Kira Rosander troede ikke, at hendes graviditet ville påvirke hendes jobsøgning som folkeskolelærer. Men to gange blev hun afvist af netop den grund. BUF opfordrer ledere i København til at følge retningslinjerne.

Da Kira Rosander i maj finder ud af, at hun er gravid, strejfer det hende ikke, at det kan blive besværligt for hende som nyuddannet lærer at finde et arbejde. Men da hun bliver kaldt til de første jobsamtaler, bliver hun alligevel i tvivl. Skal hun fortælle til samtalerne, at hun er gravid? Eller skal hun vente, så hun ikke bliver fravalgt, fordi hun skal på barsel?

”På det tidspunkt, hvor jeg søgte arbejde, var skolerne i gang med at planlægge det nye skoleår. Jeg ville derfor gerne undgå at være et problem for ledelsen og kommende kollegaer ved først at fortælle om min graviditet, når skoleåret var planlagt.”

Kira Rosander ender derfor med at ringe til Københavns Lærerforening, der anbefaler hende ikke at fortælle om graviditeten til jobsamtalerne.

”Efter snakken var min plan også, at jeg ikke ville fortælle det. Men som jobsamtalerne begyndte at nærme sig, blev jeg i tvivl. Min mavefornemmelse sagde, at jeg ikke ville have det godt med at skjule min graviditet. Jeg ville føle, at jeg løj eller holdt vigtig information tilbage,” siger hun.

Derfor bestemmer Kira Rosander sig for, at hun til de første samtaler ikke vil fortælle om sin graviditet. Men hvis hun bliver kaldt til samtale igen, eller får tilbudt jobbet, vil hun nævne det. 

”Klassen har brug for stabilitet”

I juli bliver Kira Rosander kaldt til jobsamtale på en skole i Nordsjælland. Samtalen går godt og kort tid efter ringer skolelederen og inviterer hende til endnu en samtale.

”Jeg forstod det som om, at jeg blev tilbudt jobbet. Derfor sagde jeg, at de skulle vide, at jeg var gravid og skulle på barsel til vinter,” siger hun.

Skolelederen fortæller herefter Kira Rosander, at den information skal de lige tænke over. Efterfølgende får Kira Rosander at vide, at hun ikke kan få jobbet alligevel.

”Skolelederen forklarede, at klassen, jeg skulle overtage, havde brug for stabilitet, da de allerede havde oplevet rigtig mange lærerskift. Og jeg kunne faktisk godt forstå den beslutning. Men jeg synes også, at man kunne have planlagt sig ud af det,” siger hun.

”Efterfølgende kunne jeg mærke, at det var den rigtige beslutning for mig at fortælle det. Men jeg var også skuffet, for jeg havde ikke regnet med, at min graviditet ville betyde, at jeg ville få svært ved at få et job.”

"Det er forståeligt, at kvinderne er bekymrede"

Hos Københavns Lærerforening er det ikke første gang, at de hører om problemer for gravide, jobsøgende lærere, fortæller konsulent Bente Grønbæk Bruun.

”Vi har en del medlemmer, der ringer, fordi de står i det samme dilemma. De fortæller, at de allerhelst vil starte i et ny job med åbenhed og et tillidsfuldt forhold til ledelsen. Men de er også bekymret for, at de ikke bliver ansat, hvis de fortæller, at de er gravide,” siger Bente Grønbæk Bruun.

Hvad siger I til kvinderne?

”Vi fortæller, at kvinderne først har pligt til at fortælle om deres graviditet tre måneder før deres termin. Vi fortæller også, at lederne ifølge Ligebehandlingsloven ikke må afvise dem med den begrundelse, at de er gravide. Lederen har ifølge Forvaltningsloven pligt til at skrive et notat i afgørelsessager, og man har som ansøger ret til at se dette notat med begrundelse for afgørelsen.”

”Når det viser sig, at man kan blive fravalgt, fordi man er gravid, er det forståeligt, at kvinderne er bekymrede,” siger Bente Grønbæk Bruun.

Udover Kira Rosander har Københavns Lærerforening kendskab til en anden kvinde, der også har fået tilbudt et lærerjob, men efterfølgende har fået afslag, fordi hun fortalte om sin graviditet.

”Hvis du er gravid, kan du selvfølgelig ikke blive ansat”

I starten af august har Kira Rosander igen heldet med sig og bliver kaldt til samtale på en skole i København. Endnu engang bliver hun kort tid efter ringet op af skolelederen, der tilbyder hende jobbet.

”Her fortalte jeg, at i forhold til planlægningen af næste skoleår skulle de vide, at jeg var gravid. Jeg kan huske, at jeg lagde vægt på det med planlægningen for at understrege overfor skolelederen, at min graviditet ikke var et problem” siger hun.

Men skolelederens humør skifter hurtigt til irritation i telefonen. Kira Rosander får med det samme at vide, at den information selvfølgelig betyder, at hun ikke kan blive ansat.
 

Hvor mange gravide kvinder oplever diskrimination på jobmarkedet?  

Institut for Menneskerettigheder undersøgte i 2015, hvordan nybagte forældre behandles på jobmarkedet. Her svarede knap hver femte kvinde, at de havde undladt at søge nyt arbejde, mens de var gravide, blandt andet fordi kvinderne troede, at arbejdsgiverne ikke ville være interesserede i gravide ansøgere. En ud af seks kvinder fortalte, at de til jobsamtaler var blevet spurgt ind til, om de var gravide eller havde planer om at få børn.

”Jeg var egentlig glad for, at jeg ikke skulle arbejde der, når reaktionen på min graviditet var så kontant,” siger hun.

”Men jeg blev også frustreret. Derfor ringede jeg igen til Københavns Lærerforening. Vi havde en god snak, og de forstod godt mine frustrationer. Men de fortalte også, at jeg nu kunne se, hvad der skete, når jeg fortalte om min graviditet.”

Fokus på problemet

Under samtalen med Københavns Lærerforening bliver Kira Rosander også tilbudt, at hun kan føre en sag mod skolerne.

”Men det ville jeg ikke. Jeg kunne ikke se, hvad jeg ville få ud af det. Måske en lille økonomisk erstatning, men gennem hele min jobsøgning har min mand haft et job og mulighed for at forsøge os. Derudover ville det være en svær sag at føre, fordi afvisningerne ikke er nedskrevet nogle steder,” siger hun.

”Jeg vil bare gerne gøre opmærksom på problemet. Vi bør have ligestilling, når vi søger arbejde, men ud fra min egne erfaringer virker det til, at en stor gruppe kvinder kan risikere at blive valgt fra, og det er uretfærdigt.” 

Hvad vil du råde andre gravide til, når de skal søge job?

”Jeg har ikke fundet en løsning på problemet. Men jeg vil sige, at de skal følge deres mavefornemmelse. Jeg synes både det er i orden at fortælle om sin graviditet, eller lade være. Og så vil jeg opfordre til, at man kontakter sin fagforening, hvis man oplever at blive valgt fra på grund af sin graviditet. Ikke for nødvendigvis at føre en sag, men for at gøre opmærksom på problemet.”

HR-Chef: Jeg forventer, at lederne i BUF følger retningslinjerne

KLFnet har forsøgt at få et interview med HR-chef i Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning Nina Hemmersam for at høre, hvad hun siger til Kira Rosanders oplevelser. I et skriftligt svar påpeger Nina Hemmersam, at hun ikke kender den konkrete sag og derfor ikke kan kommentere på den.

 ”Men reglerne og retningslinjerne er helt klare: Som arbejdsgiver må man ikke lægge vægt på kønsbestemte forhold, lige som det ikke er tilladt at favorisere ansøgere på grund af fx alder, køn, etnicitet eller politisk overbevisning. Det betyder også, at hvis en ansøger oplyser, at hun er gravid, skal hun fortsat vurderes på lige vilkår med de øvrige ansøgere. Det forventer jeg naturligvis, at ledere i Børne- og Ungdomsforvaltningen agerer efter. Skulle det vise sig, at der er eksempler på andet, vi jeg meget gerne i dialog med ansøgeren eller KLF om det,” skriver hun.

Her er Københavns Kommunes retningslinjer for jobopslag og ansættelser

I København Kommunes cirkulære fra 2020, skriver kommunen:

Undgå mistanke om forskelsbehandling

Allerede når ansøgere udvælges til samtale, er det vigtigt at være opmærksom på lov om ligebehandling af mænd og kvinder samt forskelsbehandlingslovens bestemmelser. Det er ikke tilladt at favorisere ansøgere på grund af fx alder, køn, etnicitet eller politisk overbevisning. På den anden side må en ansøger heller ikke stilles ringere af disse grunde. Hvis det derfor kan konstateres, at der blandt umiddelbart kvalificerede ansøgere fx udelukkende er udvalgt personer under 50 år eller kun kvinder til samtale, vil der – afhængig af ansøgerfeltet – være en formodning for, at der har fundet forskelsbehandling sted.

Graviditet mv.

Som arbejdsgiver må man ikke lægge vægt på kønsbestemte forhold. Derfor skal man undlade at stille spørgsmål, der vedrører graviditet og andre kønsbestemte forhold. Hvis en ansøger enten har skrevet i sin ansøgning eller oplyser ved ansættelsessamtalen, at hun er gravid, skal ansøgeren fortsat vurderes på lige vilkår med de øvrige ansøgere.
 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke. Tilmeld dig her.