”Der var smil på læberne, da vi fandt ud af, at vi ikke længere er på den liste. Det er dejligt, især for de børn, vi arbejder med. De behøver ikke have det prædikat på sig,” siger Kristine Kyhn Tange.
Hun er lærer på Tingbjerg Skole. Skolen ligger i et område, der længe har optrådt på listen over parallelsamfund. ’Ghettolisten’ er den også blevet kaldt.
Men ikke længere. På den seneste liste over parallelsamfund finder man ikke Tingbjerg.
”Det er positivt for skolen, at vi er kommet af listen. Det betyder noget for vores selvværd, selvforståelse og identitet,” siger Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole.
At fortælle de gode historier
Tingbjerg har været defineret som parallelsamfund eller ghetto siden 2014. For at komme på listen over parallelsamfund, skal mindst halvdelen af beboerne være indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Desuden skal man opfylde to af fire kriterier, der handler om:
- Andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet
- Andel af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer
- Andel af beboere der ikke har højere uddannelse end grundskole
- Den gennemsnitlige indkomst
Den gennemsnitlige indkomst i Tingbjerg er ved den seneste opgørelse steget nok til at løfte området ud af listen. Og skoleleder Marco Damgård er glad for, at Tingbjerg ikke længere er et officielt parallelsamfund.
”Det provokerer jo vores selvopfattelse at være på sådan en liste. Der følger en masse fordomme og negative historier med. En af mine mærkesager siden jeg startede som skoleleder her har netop været, at vi skal huske at fortælle de gode historie fra klasseværelset. Det bliver der endnu bedre mulighed for nu,” vurderer han.
En ændring af mindset
Fraværet på listen er bare et af flere eksempler på den gode udvikling, Tingbjerg er inde i, mener Marco Damgaard. Han kom til skolen i 2013 som souschef, og den første tid var præget af en masse slåskampe.
Han var overrasket over det sprog, han mødte blandt mange elever på skolen, hvor han ofte hørte trusler om vold. Han så et behov for at ændre mindsettet på skolen, og det skulle starte hos personalet.
”Vi skulle væk fra at tænke: ”Det kan man ikke i Tingbjerg.” Vi skulle i stedet begynde at have oprigtigt positive forventninger til vores elever. Vi skulle tro på vores børn,” siger han og fortsætter:
”Den ændring i adfærd hos personalet, som vi i ledelsen efterspurgte, var det ikke alle, der havde lyst til at være med til. Så i starten var der nogle lærere og pædagoger, der hoppede fra. Og der var andre, som jeg sagde, ikke skulle være her længere.”
Vil det sige, at der var en del blandt personalet, der ikke var dygtige nok?
”Der var nogle lærere og pædagoger, der ikke var mødestabile nok. Men det var et fåtal. Der både var og er en masse super dygtige medarbejdere på Tingbjerg Skole. Det handler om, at vi gik fra en mere privatpraktiserende tilgang til at være et mere forpligtende arbejdsfællesskab. Og ved det skift var der nogle blandt personalet, der hellere ville søge en anden vej.”
At dyrke forskelligheden
Kristine Kyhn Tange har været lærer på Tingbjerg Skole siden 2014. Hun oplever den store forskellighed blandt skolens elever som en fordel.
”Når jeg ser på den skole, mine børn går på, er eleverne mere ens. Og ens kan være godt. Men her dyrker vi forskelligheden. Det kan man se ved vores måde at fejre højtider på, både jul og eid. Vi spiser meget forskellig mad og taler om, hvad vi spiser derhjemme, og hvilke livretter, vi har. At vende forskellighed til noget positivt – det er en af de særlige ting, man får med sig fra vores skole,” siger Kristine Kyhn Tange, der tidligere har undervist i madkundskab. For tiden har hun en 7. klasse og underviser blandt andet i dansk og historie.
Hun tror på, at det nu bliver nemmere at fortsætte den gode udvikling, som skolen og området har været i. Og hun mener, ligesom sin leder, at det er vigtigt at fortælle de gode historier.
”Jeg vil godt give et skulderklap til mine kolleger. Når vi taler med folk, får de nok ikke altid den historie, de forventer. Vi bekræfter i hvert fald ikke de negative ting. For man skal huske, at ord skaber virkelighed. At være en skole i et ghetto-område afholder da nok nogle fra at indskrive sig. Så det er dejligt, vi er sluppet af med det prædikat,” siger Kristine Kyhn Tange.
Sprogprøver i 0. klasse
Når man er skole i et område, der er defineret som parallelsamfund, følger der en række tiltag med. I 2018 vedtog den daværende regering en ghettopakke, der for skolerne blandt andet betyder, at eleverne skal bestå en sprogprøve allerede i 0. klasse. De har fire forsøg til at bestå prøven. Hvis det ikke lykkes, må de gå 0. klasse om igen.
”Det er en god ide med en tidlig indsats, den del er jeg enig i. Med testen følger også materiale og vejledning til, hvordan man kan arbejde med sproget derhjemme. Men det, at man kan dumpe en prøve i 0. klasse og skulle gå om, er ikke en god løsning. Den slags beslutninger burde lærere, ledelse og forældre tage sammen – det skal ikke besluttes af en test,” siger Marco Damgaard, og tilføjer, at tre elever sidste år måtte gå om på grund af prøven.
Han nævner også et særligt tilsyn, som skolen har været underlagt, fordi området var på ghetto-listen. Her skulle myndighederne blandt andet undersøge, om der var grund til særlig bekymring i forhold til radikalisering på skolen. Der blev dog ikke fundet noget alarmerende, så skolen er ikke længere under det tilsyn.
Men der følger også gode ting med, når man figurerer på sådanne lister. Tingbjerg Skole har fået ekstra midler fra Københavns Kommune, som de blandt andet har valgt at prioritere til flere lærere. Skolen har haft rigtig gode oplevelser med at være fire lærere til tre klasser i dansk og matematik. Her er det så op til de fire lærere, hvordan de vil tilrettelægge undervisningen. Om eleverne skal niveau-deles, om man skal beholde klasserne og have to lærere på eller noget tredje.
Selv om området ikke længere er et parallelsamfund, skal skolen stadig afholde de tvungne prøver i 0. klasse, ligesom de stadig får tilført ekstra penge fra kommunen. Det ophører først, når man ikke har været på listen i tre år.
Skal ikke hvile på laurbærrene
Alt det her betyder jo selvfølgelig ikke, at udfordringerne er væk, og arbejdet er slut.
”Man skal huske, at vi bare kan ryge tilbage på listen næste år,” siger Marco Damgaard.
For som det altid er med lister, kan en lille forskel på et enkelt parameter betyder, at man ikke længere opfylder kriterierne. I Tingbjergs tilfælde gælder det altså den gennemsnitlige indkomst. Den er steget med 0,6 procentpoint i forhold til året før – og det var altså nok til at fjerne dem fra listen.
”Så vi skal ikke hvile på laurbærrene og tro, at alt er godt, og at udfordringerne er væk. Vi bor stadig i et område, hvor der er mange med færre ressourcer. Men jeg er glad for, at vi prøver at vende mangfoldigheden til noget positivt. Vores sti herude er bred, inden man falder udenfor,” siger skolelederen.
Den gode udvikling i området kan også ses på flere andre statistikker. Da Marco Damgaard startede på Tingbjerg Skole, var der 34 procent af beboerne i skoledistriktet, som valgte Tingbjerg Skole til deres børn. Det tal er nu 54 procent. Desuden har der været en stor stigning i antallet af børn, der tager en ungdomsuddannelse efter endt skolegang. For seks år siden gik 62 procent på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Det tal er nu steget til 97 procent.
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere