De københavnske politikere i Børne- og Ungdomsudvalget måtte kigge langt efter besøgende, da de onsdag i sidste uge havde inviteret lokale borgere til en snak på Lundehusskolen om, hvad der rører sig. KLFnet deltog i arrangementet og giver her et uddrag.

Den store, smukke aula på Lundehusskolen var onsdag eftermiddag lige så tom, som man kan forestille sig, en skole ville være, når en forlænget weekend stort set er begyndt. På den måde var timingen i Børne- og Ungdomsudvalgets nyeste tiltag ikke blandt de bedste nyskabelser. I hvert fald ikke denne gang.

Politikerne havde lagt deres udvalgsmøde på Lundehusskolen for samtidigt at få syn for sagen om den spændende skole i nordvest, der har vendt en negativ udvikling til positiv fremgang.

I forbindelse med udvalgsmødet var der planlagt en særlig rundvisning, hvor skoleleder Kim Stenholm Paulsen fik lejlighed til at fortælle om skolen, dens udvikling og alle målsætningerne, de arbejder med.

Noget på hjerte

Efter udvalgsmødet skulle udvalget efter planen møde borgere ”… med noget på hjerte,” som borgmesteren beskrev det i et facebookopslag et par dage før. Men kl. 15.30 var aulaen på Lundehusskolen tom, mens regnen væltede ned udenfor. Kun en enkelt gæst havde valgt at lægge vejen forbi politikerne.

Den enlige gæst, Mette Weje Østergaard, der til daglig er sekretariatsleder i Københavns Forældreorganisation, KFO, havde nærlæst udvalgets mødedagsorden og noteret sig, at der var en åben invitation til at dukke op og få en snak med politikerne. Den opfordring ville hun ikke sidde overhørig til trods for regn og udsigten til en tidlig forlænget weekend.

Mette Weje Østergaard ville nemlig gerne høre politikernes holdning til de varslede stigninger på KKFO-pladserne og om forældrenes rolle i institutionerne post corona. Som ene gæst, dog med KLFnets udsendte som meddeltager, havde hun således rig lejlighed til at tale med børne- og ungdomspolitikerne om de varme emner, hun havde på hjerte.

Selvom det måske havde været nemmest at sige tak for i dag efter udvalgsmødet, foreslog skoleleder Kim Stenholm Paulsen, at de tilbageværende udvalgspolitikere og gæsten satte sig ved de til formålet opstillede borde i aulaen.

Ros til Lundehusskolen

Borgmester Jakob Næsager (K) indledte seancen, der nu havde taget form af en rundkreds, med at rammesætte initiativet om skolebesøget i forbindelse med et udvalgsmøde.

Han roste Lundehusskolen for det flotte arbejde, man har gjort de seneste år, og som også er bemærket af lokalområdet og medierne, der flere gange har besøgt skolen for at fortælle om resultaterne.

”I er virkelig gode til at fylde viden på eleverne, så de formår at komme videre i erhvervs-uddannelsessystemet. Fra at være en skole, der havde det svært, så er I gået hen og blevet et forbillede. Derfor tænkte vi, at vi er nødt til at høre Kim (skoleleder red.), hvad det er, der sker herude. Som udvalg vil vi gerne bakke op om at skabe noget opmærksomhed om Lundehusskolen.”

Rasmus Steenberger fra SF supplerede borgmesteren med yderligere anerkendende ord. Han bemærkede i særlig grad, at det billede forvaltningen også havde givet af skolens udvikling, stemmer overens med det, politikerne havde set og hørt ved rundvisningen.

”Man kan se værdien af den tydelige ledelse og den klare retning som noget af forklaringen på jeres succes, men selvfølgelig også, at man på skolen stiller nogle krav til hinanden. Også til forældrene,” påpegede han.

Kim Stenholm Paulsen gjorde meget ud af at forklare, at selvom skolen oplever fremgang på mange områder, så er der også mange ting, der fortsat er svære.

For nok har Lundehusskolen færre ikke-uddannede lærere end tidligere, men det skyldes primært, at Teach First-lærere finder skolens profil interessant, forklarede han. Det er nemlig svært at få særligt de nyuddannede lærere til at søge Lundehusskolen som deres førsteprioritet.

Det ville socialdemokraternes Sofie Seidenfaden gerne høre mere om.

”Der er meget socialt arbejde for en lærer på Lundehusskolen,” forklarede Kim Stenholm Paulsen. Det er en opgave, som man virkelig skal have lyst til at tage på sig. Man skal kunne være tæt på børnene, guide dem og nogle gange også fungere som reserveforældre for nogle af dem, lød det mere uddybende.

”Så hvis man er drevet af, at det faglige er det centrale i opgaven – at undervise i fysik/kemi - så kan det godt være, det er et andet sted, man skal søge hen.”

Hvorfor er det så, at Teach First vælger jer, tror du?

”De vælger bevidst skoler, hvor de kan se, at der er rekrutteringsudfordringer, og det hænger typisk sammen med de skoler, hvor der er meget socialt arbejde; fx Tingbjerg, Tagensbo og så os. Så det er et helt bevidst valg fra deres side. Det er vi glade for,” forklarede Kim Stenholm Paulsen.

Efter en kort stund med stilhed fra rundkredsen i den store aula, hvor blikkene efterlyste en, der ville tage ordet, brød borgmester Jakob Næsager tavsheden.

”En anden grund til at vi også er kommet herud, er, at I også har Ukraine-klasser. Og når det nu fylder så meget i verdenspressen, så er det rigtig godt at se, hvordan I løser det konkret på skolen.”

Lundehusskolen har lige nu 25 ukrainske elever, men har plads til at udvide med op til 36 elever.

Børne- og ungdomspolitikerne besøgte klasserne på deres rundvisning, og det betød noget særligt for flere af udvalgsmedlemmerne.

”Det var meget bekræftende at komme ind i en klasse og se, at de bare sidder der, som alle andre børn gør det i klasserne. De sidder og modtager undervisning. Det var meget trygt at konstatere,” sagde Mathilde Kastberg (K).

Heidi Wang (V), der overtog posten i udvalget, efter at Jens Kristian Lütken blev integrations- og beskæftigelsesborgmester for nogle måneder siden, var interesseret i at høre, om de ukrainske børn er anderledes end danske børn.

”Det er mit indtryk, at de ukrainske børn er vant til mere autoritet i skolen. Der var nogle, der fx spurgte, hvilken skoleuniform de skulle have,” forklarede Kim Steenholm Paulsen, der samtidigt kunne berolige politikerne med, at når først legen i skolegården begynder, så er de børn som alle andre.

Skolebesøg som fælles reference

Børne- og Ungdomsudvalget har godt nok siddet på posten siden nytår, men otte af 11 udvalgsmedlemmer inklusive borgmesteren er nye på børne- og ungeområdet. Derfor er det interessant at høre, hvilke indtryk politikerne har samlet i den tid, de har haft deres fokus på skoleområdet. Og da forsamlingen manglede nysgerrige, lokale borgere, lærere mv., stillede KLFnets udsendte flere spørgsmål til udvalget.

Vi ville fx gerne vide, hvor ofte politikerne besøger skolerne og oplever lærernes arbejde tæt på, og hvad det betyder for deres politiske arbejde i Børne- og Ungdomsudvalget?

”Der er mange, der er gode til at invitere os ud. Vi var fx ude på Bavnehøj Skole og se deres renoveringsbehov. Det er jo typisk fordi, de har en agenda, men det synes jeg er fedt nok. Så har vi noget at snakke om,” sagde Rasmus Steenberger (SF).

Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen, der er en af veteranerne i det politiske udvalg, gav udtryk for, at besøgene giver udvalget en fælles referenceramme, når de drøfter skolerne til udvalgsmøderne. Det havde man også haft glæde af i forrige periode, hvor Gerbrandskolen med jævne mellemrum blev nævnt, fordi udvalget havde besøgt skolen.

”Jeg synes, det er rigtigt positivt at komme ud – både som gruppe, men også at komme på individuelt besøg,” sagde Katrine Hassenkam (Enhl.).

”Man kan være fluen på væggen, når man kommer på besøg selv. Ikke fordi vi har fået et poleret billede i dag, men der er altid en anden dagsorden, når man kommer som udvalg sammen med borgmesteren. Man kan stille nogle andre spørgsmål, og børnene oplever man også anderledes. Man kan være lidt mere deltagende i dagligdagen, der hvor man kommer ud. Jeg synes, det er fedt, at vi får de her planlagte besøg, men at vi så også selv er opsøgende, så vi får et indblik i, hvad BUF egentlig er.”

Rasmus Steenberger fra SF supplerede:

”BUF er jo en kæmpestor maskine. Der er jo en risiko for, at vi træffer nogle beslutninger uden at vide, hvad det er, vi påvirker”.

Sofie Seidenfaden (S) nævnte, at Københavns Lærerforening igennem årene har været god til at lave besøgsdage på skolerne, som har været rigtige gode. Dem husker Gorm Anker Gunnarsen også, men kan efterhånden ikke mindes, hvornår der sidst har været en invitation fra KLF.

”Det må have været før corona. Jeg har følt mig meget isoleret under coronapandemien, så jeg håber, at I (KLF red.) genoptager besøgene, selvom det nok først bliver i det nye skoleår.”

Lærerne manglede

Hvis der havde været lærere til stede i dag, hvad ville I så have spurgt dem om?

Gorm Anker Gunnarsen (Enhl.), ville gerne høre lærernes holdninger til den kulturforandring, som opleves på mange lærerværelser, når det ikke længere er legitimt, ” … at sidde og brokke sig over,” hvor umulige de enkelte elever kan være, fordi inklusionsopgaven har ændret synet på eleverne i skolen.

”Det er jo ikke længere sådan, at man har de forkerte elever, men man har de elever, der er. Dét ville jeg gerne høre deres oplevelser af. Den kulturforandring, ville jeg gerne have flere lærerstemmer på,” lød det fra Gorm Anker Gunnarsen.

”Jeg ville have spurgt, hvad de tror, der skal til for at få flere til at søge lærerfaget. Det er jo et meget bredt spørgsmål, som vi har kredset om det sidste halve år, men alligevel … Bare for at få det serveret direkte fra lærerne,” sagde Rasmus Steenberger (SF).

Borgmester Jakob Næsager (K) mente, at der i særlig grad ligger en opgave her for skolelederne. De skal ifølge borgmesteren stå på tæer for at sikre, at der på skolerne skabes et godt arbejdsmiljø og nogle attraktive arbejdspladser.

Sofie Seidenfaden (S) pegede på, at skolelederne også har en opgave i at være med til at spotte de dygtige vikarer og motivere dem til at blive lærere, som den ene ting.

”… Og som det andet at have fokus på, hvordan man modtager nye lærere. Det må vi også kigge ind i,” foreslog hun.

Jakob Næsager sluttede den timelange samtalerunde af ved at sammenfatte essensen af den dialog, der havde været:

”Det er klart, at hvis vi skal være Danmarks bedste folkeskole, så er det også vigtigt, at dem, der skal fylde viden på eleverne, er blandt de dygtigste, og derfor er jeg helt, helt enig i, at vi skal værne om de lærere, vi har, og sikre at vi også får de dygtigste.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.