi er et andet sted i dag med A20-aftalen. Vores samarbejdspartnere er mere indstillet på at lytte til de erfaringer, vi har. Og de har nok også kunnet konstatere, at selv om der kom en ny folkeskolelov i 2014 og nye regler, der ikke engang var regler, for arbejdsgiveren bestemte det hele, så er det jo ikke blevet bedre ude på skolerne.”

”Elevernes standpunkt er ikke forbedret. Det samme gælder trivslen, og hvis vi ser på nogle andre påtrængende problemer, så har 20 procent af lærerne i København ikke en læreruddannelse. Der er et voldsomt gennemtræk, fordi en nyansat sjældent bliver her i mere end to år. Gennemsnitstiden for en lærer i København er omkring fem år. Forældrene oplever, at der i løbet af et år kan optræde flere forskellige matematik- eller klasselærere.”

Ivan Jespersen nævner, at det endnu ikke er lykkedes at komme igennem med co-teaching, men i kommunens budget for 2023 er der sat penge af til at sende nogle lærere uden læreruddannelse på en meritlæreruddannelse. Håbet er så, at de kan fastholdes i København – en bestræbelse KLF lægger særlig vægt på, for ensidigt fokus på rekruttering er kun en måske kortvarig løsning.

Fra datidens fløjkrige til nutidens forhandlingsmodparter

Da du startede som sekretariatschef i 1995 sagde du, at du gerne ville have, at sekretariatet fungerer som et objektivt serviceorgan for bestyrelsen og en dialogisk partner – hvad betyder det?

”På det tidspunkt var der en del (fag)politiske fløjkrige, og kandidater til bestyrelsen stillede op på tre forskellige lister, så der var risiko for, at sekretariatet kunne komme i klemme mellem de forskellige fløje i bestyrelsen. Derfor retter vi os kun efter én chef, og det er den siddende formand. Som sekretariatschef har jeg kun haft tre formænd, Jan Trojaborg, Lars Sørensen og Katrine Fylking, og jeg synes, der fra alle tre har været respekt om sekretariatschefposten.”

”Udadtil drejer det sig om at skabe troværdighed og så stor respekt om foreningen som muligt. Derfor handler det også om vores modparter og deres oplevelse og kendskab til foreningen, for nu om dage er de nærmest historieløse i modsætning til tidligere. Da jeg startede i KLF (KL som vi hed dengang) var skoledirektøren, Hans Jensen, tidligere formand for Københavns Lærerforening, og efter ham kom nogle år, hvor flere vicedirektører var tidligere lærere og medlemmer af vores bestyrelse. Man behøvede ikke at forklare dem foreningens opgaver og historie.”

”Vi har været begunstiget af at have nogle gode forhandlingsmodparter, der har vidst noget om vores område. I virkeligheden bryder jeg mig ikke om at have en forhandlingsmodpart, der ikke er stærk. For jo svagere en modpart er, desto nemmere forfalder modparten til at sige nej i stedet for at være med på at finde de løsninger, der er nødvendige for at bringe os videre.”

Sekretariatschefen kan ikke være apolitisk

Det ikke-politiske billede af sekretariatet, som du indimellem har tegnet, har somme tider givet anledning til et træk på smilebåndet, når du fx på bestyrelsesmøder med sædvanlig underspillet humor har understreget, at det altså ikke er politisk det, du nu vil sige, hvorefter du har afleveret en længere forklaring, der i sit indhold fremstod temmelig meget politisk. Hvad er det, der foregår her?

”En sekretariatschef skal rådgive bestyrelsen på en forhåbentlig sober måde, så den får truffet nogle beslutninger både ud fra en historisk erfaring og ud fra, hvad der kan lade sig gøre i den givne situation – eller måske hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Jeg mener ikke, at en sekretariatschef kan være apolitisk”, forklarer Ivan Jespersen og ihukommer Jan Trojaborgs tilbagevendende kommentar, når sekretariatschefen havde rullet sig ud i en særdeles perspektiverende udredning: ”Her er det den ikke-politiske sekretariatsleder, der udtaler sig”.

Fra forhandlingsberettiget organisation til kreds i DLF

KLF forhandler ikke mere overenskomst med Københavns Kommune, men er en kreds i DLF, der via Lærernes Centralorganisation (LC) fører OK-forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL). Har denne nye struktur ændret dit job som sekretariatschef?

”Ja, det synes jeg. Det kunne være hårdt at være med i overenskomstforhandlinger, for det daglige job skulle passes samtidig. OK-forhandlingerne foregik som regel om natten, men det var jo også spændende, og man var tæt inde i maskinrummet. Som kreds i DLF er vi ikke så tæt på, men vi er landets største kreds, og det er bestemt ikke, fordi arbejdsmængden er blevet mindre.”

Hvad har været dine største udfordringer i jobbet?

”De konstante omskiftelser der har været i forvaltningen og her i huset. Jeg har arbejdet under fem formænd, ni næstformænd, og jeg har ikke turdet tælle antallet af bestyrelsesmedlemmer, der har været i min periode.”

Er der begivenheder, hvor du synes, at her har du/I virkelig kvajet jer?

”Øøhhh, det er jo godt, at man også kan glemme. Der har måske været situationer, hvor man har brugt den efterfølgende nat på at overveje, hvad man kunne have gjort bedre.”

Vigtigt at have kontakt til medlemmerne

Selv om kontoret på Frydendalsvej og de udadvendte opgaver har lagt beslag på en stor del af sekretariatschefens tid, har Ivan Jespersen gjort, hvad han kunne for at bevare en kontakt til medlemmer ude på skolerne.

”Den kontakt synes jeg rigtig godt om. Jeg laver også stadig individuel sagsbehandling, måske lidt for meget i forhold til at kunne nå det hele, men jeg synes, at forbindelsen til medlemmerne på skolerne er vigtig. I sidste uge underviste jeg på et TR-kursus, og jeg kan også lide at være med på TR-møderne.”

”Jeg møder også medlemmerne, når vi fx er på lønbesøg. Det er en fornøjelse, når man har fået forklaret medlemmerne, hvordan deres løn hænger sammen. Især tidligere fandt vi en del fejl på lønsedlerne, der indbragte fra få tusind kroner til en hel million – ja, i det sidste eksempel havde man glemt at indbetale pension for den pågældende lærer gennem en årrække.”

Hva’ så nu?

Du er jo temmelig velorienteret i litteratur og kunst, hvornår har du haft tid til det?

”Der er trods alt også fritid i mit job, og det er blevet nemmere, fordi vi har fået flere konsulenter. De første mange år var jeg også på kontoret lørdag formiddag.”

Snart skal du slet ikke på kontoret, hvor skal du så være?

”Planen er at være mere i den svenske ødegård. Jeg har plantet lidt skov deroppe og prøver at holde ukrudtet nede, så den kommer ordentligt i vækst. Også deroppe i Småland ændrer tiderne sig, og klimaforandringerne rykker skovdriften fra nåletræer mod løvtræer. De sidste 5-6 år har jeg ikke været så heldig, at der har været sne og frost i jule- og vinterferierne. Med mere fritid håber jeg at ramme de perioder, så der også kan blive lejlighed til en skitur”, lyder det fra Ivan Jespersen, hvis aktiviteter i den københavnske skoleverden tog deres begyndelse for 48 år siden.

Københavns Lærerforening afholder afskedsreception for Ivan Jespersen 6. januar kl. 13.30 til 16.30 i foreningens hus på Frydendalsvej 24. Læs invitationen her.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.