I sommer slog Skolen på Islands Brygge dørene op for deres nye udskolingsafdeling. Nu knap ni måneder senere, har matriklen allerede bøvlet med en lang række problemer.

Faglokaler uden det basale inventar, døre med defekte låse og håndtag, fravær af sug og gas i naturfagslokalerne og ikke mindst en massiv vandskade i loftet over idrætssalen og kantineområdet er bare nogle af de problemer, skolen har måtte bøvle med, siden de knap 800 elever rykkede ind. I alt har skolen oprettet 92 sager siden overtagelsen af skolen, og det tyder ikke på, at problemerne stilner af lige foreløbig.

Skolen var ikke klar

Ved første øjekast er den nye matrikel for udskoling ved Skolen på Islands Brygge imponerende. En høj, lys, moderne skole med skolegård på taget, som tiderne foreskriver, og stort industrielt inspireret kantineområde med højt til loftet. Men ved nærmere eftersyn opdager man manglen af fuger i væggene, løse ledninger og besynderlige pletter og mærker i betongulvet.

”Skolen ligner ikke, at den er helt klar til indflytning, og det virker som om, at man har haft en deadline til sommeren 2021, og da man så blev forsinket, skulle man blive hurtigt færdig,” siger Jonas Willemöes, AMR på Skolen på Islands Brygge.

“Generelt har der været mange mangler. Det er ret gennemgående, at man har valgt nogle ting, som ikke er egnet til elevbrug. Det går hurtigt i stykker og passer bedre til, at det er voksne mennesker, der bruger dem.”

Mens Jonas Willemöes, viser rundt på skolen og fremviser de utallige mange småfejl på skolen, dukker Lanni Moe, skolens pedel, op med en boltsaks. En elev har mistet nøglen til den hængelås, der nu adskiller hende fra sine ting, og den må derfor klippes op. Jonas Willemöes bemærker, at elevskabene oprindeligt var monteret med kodelåse, men da de åbenbart ikke fungerede for eleverne, gik man over til den almindelige hængelåse. Der er over 600 elevskabe på skolen.

Faglokalerne havde store mangler

Særligt faglærerne har haft en hård opstart, da hverken lokalerne til håndværk og design eller fysik/kemi var klar.

“Vi har mange håndarbejdslærere, som har været glade for aflysningen af eksamenerne, da de lokaler, ifølge dem, langt fra er fuldt funktionelle,” fortæller Jonas Willemöes og opremser: ”Faglokalet for håndværk og design mangler stadig bordplader til sybordene, så symaskinerne står stadig ubrugte i deres papkasser. Derudover passer hylderne ikke i skabene, båndsaven er defekt og suget virker ikke.”

”I fysiklokalet har suget heller ikke virket store dele af tiden. Ventilation og gas har heller ikke virket, hvilket har resulteret i, at man ikke har kunne lave forsøg med gas.”

“Det er jo ca. 50% af undervisningen, der ryger der,” konstaterer Jonas Willemöes, som selv underviser i fysik/kemi.

Byggeriet blev otte måneder forsinket, og i tiden under byggeriet har lærerne i udskolingen måtte undervise i midlertidige pavilloner.

“Det har været ekstremt frustrerende, at faglokalerne ikke har virket, og det har helt klart været et stort knæk i kampgejsten blandt personalet. Alle havde glædet sig til at indtage nogle nye lokaler i en ny, flot skole og få en frisk start,” siger Jonas Willemöes.

Stor vandskade på taget

I august kom et klassisk sensommer-regnskyl, som endte med at overrumple strukturen på taget/skolegården. Vandet skyllede ned gennem de store ovenlysvinduer og direkte ned i gymnastiksalen og spisesalen. Det tog omkring seks måneder at udbedre skaderne totalt, og i den periode var gymnastiksalene ofte ikke tilgængelige.

Betonen på taget har også allerede taget meget skade, hvor betydelige revner og huller blottes i den grå beton. Hvorfor netop betonen allerede er så ilde tilredt har Jonas Willemöes ikke et svar på, men eftersom de to nærmeste afløbsdræn er højere beliggende end overfladen, gætter han på, at det kan have været en frostskade fra vinter, hvor vandet ikke har kunne ledes væk.

Rygtet løber hurtigt på gangene. En pige fra 7. årgang er låst inde på et toilet.

Det er anden gang, det sker, fortæller Jonas Willemöes,, mens han fremviser en defekt lås på en branddør, hvor man har måtte stille en skammel i klemme for at holde døren åben.

”Det er jo garanteret frustrerende fra ledelsens perspektiv. Vi medarbejdere klager jo bare op til vores leder, men vi kan jo også sagtens se, at det er ude af deres hænder.”

Jonas Willemöes beskriver sin oplevelse af, at skolens klager ofte er i et limbo mellem forvaltninger, byggefirmaer og andre fagpersoner. Nogle gange har forvaltningen indtrykket af, at et uløst problem er blevet fikset, og så er det jo svært at spore nogen fremgang:

“Det er jo os, der skal gå i det her. Vi ser problemerne hver dag.”

Forvaltningen: Skolen var klar

KLFnet har rettet henvendelse til Børne- og Ungdomsforvaltningen, som har orienteret sig hos Byggeri København. De har i samarbejde forfattet et fælles skriftligt svar til KLFnet’s spørgsmål.

”Det er BUFs klare opfattelse, at skolen var klar til brug ved skolestart august 2021,” skriver BUF i deres svar. Byggeriet blev overdraget til BUF i april, og BUF forklarer, at der grundet corona var leveringsproblemer med inventar til bl.a. det naturvidenskabelige område.

Der er også sat penge af til at udbedre skader efter byggeprojektet er afsluttet, og forvaltningen forsikrer, at skolen ikke vil hænge på regningen ift.: ”Fejl, der kan henføres til byggesagen eller er dækket af garantier”.

Ift. de mange elevskabe, som nu har monteret en hængelås, skriver BUF: ”Elevskabene var fra starten født med kodelåse (ikke elektroniske) ud fra den betragtning, at det er en udskolingsafdeling og at eleverne derfor ville være i stand til at administrerede en kodelås. Dette viste sig desværre ikke at være tilfældet, og alle låsene blev udskiftet med hængelåsbeslag. En erfaring som forvaltningen naturligvis tager ad notam.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke. Tilmeld dig her.