Jeg anbefaler at stemme ja til OK26 – men det er en anbefaling med forbehold og en klar forventning om, at vi som fagforening og lærerprofession står fast på vores fælles værdier om forhandling af kollektive og stærke overenskomster. Denne gang måtte vi omkring forligsinstitutionen for at nå frem til et resultat, og vores forhandler, Gordon Ørskov Madsen, har arbejdet hårdt for at nå det resultat, som Hovedstyrelsen nu har sendt til afstemning.

Kravopstilling til OK26

Kongressen er øverste myndighed i Danmarks Lærerforening, og det er på kongressen, kravene til overenskomsten bliver stillet efter en omfattende medlemsinddragelse i hele foreningen. I Københavns Lærerforening har alle medlemmer haft mulighed for at komme med deres input direkte til forhandlerne, og alle tillidsrepræsentanter har været inddraget undervejs i kravopstillingen.

Resultatet af OK26

OK26 indeholder flere elementer, som er reelle fremskridt. Der er opnået gode forbedringer på lønområdet med blandt andet gode reallønsforbedringer, som er bredt fordelt til alle medlemsgrupper. Der er forhandlet mere til pension, og reguleringsordningen er bevaret i tilfælde af høj inflation, der er taget vigtige skridt på barselsområdet med barns 0. og 3. sygedag, og der er gode forbedringer for børnehaveklasselederne. Det er gode resultater med reelle forbedringer.

Arbejdstid

Kongressen har ikke stillet krav om en ny arbejdstidsaftale med for eksempel bindinger i form af undervisningsmaksimum eller forberedelsesfaktor. Men der blev stillet krav om at indfri formål og intentioner med arbejdstidsaftalen, hvor parterne aftaler ændringer og fælles tiltag for at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Det er tydeligt, at vi ikke har opnået det, der er behov for på arbejdstid. Arbejdstid er helt afgørende for lærernes arbejdsmiljø og for kvaliteten i undervisningen. Arbejdstidsaftalen A20 er kompliceret og kompleks at arbejde med, og der er uklare forventninger til de enkelte dele i aftalen. Vi risikerer fortsat en hverdag for den enkelte med arbejdspres og manglende sammenhæng mellem opgaver og tid.

Der er aftalt nogle ændringer i arbejdstidsaftalen, som betyder bedre beskrivelser og styrket dialog om vikardækning og om elevers deltagelsesmulighed i undervisningen. Fra aftalen ”Målet er, at opgaveoversigten bruges mere aktivt som et redskab i planlægningen for at skabe større gennemsigtighed og tryghed i forhold til forventninger og prioriteringer for den enkelte lærer”. Det kan give nogle muligheder for at tage fat de steder, hvor lærernes planlagte arbejdstid til to-lærertimer eller co-teaching med to lærere i stedet anvendes til vikardækning. Suppleringen i aftalen, som handler om elevers deltagelsesmuligheder i undervisningen, kan give os mulighed for at tage fat på de store forandringer i kommunerne med flere elever med behov for specialpædagogisk støtte eller specialundervisning i almenskolerne.

Det er imidlertid et helt grundlæggende problem, at der ikke skabes markant bedre forudsætninger for at indfri intentionerne med arbejdstidsaftalen. Der er stadig ikke de nødvendige elementer til at sikre, at opgaver og tid hænger sammen i praksis. Det udestår, at parterne bliver lige forpligtet på ansvaret for at indfri intentionerne med aftalen.

Her har vores arbejdsgiver – KL – et klart ansvar, som de ikke i tilstrækkelig grad lever op til. Der mangler vilje til at etablere bindende rammer, som kan skabe tillid og styrke lærernes arbejdsmiljø og mulighed for at løse opgaverne. I stedet overlades for meget til uklarheder og lokale fortolkninger, hvilket skaber uens vilkår og øget belastning i arbejdet med aftalen og for den enkelte lærer.

De ressourcebindinger, vi kender fra København, er lokalt forhandlet og aftalt mellem KLF og Københavns Kommune, men det er ikke alle lærere i landet, som for eksempel har en fast forberedelsesfaktor eller aftale om fleksibilitet.

Fritvalgsordninger

Jeg har længe kæmpet imod fritvalgsordninger. De skaber helt overordnet en bevægelse væk fra kollektive rettigheder og over mod individualisering. Selvom der er tale om en simpel ordning, der omfatter individuelt valg mellem løn, pension og frihed – og hvor rettigheder vedrørende børn er holdt udenfor – ændrer det ikke ved det grundlæggende problem: Når rettigheder individualiseres, risikerer vi at svække det kollektive fundament, som vores aftalesystem bygger på.

LC har haft forbehold omkring rettigheder omhandlende børn. Det betyder, at det ikke er en fritvalgsordning, som er identisk med dem, vi kender fra det private område. Der sker løbende indbetalinger til den enkeltes fritvalgskonto, en del af de allerede eksisterende frihedsrettigheder bliver lagt ind i ordningen, så det bliver muligt at købe frihed. Der er mulighed for at købe en ekstra dag, hvis man ikke er omfattet af omsorgsdage eller seniordage.

Medlemmer har ikke ens forudsætninger for at træffe valg i sådanne ordninger. Erfaringer og studier viser, at den enkeltes valg er strukturelt påvirkede. Det indebærer en reel risiko for øget ulighed f.eks. baseret på alder eller køn. Kvinder vil i højere grad vælge frihed frem for løn og pension.

Endnu vigtigere er det langsigtede perspektiv. Hvis fritvalgsordninger udbygges i kommende overenskomster, kan det svække vores samlede forhandlingskraft, eksempelvis hvis vi alene kommer til at forholde os til størrelsen af en fritvalgsordning – og ikke til kollektivt forhandlede frihedsrettigheder - og dermed på sigt måske heller ikke rettigheder omkring f.eks. børn eller kompetenceudvikling. Det stiller os over for en betydelig fagpolitisk opgave i de kommende år at fastholde fokus på kollektive løsninger og sikre, at aftalesystemet fortsat er fundamentet i den danske model.

Kan en konflikt resultere i en bedre aftale?

En konflikt skal forberedes godt i hele organisationen, og vi skal gøre op med os selv, om en konflikt vil bringe os frem til et bedre resultat end det nuværende. Jeg mener, at det er vanskeligt at konflikte i forhold til resultatet af fritvalgsordningen, da vi selv, sammen med de andre faglige organisationer, har stillet kravet.

Så er der arbejdstid. Det er ikke min opfattelse, at vi i denne omgang som LC ville kunne konflikte os til et bedre resultat på arbejdstid. Der er ikke konkrete krav at tage en konflikt på. Det betyder, at vi skal forberede et andet forløb frem mod OK29. Vi har et stort arbejde foran os.

For mig er en konflikt en helt legitim del af den danske model, hvor vi som arbejdstagere har et våben, som vi skal bruge, hvis det bliver nødvendigt. Men det tror jeg ikke på i dette tilfælde. Vi skal have lagt en ny strategi for arbejdet med arbejdstid i vores forening, og det skal vi i gang med nu.

Vores formand og forhandler, Gordon Ørskov Madsen, har kæmpet en kamp for at finde de bedste kompromisser og de bedste løsninger. En overenskomst er et resultat, som begge parter kan se sig selv i og forpligter sig på. Denne gang har det været store principielle emner, både hos os selv i fagbevægelsen og i forhandlingerne med arbejdsgiver, som har presset os, og det har været en vanskelig overenskomstforhandling.

Opfølgning på OK26

Vi skal bruge OK26 som en afklaring og som et afsæt. Vi skal stå sammen om at styrke de kollektive aftaler, som er fundamentet for en stærk lærerprofession. Det kræver, at vi fastholder presset på arbejdsgiverne og insisterer på deres ansvar – særligt når det gælder arbejdstid.

Vi har et fælles ansvar for at skabe bedre aftaler. Aftaler, der sikrer gennemsigtighed i arbejdstiden, balance mellem opgaver og tid og rettigheder for både fællesskabet og for den enkelte til at kunne lykkes med lærerarbejdet.

Flere spor og politiske muligheder

Vi skal ikke glemme, at det store arbejde med at sætte folkeskolen på dagsordenen blandt andet i forbindelse med kommunalvalget 2025 og folketingsvalget 2025 er lykkedes. Det ser ud til, at folkeskolen kommer til at fylde for en ny regering og indskrives i regeringsgrundlaget. De udspil, som partierne er kommet med i løbet af valgkampen, har peget på milliard-investeringer i folkeskolen. Det er nødvendigt for at bevare folkeskolen som en samfundsbærende institution. De milliarder skal også betyde et løft af lærernes arbejdsmiljø.

I kan læse Hovedstyrelsens anbefaling her. 

I kan læse, hvad bestyrelsen i Københavns Lærerforening stemmer her. 

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.