Selvom medarbejdertrivslen er stigende, kæmper Københavns Kommune med at fastholde og tiltrække uddannede lærere til folkeskolen. Hver fjerde lærer i København er uden læreruddannelse. Det er et problem, som skal løses i fællesskab, mener Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), der giver en foreløbig status efter fire år som børne- og ungdomsborgmester.

Om få uger er der kommunalvalg. I den forbindelse har KLFnet mødt Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S), til en samtale om hans snart fireårige periode i spidsen for Danmarks største forvaltning, der tæller mere end 18.000 ansatte heriblandt 3.500 lærere og børnehaveklasseledere.

Det har været en valgperiode, der har budt på spareøvelser på skoleområdet, men også investeringer i skolebygninger, skolerenoveringer, styrkelse af udskolingen og ikke mindst det strabadserende og uforudsigelige halvandet år med coronapandemi og anderledes skoledrift bag digitale skærme.

Kort tid efter at Jesper Christensen i 2018 satte sig i borgmesterstolen, fortalte han til Folkeskolen om sine ambitioner for den københavnske folkeskole:

"Trivslen skal op, fraværet skal ned, og karaktererne skal op. Det er kerneelementer," lød det dengang.

Noget er lykkedes, og andet halter fortsat. Den seneste kvalitetsrapport fra 2020 viser, at elevtrivslen overordnet er faldet i de seneste to år. Et lille fald i elevfraværet kan anes, men fraværet er fortsat over landsgennemsnittet, og der er store forskelle på fraværsprocenten skolerne imellem. Men der er en positiv fremgang i karaktergennemsnittet i fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik.

Corona forandrede skolen

For Jesper Christensen er prioriteringerne de samme i dag som dengang for snart fire år siden, fortæller han, men han peger også på, at nogle af resultaterne er opnået på trods af et turbulent år med corona.

”Det har jo været en meget mærkelig periode. Vi har i virkeligheden fået stjålet rigtig meget af arbejdstiden - ikke til fritid, men til noget andet end det, vi i virkeligheden troede, vi skulle lave. Corona har jo fyldt sindssygt meget, det har den også på skoler og institutioner. I lyset af, hvad der var ambitionerne, er jeg sindssygt stolt over, hvor godt man har klaret det.”

Set fra borgmesterkontoret har hele Børne- og Ungdomsforvaltningen bidraget til at tingene i det store hele lykkedes, på trods af dag-til-dag udmeldinger fra myndighederne og lange parader af omstillinger for elever og personale. Her har også Københavns Lærerforening spillet en vigtig rolle, fremhæver Jesper Christensen:

”Vi havde jo løbende møder med KLF under hele perioden, og jeg må sige, at jeg er vildt imponeret over, hvor flot lærerne, pædagogerne og skolelederne, men især lærerne - som har stået i det - har klaret det. Hvis man ikke har stået der ude selv, så tror jeg ikke, man gør sig begreb om, hvor stor en omvæltning, det har været at skulle undervise i.”

Selv har Jesper Christensen fulgt den anderledes skolegang ved lejlighedsvise onlinebesøg, når klasserne blev undervist digitalt hjemmefra, og han har besøgt skolerne, når undervisningen forgik der. Her har han fået et konkret indtryk af den store vilje til at få det hele til at fungere på trods af omstændighederne.

”Hvis nogen siger, at lærerne eller skolerne ikke er omstillingsparate, så der det slået fast med syvtommersøm, at det har man virkeligt været. Jeg hører det også fra forældrene, og de reaktioner der har været der, at der er en enorm opbakning til det arbejde, der er gjort. Det synes jeg har været stærkt at høre. Det tror jeg også vil være en styrke fremadrettet.”

Mange af de erfaringer skolerne har gjort sig under coronaperioden, kan ifølge Jesper Christensen med fordel bringes ind i skolen fremover. Selvom de københavnske folkeskoler er forskellige på mange måder – både hvad angår elevsammensætning, de fysiske forhold og samarbejdet med lokalområdets ressourcer – viste den kreative håndtering af den kaotiske situation gode takter, mener borgmesteren.

”Vi er jo en stærk storby, og vi kan og skal kunne hjælpe hinanden. Der var børnepasning på Nationalmuseet, og der var skoleelever, der blev undervist i Parken. Nogle fandt på gode måder at dele skolen ind i zoner på, mens andre over night planlagde undervisning uden for kommunegrænsen. Så der er jo rigtig mange, der gerne vil hjælpe. Det sammenhold og den måde at bruge hinanden på, er jeg helt sikkert på, vi godt kan få nytte af fremover. Vi skal række mere ud,” foreslår han.

Slut med sparrunder

Når Jesper Christensen ser tilbage på de fire år, han har været borgmester, er han godt tilfreds med de resultater, der er opnået indtil videre.

”Folkeskolen i København er klart på den rigtige vej - både på de faglige resultater, på medarbejdertrivsel, og fordi flere københavnske forældre vælger folkeskolen til. Vi har fået lavet et langt mere robust budget set-up, der også gør, at vi ikke skal straffes, hvis folkeskolen er en succes. Vi har faktisk fået 25 millioner kroner ekstra i budgettet, fordi der er flere, der vælger folkeskolen.”

Også på specialskoleområdet er Jesper Christensen lettet over, at man på Københavns Rådhus har holdt hånden under skolerne, ved at tilføre 135 millioner kroner varigt, til at dække de stigende udgifter, som skyldes at flere børn visiteres til byens specialskoler end tidligere.

Det seneste budget for 2022 blev modtaget med en vis tilfredshed i Københavns Lærerforening, hvor man udtrykte lettelse over, at der ikke var store millionbesparelser i vente. Omvendt bliver området heller ikke tilført ekstra penge til at løse nogle af de udfordringer, som skolerne står med.

Lærermanglen er et problem

Ifølge Københavns Lærerforening er mere end hver fjerde lærer i den københavnske folkeskole uden en læreruddannelse (2019). Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet for Danmarks Lærerforening. I Lærerforeningen lyder kritikken også på, at der generelt er færre lærere i den københavnske folkeskole end gennemsnittet blandt landets seks største byer.

Jesper Christensen medgiver, at Københavns Kommune i mange år har skullet spare penge i budget efter budget, men det billede vil ændre sig i de kommende år, lover han.

”Vi kommer til at tilføre skolerne penge. Vi har allerede tilført skolerne penge med budgettet for 2022, og nu kommer der jo også penge fra den såkaldte ”folkeskolemilliard”. Det er min ambition, at de skal ramme den enkelte skole som et løft.”

Og pengene bliver der brug for, hvis man fremover skal gøre den københavnske folkeskole attraktiv for kommende lærere og dem, som allerede underviser i byen.

Den største betydning for elevernes faglige udbytte af undervisningen er dygtige, engagerede og læreruddannede lærere, mener Københavns Lærerforening, som også har det som et af sine fokuspunkter ved dette kommunalvalg.

”I en god folkeskole, med undervisning af høj kvalitet og med opmærksomhed på den enkelte elevs behov, er det en forudsætning, at undervisningen varetages af lærere med en læreruddannelse,” lyder det blandt andet i foreningens kommunalvalgsoplæg.

At læreren i klassen skal have en læreruddannelse, er Jesper Christensen ikke uenig i. Men han ser ikke lærermanglen som et isoleret problem. Det er på hele velfærdsområdet og i høj grad blandt pædagogerne, at der er længere mellem de faguddannede. I Børne- og Ungdomsforvaltningen har man styrket HR-afdelingen og lavet en målrettet indsats for opfølgning på personaleomsætningen i forhold til lærere og pædagoger, fortæller Jesper Christensen, der også nævner et tættere samarbejde med professionshøjskolerne som et væsentligt element i rekrutteringen af uddannede lærere.

”Jeg møder heldigvis mange glade lærere, som faktisk er glade for den skole, de er på. Lærere, som har undervist i andre kommuner, som bliver glade for at komme til København. Vi skal blive bedre til at sige, at det faktisk er et godt og rart arbejde, fordi skal vi have nogle flere til at være med til at løfte den opgave,” siger Jesper Christensen. Han efterlyser et mere nuanceret billede at lærerjobbet. En opgave som han også opfordrer Københavns Lærerforening til at medvirke til:

”Det er jo ikke sådan, at man ikke må fortælle om de ting, som er svære, man er også bare nødt til at fortælle om alt det andet også. I er jo lidt en Black box, og det er lærerne også. I kan fortælle hvad lærerfaget er, og hvad man kan. Det skal foldes ud, også for de næste.”

Dermed stiller borgmester Jesper Christensen også med et ønske til, at Københavns Lærerforening medvirker til at fortælle om alt det gode ved lærerjobbet.

”Der er jo faktisk unge, som har været ude og prøve noget andet, som har lange uddannelser, som finder ud af, at dem kunne de godt bruge som underviser i folkeskolen. Her kan vi opgradere dem pædagogisk med en meritlæreruddannelse, hvor de får de kompetencer, som selvfølgelig også skal være til stede. Så kan de blive fremragende lærere.”

”Rekrutteringsproblemet er blandt de største udfordringer, vi har. Det kræver handling - både lokalt og nationalt.”

Mindre detailstyring mere frihed

Lærerne kender kun for godt, hvordan tests, elevplaner, trivselsmålinger og andre styringsredskaber kan tynge arbejdet i skolen. For med de mange detailstyrende elementer i skolen flyttes fokus for mange lærere fra det, som er kerneopgaven, til at tilrettelægge undervisningen efter hvad der kan måles og vejes.

Jesper Christensen har før sagt, at folkeskolen skal detailstyres mindre, men pointerer samtidigt, at politikerne og forvaltningen har et behov for at kunne følge med i, hvad der sker på skolerne.

Selvom ønsket om at detailstyre skolerne mindre fra politisk side måske er reelt nok, så opstår der alligevel hele tiden et behov for at kunne følge med i skolernes udvikling, forklarer Jesper Christensen.

”Når vi fx har brugt 40 millioner kroner på at styrke udskolingen, så er vi også nødt til at sige, hvad har I fået ud af det? For hvis politikerne skal sige: ”Det her er vigtigt, det vil vi gerne fortsætte”, så skal vi ligesom kunne se et eller andet resultat af det.”

Når snakken falder på de frihedsgrader som nogle få udvalgte kommuner har fået til at drive folkeskolen uden krav om elevplaner, lange skoledage og detailregistreringer, er Jesper Christensen mere tilbageholdende. Han ser ikke, at København skal slippe tøjlerne, før man er blevet klogere på erfaringerne fra frikommunerne.

”Nu skal vi lade frikommuneforsøgene komme ordentligt i gang. Om et halvt eller et helt år, så skal vi se på, hvad det er for erfaringer, de har fået derude. Er der nogle steder, hvor vi kan lære af dem og give noget mere frihed?”

”Vi har ingen interesse i at lave detailstyring, men vi har en interesse i at få lavet et ordentligt ramme set-up,” siger Jesper Christensen. Han mener ikke, at Københavns Kommune kan slippe tøjlerne om skolerne på vigtige områder som elevtrivsel og faglige resultater.

”Skolerne kan jo ikke slippe for, at vi i Københavns Kommune interesserer os for, at der faktisk er nogle unge, som har gået på vores skoler rigtig længe, som ikke er tilstrækkeligt fagligt klædt på, når de forlader folkeskolen. Det er vi nødt til sammen at tage et ansvar for.”

”Så man slipper altså ikke for, at vi kommer og siger, det her er vi nødt til at følge med i,” fastslår han.

I sin snart fireårige borgmesterperiode har Jesper Christensen besøgt samtlige folkeskoler i København og talt med elever, forældre, lærere og skoleledere.

”Jeg plejer at sige, at den bedste dag er, når der er skolebesøg. Jeg har jo prøvet, når jeg er ude at sørge for, at det ikke bare er skoleledelsen, jeg møder, men også repræsentanter fra forældrene, eleverne og TR’erne og AMR’erne. Det er den fælles samtale, der giver noget, den er jeg rigtig glad for.”

Når børne- og ungdomsborgmesteren ser på fremtiden for den københavnske folkeskole, er han optimistisk på skolens vegne, selvom der også er problemer, der skal løses.

Flere forældre vælger folkeskolen til, trivslen blandt de ansatte er stigende og de faglige resultater peger i den rigtige retning, fortæller Jesper Christensen. Der er investeret mange millioner kroner på nye skolebygninger og renovering af de eksisterende skoler, og senest har Jesper Christensen med budgettet for 2022 været med til at afsætte penge til lejrskoler for byens 6. til 9. klasser.

Han fastholder dog samtidigt, at rekrutteringsproblemet blandt lærere og pædagoger er et stort problem, som man skal finde en løsning på i de kommende år.

Der afholdes kommunalvalg i hele Danmark 16. november.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke. Tilmeld dig her.