Strømmen fra folkeskole til privatskole

I Københavns Kommune er privatskolefrekvensen faldet siden 2008 på de første fire klassetrin, og det har skabt glæde, men fra 5. klasse og op efter er den steget støt i samme tidsrum, og stigningen accelererer, jo ældre eleverne bliver. På 9. klassetrin er privatskolesøgningen ifølge BUF steget fra 27,6 procent i 2008 til 36,3 procent i 2016. 

På den baggrund havde Det Radikale Venstre i Hovedstaden inviteret til debatmøde i håb om at finde årsager og måske løsninger på stigningen, som selv formanden for Frie Skolers Lærerforening, FSL, Uffe Rostrup, betegnede som en ikke-ønskværdig situation: 

”Vi vil gerne tilbage til den normale situation”, sagde han og understregede, at privat- og friskolerne ikke er at betegne som et alternativ til folkeskolen, men som et supplement. De øvrige deltagere i panelet var to repræsentanter for ’Brug Folkeskolen’, de københavnske skolelederes formand Jeanne Jacobsen og KLF-formand Jan Trojaborg.

Politikerne er årsag til flere privatskoler

Ude i landdistriktskommuner skyldes det stigende antal privatskoler i høj grad, at kommuner nedlægger de mindre folkeskoler, og så erstatter aktive forældregrupper dem med privatskoler somme tider i de samme bygninger. Desuden har politikerne øget det offentlige tilskud til privatskoler til 75 procent.

Uffe Rostrup sagde, at privatskolerne er gode til at skabe forældreengagement, fordi forældrene har indflydelse på skolens drift og virke. Desuden kan privatskoler hurtigt gennemføre deres ideer, da de ikke skal gennem en omstændelig sagsbehandling i en kommunal forvaltning. Privatskolernes bestyrelser kan hurtigt tage beslutninger. Der behøver ikke være langt fra tanke til handling.

På evig jagt efter det bedste tilbud

Jeanne Jacobsen pegede på, at det især er i Vanløse og på Østerbro, at privatskolefrekvensen i København stiger, altså i to kvarterer med en lidt mere velstående befolkning, og hun overvejede, om vi på de københavnske skoler måske har fokuseret lidt for meget på trivsel end på faglighed. Men det er ikke, fordi vi ikke gør noget – på Amager for eksempel er Højdevangens Skole som udskolingsskole udtryk for en bestræbelse på at tilbyde de store elever attraktive ungdomstilbud. 

”Det spiller også ind, at nutidens forældre er på evig jagt efter det bedste tilbud. Forældre hører allerede de nyeste rygter om godt og skidt på barselgangen og handler på det. Det tager måske få sekunder at få et dårligt ry som skole, men det kan tage år at rette op på det,” nævnte Jeanne Jacobsen.

Hun mente, at det har stor betydning for samfundets sammenhængskraft, at et lokalområdes beboere i al deres forskellighed mødes på skolen. ”Folkeskolen er samfundets smeltedigel”, sagde hun og fandt, at det må være kedeligt, hvis man bare skal hen på en skole, hvor alle, børn og forældre, er ens. 

Forældrene skal have indflydelse

I Sydhavnen, hvor halvdelen af befolkningen fravælger folkeskolen, sagde Hans Præstbro, der repræsenterer ’Brug Folkeskolen’ i området, at folkeskolen bør være forældrenes førstevalg, og skal vi nå dertil, er det nødvendigt at skabe aktive forældre ved at invitere dem indenfor i skolen.

”Her kan vi lære af privatskolerne. Det er utrolig vigtigt, at forældrene har reel indflydelse. Det handler om medbestemmelse og demokrati”, sagde han og fra samme forening tilføjede Maria Blankensteiner fra Nørrebro, at hun oplever, at det er en værdi for hendes datter, at hun møder alle menneskelige forskelligheder på legepladsen og i skolen: ”Der sker en social skævvridning, når en stor del af kvarterets befolkning sætter deres børn i privatskole.”

Politisk og lokal indsats

KLF-formand Jan Trojaborg nævnte, at folkeskolens tilstand har bølget op og ned hen over årene afhængigt af, hvordan politikerne behandler folkeskolen. Da fhv. statsminister Thorvald Stauning var skoleborgmester i København i 1925, havde folkeskolen et stort opsving, fordi han byggede og renoverede skolerne. I 1951 var privatskolefrekvensen 5 procent og det naturlige førstevalg.

I dag bliver der også bygget og renoveret. Få privatskoler kan matche de moderniserede folkeskoler og nybyggerierne med deres sublime faglokaler, elektroniske tavler, udearealer og madkøkkener. På den anden side er folkeskolerne ofte dobbelt så store og med flere elever i klasserne ­ – forhold der ikke kommer mange forældres ønsker i møde.

En praktisk måde at forebygge fravalget har i en del år været, at repræsentanter fra den lokale skole tager ud i børnehaver for at fortælle om skolen og anbefaler, at grupper af elever samlet melder sig ind i den lokale folkeskole. På den måde kan en børnegruppe fortsætte samlet og videreføre venskaber og tilhørsforhold. Den fremgangsmåde har man haft succes med blandt andet på Nørrebro, hvor ’Brug Folkeskolen’ startede.

Fælles om sociale forpligtelser

Privatskoler er værdibaserede, mens folkeskolen er lovbaseret og dermed samfundets skole. Privatskoler kan ifølge Uffe Rostrup udvikle sig i mange retninger, men de skal leve op til de samme mål som folkeskolerne.

”Det er et problem, at man taler folkeskolen ned i stedet for at fremhæve dens gode kvaliteter. Der kommer ingen elever i en skole, der omtales som en møgskole”, sagde han og beklagede den dem-og-os-diskurs, der hersker mellem privat- og folkeskoler. Og i øvrigt var nogle af de mest aktive, da ’Brug Folkeskolen’ blev oprettet netop privatskolefolk.

Om de ofte omtalte sociale forpligtelser sagde privatskoleformanden, at dem påtager privatskolerne sig i samme omfang som folkeskolerne – set gennemsnitligt på landsplan. Der er masser af udsatte børn på privatskoler ude i landet, og skolerne tilbyder også fripladser. Men i København er der en skævvridning, hvor et større antal velbjergede familier på den ene side slutter sig til privatskolerne, samtidig med at en gruppe socialt udsatte familier med indvandrerbaggrund søger mod muslimske privatskoler.

”Privatskoler bidrager også til samfundets sammenhængskraft. Vi har også mange blandede skoler i København”, sagde Uffe Rostrup og henviste til sammenhængen mellem skolevalg og boligpolitik”. Jan Trojaborg mindede om tidligere overborgmester Ritt Bjerregaards velmente, men fejlslagne forsøg på at bygge billige boliger. Og flere omtalte ressourcestærke etniske familiers ønske om, at deres børn kommer i skoler og klasser med også mange etnisk danske børn. Der er ikke meget integration i rent tosprogede klasser.

Skolen er blevet en kampplads

Der var udbredt enighed blandt paneldeltagerne om, at vi skal passe på vores sprog, når vi taler om skolen og forskellige befolkningsgrupper. Især skal nogle politikere tage sig sammen, Jeanne Jacobsen:

”Politikerne slås om skolen. De har kæmpet for at gennemføre skolereformen, men i dag kan man dårligt se dem for bare skosåler. Man har gennemført reformen, men ikke finansieret den samtidig med, at man har udvidet aktiviteten”, sagde hun.

Hun fremhævede i øvrigt den muslimske Dia Skole som en privatskole, der skaber særlig gode resultater med også socialt udsatte elever. Hun opfordrede skolerne til at åbne dørene for forældrene og vise kvaliteterne frem.

Bedre markedsføring er nødvendig

Også Uffe Rostrup opfordrede folkeskolerne til at åbne sig og arbejde mere udadvendt. En undersøgelse har vist, at 85 procent af lokalblades skoleartikler handler om privatskoler og ikke folkeskoler. Hvor er folkeskolerne i informationskapløbet?

”Markedsføring er en vigtig opgave for den enkelte skole. Det er helt nødvendigt for privatskolerne, og den tid, hvor den offentlige sektor sælger sig selv, er forbi”, fastslog han.

Den konstatering kunne Jan Trojaborg tilslutte sig, og han opfordrede til, at folkeskolerne skruer op for markedsføringen. Han efterlyste også en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor forældre og ikke mindst de store elever søger til privatskolerne.

Panelet nævnte i forskellige sammenhænge, at meget tyder på, at ønske om luftforandring, geografi, skolelukninger, religion, værdier, faglighed, elevsammensætning, økonomi, renommé, disciplin og kvalitet spiller ind med varierende vægt ved valg af skole.