Lærernes opgaveoversigter er på mange skoler mangelfulde og utilstrækkeligt beskrevet og lever dermed ikke op til kravene i overenskomsten. Det blev slået tydeligt fast, da Københavns Lærerforening torsdag holdt møde for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne i Amager Bio.

”Det er ikke lige meget med opgaveoversigten,” sagde sekretariatschef Ivan Jespersen, da han gav et indblik i foreningens erfaringer med opgaveoversigterne fra byens skoler.

Han gennemgik et eksempel fra den virkelig verden, hvor en lærer havde en rest på 555 timer til øvrige opgaver, som med kursiveret tekst var en lang opremsning af opgaver fra klasselærerfunktion til udviklingsarbejde.

”Hvis det ikke er udspecificeret, hvad den enkelte opgave forventes at tage, så er man som lærer på herrens mark,” lød det fra Ivan Jespersen.

”Hvad skal jeg prioritere?”, replicerede han på vegne af de lærere, der står i samme situation.

Ikke et prøveår

Ifølge A20-overenskomsten, skal alle opgaver, som lederen skønner til at fylde mindst 60 timer, beskrives i opgaveoversigten, men det er, som eksemplet ovenfor viser, langt fra tilfældet på en del skoler i København.

”Det er ikke et prøveår, når det gælder skoleplanen og opgaveoversigten,” understregede Ivan Jespersen fra scenen i salen, hvor mere en 100 tillidsfolk var samlet.

En af de helt store problemer er skolernes beregning af elevernes pausetid, som lærerne bruger til et væld af opgaver i relation til undervisningsopgaven herunder tilsyn, klargøring af undervisning, oprydning, skift af undervisningslokale, akut forberedelse eller gårdvagter.

Københavns Lærerforening vurderer, at en lærer med 750 timers undervisning bruger ca. 250 timer på elevpauser. Det er timer, der på mange opgaveoversigter, som KLF har set, slet ikke er medregnet. Det betyder, at læreren, som Ivan Jespersen fremhævede i sit eksempel ovenfor, slet ikke har 555 timer til øvrige opgaver. Der er i stedet 305 timer.

”Man skal lokalt på skolerne estimere pausernes omfang og anvendelse af dem,” forklarede Ivan Jespersen og opfordrede tillidsrepræsentanterne til at gå i dialog med ledelsen om elevpauserne.

Man kan ikke prioritere i sine mangeartede opgaver, hvis ens ledelse ikke har lavet tidsangivelser på opgaver over 60 timer. Man ender med et opgavemylder og gratisarbejde, var budskabet fra sekretariatschefen.

”Man har ret til at stille spørgsmål til sin leder og også ret til ikke at være enig. Det er professionel uenighedskultur.”

I næste uge har KLF møde med forvaltningen, hvor blandt andet opgaveoversigterne er på dagsordenen.

Utilfredshed med tasteopgave

Fra salen spurgte en tillidsrepræsentant, hvorfor Danmarks Lærerforening og dermed også KLF ville have tillidsfolkene til at indtaste alle opgaveoversigter i en stor dataindsamling for foreningen, for ”Hvad skal det overhovedet bruges til”?

Flere tillidsrepræsentanter ytrede deres klare modstand mod opgaven, som af de fleste føltes som en alt for stor opgave, der yderligere presser de tillidsvalgte.

Ivan Jespersen forsøgte med en teknisk forklaring på behovet for indsigt i opgaveoversigterne, som han mente skulle give DLF et dybere indblik i lærernes arbejdsopgaver og mængden af opgaver. Det er værdifuld viden for foreningen, fx når der skal forhandles overenskomster i fremtiden, lød en forklaring.

En af tillidsrepræsentanterne havde en kølig modtagelse af de forskellige bud fra scenen. Han ville have KLF til at lytte til tillidsrepræsentanterne.

”Det er en alt for stor opgave. Vi prøver at flyve og svømme samtidigt.”

En anden tillidsrepræsentant bakkede op og gav udtryk for en manglende værdsættelse fra sin fagforening:

”Det er eddermaneme meget arbejde. Vi har rigeligt at se til i forvejen, og så byder I os, at vi skal sidde og lave piccoloarbejde”.

Formand Lars Sørensen mente, at flere af de tillidsrepræsentanter, der allerede havde været på Frydendalsvej til et ”tastekursus”, havde givet udtryk for, at det var en positivt aha-oplevelse, at få et overblik over sin skoles opgaveoversigter, og at de dermed godt kunne se, hvad DLF kunne bruge den indsamlede data til.

Formanden tilkendegav samtidigt, at han havde forståelse for den bekymring og frustration, der er omkring opgaven, som for nogle tillidsfolk handler om indtastning af over 100 opgaveoversigter.

”Vi vil gøre alt for at hjælpe jer med opgaven,” sagde Lars Sørensen og opfordrede tillidsfolkene til at deltage i det allerede annoncerede kursus om opgaveoversigter mandag 22. november i foreningens hus.

Inge Thomsen, næstformand, fortalte herefter om KLF’s overvejelser omkring de kommende forhandlinger om Forhåndsaftalen, som indledes til december.

De nye, store skole-KKFO-konstruktion i København har givet meget store arbejdspladser, der nogle steder tæller mere end 200 ansatte. Samtidigt er LokalMED fastholdt i samme størrelse som tidligere. Det er en stor opgave og mange mennesker, man skal tage vare om. Der er fortsat kun fire medarbejderrepræsentanter og tre medlemmer fra ledelsen, forklarede Lars Sørensen i sit indlæg fra scenen.

Formanden understregede vigtigheden af, at man på medarbejdersiden holder formøder inden MED-mødet, så man er ordentligt forberedt.

”Sørg for at alle er tilstede til møderne og få snakket dagsordenen igennem. Få talt om, hvad I skal huske at få præsenteret under de forskellige punkter. Husk, at konsultere det bagland i repræsenterer,” opremsede Lars Sørensen.

Lars Sørensen gjorde tillidsrepræsentanterne opmærksomme på, at man naturligvis kan bruge arbejdstiden på at inddrage kollegerne i de punkter, der angår dem.

Han opfordrede også til, at man benytter muligheden for at invitere gæster til arbejdet i LokalMED.

”Når I fx har de årlige arbejdsmiljødrøftelser, kan I invitere alle tillidsvalgte på skole-KKFO’en – dem, der ikke sidder i LokalMED. På den måde får flere mulighed for at komme med input til arbejdet”.

Åben mikrofon

Som afrunding på gårsdagens møde var der en del indlæg under punktet ’Åben mikrofon’.

Flere gav udtryk for en undring over Danmarks Lærerforenings begejstring for det nye evaluerings- og bedømmelsessystem, der blev præsenteret i sidste uge.

Katrine Fylking, der både sidder i KLF’s bestyrelse og DLF’s hovedstyrelse, forklarede, at DLF var med i udviklingen af det nye testsystem, fordi undervisningsministeren havde inviteret Lærerforeningen.

”DLF så helst en skole uden nationale tests, men det kommer ikke til at ske. Det betyder ikke, at vi så ikke skal forsøge at øve indflydelse alle de steder vi kan. Hvis vi ikke havde været med i arbejdet, så havde resultatet set væsentligt anderledes ud,” svarede hun og henviste til, at indholdet i det nye evaluerings- og bedømmelsessystem er markant anderledes fra det nuværende, selvom navnet stort set er det samme.

Bekymringen for den stigende coronasmitte, der indtil videre har lukket flere skoler ned i København, blev også nævnt fra salen. En ville vide, hvad foreningen kunne gøre for at være på forkant, inden vi ser hjemsendelser af halve og kvarte klasser.

”Kan skolen pålægge os at undervise både de hjemsendte og de resterende elever, som en slags omvendt to-lærerordning,” blev der spurgt til stor morskab i salen.

Lars Sørensen forklarede, at det var ude af KLF’s og forvaltningens hænder, når skoler blev lukket ned og henviste til Styrelsen for Patientsikkerhed, der alene træffer beslutninger om det. Han gav dog tilsagn om, at han ville tage problemstillingen op i HovedMED.

”Der er behov for, at vi får snakket sammen, så vi kan forhindre smitten i at stige, som den gør nu,” sagde han.

Inklusionsopgaven presser lærerne

En tillidsrepræsentant-suppleant luftede sin frustration over det stadigt stigende antal elever med særlige behov, som forventes at skulle inkluderes i den almindelige folkeskole.

”Vi får besked på, at vi skal inkludere flere og flere elever ude på skolerne. Det er mit indtryk, at det er noget af det, der presser os allermest”.

Næstformand Inge Thomsen fortalte, at de københavnske kongresdelegerede faktisk havde haft fokus på inklusionsdagsordenen på den netop afholdte kongres i Danmarks Lærerforening.

”Grundlæggende mangler der penge til inklusion, og der skal flere penge ud til kommunerne. Derfor har vi rejst problematikken nationalt.  Der skal ske noget på det her område,” sagde hun.

KLF’s næstformand fortalte også, at bestyrelsen bruger skolebesøgene til at indsamle viden om blandt andet inklusionspresset, som hun tydeligt kan mærke fylder ude på skolerne.

”Vi skal både tage det her op nationalt og lokalt. Vi forsøger faktisk at presse på flere steder, for der skal gøres noget.”

Efter TR- og AMR-mødet blev der afholdt valgmøde i Amager Bio arrangeret af Københavns Lærerforening. Mødet kan du læse mere om her.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke. Tilmeld dig her.