Mindst 100 børn fra Ukraine skal i skole i Københavns Kommune, fremgår det af en orientering til Børne- og Ungeforvaltningen i dag. KLFs formand opfordrer til grundig screening af hvert enkelt barn, så det kan få det rette skoletilbud.

Redigeret: I den oprindelige artikel fremgik det, at over 1000 elever var på vej til den københavnske folkeskole. Det var ikke korrekt. Artiklen er opdateret med nye tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen. Vi beklager fejlen. //Jan Klint Poulsen, digital redaktør.

I sidste uge lød et bud på 52 skolebørn. I dag kunne Børne- og Ungeforvaltningen (BUF) dog orientere Børne- og Ungeudvalget om, at Københavns Kommune gør klar til at modtage 560 børn og voksne i løbet af næste uge.  

Forvaltningen oplyser, at det drejer sig om cirka 130 børn, hvoraf cirka 100 er i skolealderen. 

Det bliver en stor opgave for skolerne, påpeger formanden for Københavns Lærerforening, Katrine Fylking, og hun opfordrer til, at man bruger den nuværende modtagemodel, hvor man gør meget ud af at vurdere det enkelte barn.

”Vi skal tage godt imod børnene i København. Det er vigtigt, at hvert enkelt barn bliver vurderet og sprogscreenet grundigt i forhold til, hvilket skoletilbud, barnet skal have”, siger Katrine Fylking.

Hun forventer, at børnene efter en grundig screening bliver placeret i modtageklasser med lærere i dansk som andetsprog. Og håber, at Københavns Kommune ikke vil forhaste processen.

”Det er vigtigt, at man kommunalt tager til stilling til, hvordan man finder ressourcerne til denne opgave, så der følger de nødvendige ressourcer med til for eksempel at etablere flere modtageklasser og ansætte lærere. Det er vigtigt, at man ikke skynder sig for at finde løsninger, men tager de rigtige beslutninger”, siger Katrine Fylking, formand for KLF.

Det ligger endnu ikke fast, hvordan skolebørnene skal indlemmes i folkeskolen, men står det til koordinatoren for udskolingen i modtageklasserne i København, Monica Edelmann, bør kommunen oprette det nødvendige antal modtageklasser til børnene. Og helst på de skoler, hvor der i forvejen er modtageklasser.

”Det er vigtigt at lægge modtageklasserne på disse skoler, hvor man har dygtige lærere i dansk som andetsprog og erfaringer med at modtage børn fra andre lande, og også børn, som er ramt af traumer og stress”, siger Monica Edelmann, Bavnehøj Skole i København SV.

Samtidig pointerer Monica Edelmann, at det er afgørende, at kommunens indskrivningsprocedure for nyankomne elever overholdes. Hver enkelt flygtningeelev skal fagligt visiteres med afsæt i kommunens afdækningsmateriale ”Hele Vejen Rundt om elevens sprog og ressourcer”, så man ser på elevernes individuelle behov.

”Der skal finde indskrivningssamtaler sted på skolerne, og det skal ikke gå hurtigere end, at de holdbare løsninger findes, for selv om alle børnene kommer fra samme land, kan deres behov og forudsætninger godt være meget forskellige”, siger Monica Edelmann.

Enhedslistens medlem af Børne- og Ungeudvalget, Gorm Anker Gunnarsen, mener også, at flygtningebørnene bør komme i modtageklasser.

”Vi skal give børnene den bedst mulige indslusning til den almene skole, og det sker bedst ved at starte i modtageklasser med lærere, som har kompetencerne i at undervise i dansk som andetsprog. Derfor er det min anbefaling til forvaltningen, at vi straks skal have overblik over kapaciteten på de nuværende skoler”, siger Gorm Anker Gunnarsen.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.