Ialt 43 procent af de 47.000 ansatte i Københavns Kommune har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om omfanget af sexisme på kommunens arbejdspladser.

7.447 ansatte i Børne- og Ungdomsforvaltningen har bidraget til statistikken ved at svare på spørgeskemaundersøgelsens i alt ni spørgsmål, og tallene taler deres eget, klare sprog.

Hele 21 procent af lærerne og 28 procent af de løstansatte lærervikarer i Københavns Kommune har i det seneste år oplevet ét eller flere tilfælde af uønsket seksuel adfærd på arbejdspladsen. Det svarer til hver femte lærer og hver fjerde vikar. De tal kalder på handling, mener formand for KLF, Katrine Fylking:

”Det er jo nogle voldsomt høje tal, der kommer ud af den her undersøgelse, og det er vi nødt til at tage hånd om og handle på.”

Tid til handling

Katrine Fylking fortæller, at Børne- og Ungdomsforvaltningen allerede har inviteret KLF til et møde, hvor målet er at udarbejde en konkret handleplan.

”Forvaltningen har indbudt os som fagforening til et møde for at drøfte resultaterne, og jeg synes, det er enormt positivt, at der allerede er fokus på at få udarbejdet en konkret handleplan, og heri indgår også et arbejde med de enkelte arbejdspladser,” siger hun.

For hvis det står til hende, er det ikke i et mødelokale hos forvaltningen, men ude på de enkelte skoler, at arbejdet med at komme en sexistisk kultur til livs skal foregå. 

”Der er jo rigtigt meget, man kan gøre på forvaltningsniveau, men meget af arbejdet vil være på den enkelte arbejdsplads. Og der synes jeg, det er meget vigtigt, at skolelederen tager ansvaret for, at der bliver arbejdet med det her. Selvfølgelig skal lærerne bidrage, men det må være ledelsens opgave at sørge for, at det bliver sat på dagsordenen,” siger Katrine Fylking. 

De yngste ansatte er de mest udsatte

Det er første gang, at Københavns Kommune gennemfører en egentlig undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd på kommunens arbejdspladser, og især to faktorer skiller sig ud, når man ser på de grupper af medarbejdere, som oftest oplever sexistisk kultur eller adfærd.

Efter SOSU-assistenterne er de timelønnede lærervikarer den andenstørste gruppe, der med 28% svarer, at de indenfor det seneste år har været udsat for uønsket sexistisk adfærd eller kommentarer på arbejdspladsen.    

De tal matcher konklusionerne fra KLFnets egen sexismeundersøgelse fra 2020, der er foretaget blandt ansatte på københavnske folkeskoler og private grundskoler, og som også pegede på, at det især er de yngre lærere, som står for skud, når det gælder seksuelt grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen.

Her svarede hver femte lærer under 29 år, at de oplever at blive udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd på deres arbejdsplads. Med Københavns Kommunes nye undersøgelse er det tydeligt, at problemet stadigvæk eksisterer.

”Man kan jo godt møde nogle fordomme om, at de yngre lærere kan være mere sarte, eller, sagt på en anden måde, kan have en bredere forståelse af, hvilken opførsel der ikke kan eller skal accepteres, og der mener jeg, at det, de yngre lærere oplever, skal vi tage alvorligt og under ingen omstændigheder sidde overhørig,” siger Katrine Fylking.

”For det første så tror jeg, at det jo er et sted, hvor det kan gøre særligt ondt, fordi det måske også er deres måske første rigtige møde med en arbejdsplads. Og der har skolelederne og resten af lærerværelset et stort ansvar i forhold til den her problematik, som både vores egen og nu også kommunens undersøgelse peger på eksisterer.”

Klar til at se på ansættelsesvilkår

Også fra politisk side er der opbakning til hurtig handling – især hvad angår de yngste og mest udsatte medarbejdere. I en pressemeddelelse reagerer Rasmus Steenberger fra SF på undersøgelsens resultater.  

”Jeg er overrasket og virkelig frustreret over, at der er så store problemer. Det er slet ikke okay. Problemerne gælder - ikke overraskende - særligt de personer med de mest skrøbelige ansættelser.”

Han efterlyser en målrettet politisk indsats og er klar til at se på ansættelsesvilkårene på kommunens folkeskoler.   

”Der er brug for, at vi målrettet går ind politisk og sikrer bedre vilkår for de ansatte, der er mest udsatte. Fx gennem mere sikkerhed om løn- og ansættelsesvilkår for de timeansatte,” skriver Rasmus Steenberger”. 

Børne- og Ungdomsforvaltningens administrerende direktør Tobias Børner Stax fremhæver i forvaltningens pressemeddelelse, hvad han opfatter som et behov for en kulturændring på arbejdspladsen:

”Det er bekymrende, at så mange oplever uønsket adfærd med sexistiske under- eller overtoner. Det skal man ikke udsættes for på sit arbejde. Den arbejdspladskultur skal vi have ændret. Nu begynder opfølgningsarbejdet. Både samlet og lokalt på hver enkelt arbejdsplads. Undersøgelsen skal bruges som dialogværktøj til en grundig drøftelse af, hvordan vi taler med og om hinanden i arbejdsfællesskabet. Kun ved at tale åbent og ærligt om det, der opfattes som upassende, kan vi skabe den nødvendige kulturændring”.

Sig det videre

I KLF kommer Katrine Fylking med en opfordring til foreningens medlemmer, som måtte befinde sig i en situation, hvor de oplever sexistiske kommentarer eller anden grænseoverskridende adfærd:  

”Ansvaret ligger først og fremmest hos ledelsen. Men der ligger også et ansvar hos alle medarbejdere i forhold til at sige fra, hvis man oplever episoder, der ikke er i orden. Både på egne og andres vegne. Det kan jo have enormt voldsomme konsekvenser for den enkelte at stå med det selv. Derfor vil jeg også gerne opfordre vores medlemmer til at reagere, når der er behov for det, og kontakte ledelsen. Og så er det også værd at minde om, at man kan søge om råd og vejledning hos Arbejdsmiljø København, der har en anonym hotline, og så selvfølgelig også gerne hos os i KLF.”

Du kan læse hele resultatrapporten fra Københavns Kommune her.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke. Tilmeld dig her.