Københavns Lærerforenings valgmøde rundede emner som inklusion og lærermangel, der blev diskuteret mellem de fremmødte lærere og kommunalpolitikerne på falderebet til kommunalvalget 16. november.

I går eftermiddags mødte kommunalpolitikere fra syv politiske partier op i Amager Bio for at svare på lærernes spørgsmål om blandt andet inklusion, lærermangel og en ny arbejdstidsaftale til Københavns Lærerforenings valgmøde som optakt til kommunalvalget 16. november.

Det første tema, som blev taget op på valgmødet, blev bragt på bordet af børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen, der fra scenen fortalte, at Socialdemokratiet i den kommende valgperiode vil arbejde for, at der kommer to voksne i 0. til 3. klasse på alle folkeskoler i København.

”Det er en meget stor investering, men hvis I sætter kryds hos os, så vil vi arbejde benhårdt for at få det til at ske,” sagde Jesper Christensen. Ideen fik hurtigt opbakning af Dansk Folkepartis Henrik Svenden, der tilkendegav, at han godt kunne forestille sig tolærerordning fra 1. til 9. klasse.

Under den første spørgerunde samlede Katrine Fylking fra Københavns Lærerforening emnet op:

”Jeg kunne godt tænke mig at spørge jer, hvor I står i forhold til tolærerordninger?” spurgte Katrine Fylking og understregede, at der i Københavns Lærerforening ikke bare er tale om et ønske om to voksne, men om to linjefagsuddannede lærere, der har forberedelse og underviser sammen.

Til spørgsmålet tilkendegav politikerne fra Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, at de gerne vil støtte op om tolærerordninger i Københavns Kommune. Venstre, SF og Radikale Venstre var også positivt stemte, men mente også, at den rigtige løsning skal findes lokalt på den enkelte skole.

”Det kan være farligt, fordi det betyder mindre medbestemmelse på skolerne. Det gælder om at give fleksibilitet til den enkelte klasse”, sagde Venstres Jens Kristian Lütken. 

Bedre rekruttering og fastholdelse af lærerne

Et andet af de helt store temaer på aftenens valgmøde handlede om den store lærermangel, der er i Københavns Kommune. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet for Danmarks Lærerforening viser, at hver fjerde lærer i den københavnske folkeskole ikke har en læreruddannelse – og det er ikke acceptabelt, understregede alle politikere på scenen.

”Da vi fik de her tal, tænkte jeg, at vi måtte gøre os attraktive og ’stjæle’ nogle lærere. Problemet er bare, at lærerne heller ikke er ude på de andre skoler. De er forsvundet fra lærerfaget. Derfor skal vi gøre det samme, som vi har gjort på pædagogområdet: De ikke-uddannede, vi har, skal vi selv tage et ansvar for at efteruddanne”, sagde Jes Vissing Tiedemann fra Radikale Venstre, der også gerne ville se på mere forberedelse og mentorordning til nye lærere.

Løsning med at efteruddanne medarbejderne i folkeskolen blev blandt andet bakket op af børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen.

”Vi skal passe på jer hele livet, blandt andet gennem efteruddannelse, så man i højere grad specialiserer sig til et arbejdsliv i skolen i stedet for at specialisere sig ud af faget. Der er mange der har fundet ud af, at I har en fremragende uddannelse, som kan bruges andre steder”, sagde borgmesteren.  

Venstres Jens Kristian Lütken var enig i, at der skal sikres en seniorpolitik på de københavnske folkeskoler.

”Men vi skal også blive bedre til at afholde udslusningssamtaler, så vi kan finde ud af, hvorfor både de gamle og unge lærere vælger at stoppe”, tilføjede han.  

Hvad gør vi med inklusionen

Under valgdebatten nævnte blandt andet Klaus Mygind fra SF og Henrik Svendsen fra Dansk Folkeparti, at de gerne så mere praksisorienteret undervisning i folkeskolen, og at åben skole tilbuddene blev styrket.

SF vil arbejde for at sikre, at man i Københavns Kommune overholder loftet om 24 elever per klasse, fortalte Klaus Mygind på valgmødet. SF arbejder også for kortere skoledage for indskolingseleverne og mere fokus på klima i folkeskolen. Foto: Nils Meilvang

 

Jens Vissing Tiedemann anerkendte, at det for sent er gået op for Radikale Venstre, at folkeskolereformen var en dårlig ide. Det vil han gøre op med ved at sætte den københavnske folkeskoler mere fri i næste valgperiode. Foto: Nils Meilvang

Omkring 50 KLF'ere var samlet til valgmødet i Amager Bio. Foto: Nils Meilvang

Enhedslisten vil arbejde for at bekæmpe problemerne med den lange og dårligt forberedte skoledag, fortalte Gorm Anker Gunnarsen. Enhedslisten vil også sikre ordentlige ressourcer til folkeskolen. Foto: Nils Meilvang

Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti vil styrke elevernes faglighed og komme bekæmpe den ensomhed og mistrivsel mange eleverne lider af efter corona-nedlukningerne. Foto: Nils Meilvang

Foto: Nils Meilvang

Venstre har det ydmyge ønske, at Københavns Kommune skal have Danmarks bedste folkeskole. ”Det er der nemlig råd til,” fortalte Jens Kristian Lütken. Det betyder blandt andet at fagligheden skal højnes, så de svageste elever løftes bedre og at de dygtigste kan blive udfordret. Foto: Nils Meilvang

Udover Socialdemokratiets plan om at have to voksne i indskolingsklasserne, lovede børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen også, at Socialdemokratiet vil arbejde for at sikre, at der bliver flere penge til folkeskolen de næste fire år. Foto: Nils Meilvang

En klasselærer fra Grøndalsvængets Skole mente dog, at inklusionsproblemet er nødt til at blive løst før, at skolerne kan begynde at tage på flere ture ud af huset.

”Når I taler om praksisundervisning, vil jeg sige, at det kan være fuldstændig umuligt at tage på tur med en 1. klasse, fordi vi skal inkludere rigtig mange. Det er slag, det er spark, det er bid, der kastes med ting stort set hver eneste dag. Så hvad har man tænkt sig at stille op med det?”

Svaret fra Det Konservative Folkeparti og Venstre lød blandt andet på, at elever og forældre skal have et retskrav på, at elevens udredning ikke tager evigheder.

”Vi bliver nødt til at have en tidlig opsporing af elever med vanskeligheder og se på en behandlingsgaranti, ellers løber det af sporet”, sagde Venstres Jens Kristian Lütken. 

Klaus Mygind fra Socialistisk Folkeparti var mere påpasselig ved ideen om at sikre behandlingsgaranti i frygt for, at midlerne til at sikre garantien ville blive taget fra andre væsentlige steder i folkeskolen.

”Mit udgangspunkt er, at jeg ønsker, børnene er i et inkluderende miljø. Det synes jeg er vigtigt, og jeg synes, der er mange tegn på, at vi bliver dårligere til det. Jeg er meget inspireret af NEST-modellen. Der er gode erfaringer i Aarhus Kommune, og det synes jeg, man skal arbejde med,” sagde Klaus Mygind.

”Der skal være rum til specialtilbuddene, for specialpædagogikken og specialskolerne rummer også en stor mulighed for, at man på almenområdet kan lære rigtig meget om, hvordan man inkluderer bedre,” svarede Gorm Anker Gunnarsen fra Enhedslisten.

Interesse for lokalaftale med bedre forberedelsesvilkår

Politikerne blev også på aftenens valgmøde spurgt direkte ind til, om de ville være med til at sikre en bedre arbejdstidsaftale for lærerne i København. Blandt andet spurgte Peter Jensen fra Københavns Lærerforening, om politikerne ville være med til at sikre en arbejdstidsaftale, der sikrede mere forberedelsestid og en større demokratisk inddragelse af lærerne på skolerne.

Alle partierne tilkendegav, at de gerne vil kigge på en ny lokalaftale. Men Dansk Folkepartis Henrik Svendsen havde også den holdning, at den væsentligste ændring for lærerne skal ske nationalt:

”Vi laver gerne en ny lokalaftale, men vi har brug for Folketinget. Det er nogle små krusninger i overfladen. Politisk skal vi holde os væk, det er trepartsforhandlinger”, svarede Henrik Svendsen fra Dansk Folkeparti.

Gorm Anker Gunnarsen fra Enhedslisten, der også gerne ville være med til at kigge på en ny lokalaftale, foreslog at give lærerne mere medbestemmelse ved at gøre plads til fire årlige pædagogiske møder på skolerne.

Jes Vissing Tiedemann ville også gerne være med til at kigge på en ny lokalaftale, hvis det blev sikret, at der fulgte penge med aftalen.

”Vi har den overordnede politiske målsætning at sætte skolerne fri. Vi skal have tillid til at sende pengene ud og lade skolerne bestemme. Vores skoler er meget forskellige, og det kan hurtigt blive for detailstyret, hvis vi bestemmer, hvad pengene skal bruges til”, sagde han.

Deltagerne til KLF’s valgmøde

Jesper Christensen, børne- og ungdomsborgmester, Socialdemokratiet

Jes Vissing Tiedemann, Børne- og Ungdomsudvalget, Radikale Venstre

Gorm Anker Gunnarsen, Børne- og Ungdomsudvalget, Enhedslisten

Klaus Mygind, Børne- og Ungdomsudvalget, Socialistisk Folkeparti

Helle Bondesen, Børne- og Ungdomsudvalget, Det Konservative Folkeparti

Henrik Svendsen, kandidat til Borgerrepræsentationen, Dansk Folkeparti
 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.