Mr. Nobody møder KLF’s medlemmer

Den russiske lærer Pasha, der netop har vundet filmprisen ”Bafta” for sin dokumentar om hverdagen i den russiske folkeskole, var torsdag på besøg i København inviteret af KLF, hvor hans film blev vist for KLF-medlemmer i en fyldt biografsal. Efter filmen var der dialog mellem Pasha og KLF’s medlemmer om lærerrollen og lærernes frihed til at ytre sig.

Dokumentarfilmen giver et indblik i, hvordan propaganda og politisk styring skridt for skridt er kommet til at påvirke undervisningen og lærernes rolle i det russiske skolesystem – fortalt indefra af en lærer, der selv har oplevet udviklingen.

I sin velkomst til Pasha sagde KLF’s forperson, Katrine Fylking, bl.a.: ” Et stærkt demokrati bygger på en stærk folkeskole. Og det er netop derfor, autoritære regimer sætter ind dér. For hvis man kontrollerer undervisningen, kontrollerer man fremtiden. Pasha, du havde et stort mod til under dække af dit arbejde som skolens videograf, begyndte du at dokumentere det, der skete. Du filmede propagandaen. Du filmede parolerne. Du filmede det system, der forsøgte at ensrette børns tanker. Det er ikke bare civil ulydighed. Det er professionsetik og ansvar i sin reneste form.”

”En lærer er ikke en mikrofon for staten. En lærer er ikke en gentager af paroler. En lærer er en vogter af den frie tanke og demokratiet. Du minder os om, at lærergerningen ikke kun handler om faglighed. Den handler om ansvar. Om at stå vagt om børns ret til at tænke selv.”

”Din historie minder os om, at vi er del af et større fællesskab – en lærerstand på tværs af grænser. Når en lærer i en lille russisk by mister sin frihed, angår det også os. Når en lærer finder modet til at handle, inspirerer det os alle. Pashas kamp er ikke kun mod propaganda. Den er for vores elever og for skolen. Og den kamp er også vores kamp.”

Pasha fortalte bl.a. københavnerlærerne, at han på sit kontor havde haft portrætter af dronning Margrethe, Gorbatjov og Paven. Han beundrede, at de som mennesker med meget magt også havde kunnet give den videre. ”Skal det forstås som et skjult budskab?” havde nogle spurgt. ”Nej, det skal forstås som et direkte og tydeligt budskab.” Så var tonen slået an.

”Jeg har stadig kontakt med mine elever, og de har også set filmen,” fortalte Pasha. ”Ja alle i byen må efterhånden have set filmen. Hvis den havde været tilladt, var den måske ikke så interessant. Men på grund af censuren, bliver den delt og spredt til alle.”

”Jeg ønsker ikke at komme tilbage til det samfund, der er blevet udviklet under Putin-styret. Jeg kan måske godt forestille mig at købe en fly-billet til Rusland. Men jeg kan ikke se mig selv gå gennem en grænsekontrol. Vi er måske blevet vænnet til at tænke demokrati som en lykke-tilstand med overflod, og hvor alt er muligt. Sådan ser jeg det ikke. Demokrati er som et træ i en ørken – hvis ikke vi vander det og passer på det, vil det dø.”

Selvom Pasha var en beskeden lidt genert person, stod det klart, at mr. Nobody virkelig er somebody. Og det kan godt være, at der var brug for en tolk for at forstå hinandens sprog, men når det kom til lærerens betydning for eleverne og for samfundet, var der ikke behov at oversætte noget, for alle i salen vidste, hvad der er på spil.

Katrine Fylking takkede Pasha for at minde os om, hvad det vil sige at være lærer og afrundede på den måde en bevægende eftermiddag om lærerfaget betydning.

Dokumentarfilmen, der også er nomineret til en Oscar, kan ses på DR.