TR har en central rolle i A20-arbejdet – grib den

”Den professionelle lærer og A20” var et centralt omdrejningspunkt på det ordinære tillidsrepræsentants-møde i Københavns Lærerforening, der blev afholdt i forrige uge. Her var omkring hundrede tillidsrepræsentanter fra skoleområdet samlet på Axelborg midt i København. Med en blanding af oplæg, øvelser og gruppedrøftelser skulle tillidsrepræsentanterne forholde sig til de krav og ikke mindst muligheder arbejdstidsaftalen giver lærerne for øget indflydelse på skolen og undervisningen.

Lærerprofessionen er under et konstant pres. Det ses fra flere kanter, at lærerens betydning i skolen forsøges udvandet. Det sker blandt andet, når forvaltningen i budgetforslagene igen og igen foreslår at erstatte lærere med andre faggrupper ud fra et økonomisk perspektiv. Aktuelt har politikerne på Københavns Rådhus skullet forholde sig til budgetforslag, der giver skolelederne incitament til at bytte lærere ud med fx HK-ansatte i Pædagogisk Læringscenter, imens pædagoger foreslås som den primære voksne i den understøttende undervisning.

Men uanset hvordan forvaltningsfolk og politikere anskuer det, så er læreren den fagprofessionelle i skolen, og forskningen dokumenterer da også, at læreren er den vigtigste forudsætning for elevernes udbytte af undervisningen. Den pointe blev gentaget flere gange i salen.

”Vi skal blive dygtige til at argumentere pædagogisk og didaktisk, når lærernes arbejdstidsressource diskuteres,” sagde KLF’s formand Katrine Fylking på mødet i Axelborg som indledning.

En professionsfagforening med to ben

Katrine Fylking forklarede, at Danmarks Lærerforening som professionsfagforening grundlæggende går på to ben i arbejdet for medlemmerne. Løn- og arbejdsforhold er det ene og pædagogiske og didaktiske forhold er det andet ben. Begge dele hænger sammen og spiller godt sammen i arbejdet med A20, understregede hun.

”Lærerprofessionen er under pres,” konstaterede Katrine Fylking fra talerstolen. Men hun gav samtidigt også udtryk for, at der nu ses flere tegn på, at fagforeningen og lærerne inviteres indenfor til dialog om skolen, som i de sidste mange år ikke har været muligt.

”Vi er helt nødvendige at have med, når der træffes beslutninger, som handler om skolen,” lød det fra talerstolen, inden forsamlingen kastede sig over en øvelse med meningstilkendegivelser omkring TR og lærernes rolle i arbejdet med arbejdstidsaftalen.

Med øvelsen skulle tillidsrepræsentanterne forholde sig til spørgsmål som ”TR har en nøglefunktion i A20”, og ”Lærerkollektivet på skolen spiller en stor rolle i at realisere A20”.

Den hundredemand store gruppe skulle således bevæge sig efter standpunkterne ’enig’ eller ’uenig’. Under øvelsen gik Katrine Fylking rundt i forsamlingen med mikrofonen i hånden for at høre, hvorfor de enkelte havde placeret sig netop der.

Selvom øvelsen måske som en begyndelse virkede for banal for nogen, var der alligevel en stor del, der nysgerrigt observerede deres TR-kollegers stillingtagen på tværs af skolerne, hvor arbejdet med A20 i det seneste år har set meget forskelligt ud.

Læreropgaven har ændret sig

Konsulent Jeanette Sjøberg gav efterfølgende et historisk rids af lærerens rolle i samfundet og Danmarks Lærerforenings arbejde med lærerprofessionen i nogle velvalgte nedslag i foreningens historie siden 1981 og frem til i dag.

Læreropgaven har udviklet sig løbende gennem tiden, og lærere i dag løser en meget kompleks undervisningsopgave. Skolen har også ændret sig og det samme har holdningerne til, hvad der er skolens opgave.

”En af de ting, der er sket i skolen, er, at den er gået fra at være rummelig til at være inkluderende,” forklarede Jeanette Sjøberg.

”Det i sig selv er en meget stor opgave, men skolen er faktisk også gået fra, at eleverne skulle have kundskaber, som de på forskellige måder skulle bearbejde og omsætte så godt, de nu kunne, til at begå sig nu og videre i tilværelsen. Til i dag hvor vi kigger mere på elevernes output. Hvad får de ud af at gå i skole og er de klar til videre uddannelse?”

”Der bliver simpelthen lavet en cost-benefit-analyse på det, vi investerer i de ti år, de går i grundskole - det skal vi have noget ud af.” På den måde er skolen ved at ændre sig fra en vigtig kulturinstitution med en særlig pædagogisk tradition til at være et led et uddannelseskæden, hvis vi ikke passer på, betonede hun.

Det står sort på hvidt

Jeanette Sjøberg gentog pointen med, at læreren, ifølge forskning, studier og sågar ministeriets egne publikationer, er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen.

I oplægget pegede hun på, at der nu endelig ser ud til, efter ti år med nærmest ingen ordentlig dialog med lærerne og fagforeningen om skolen, at man langt om længe viser en oprigtig interesse for at ville høre på og inddrage lærerne i skolens udvikling.

Nu står det sort på hvidt i aftaleteksten, at lærerne og tillidsrepræsentanterne skal inddrages i beslutninger i relation til skolen og undervisningen.

I A20-aftalens indledning, den såkaldte præambel, står der blandt andet: ”Når lærerne oplever, at de har evner og mulighed for at kunne lykkes med deres arbejde og har indflydelse på skolens og undervisningens udvikling, har det en positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen.

Og det kræver, at lærerne inviteres ind i det forpligtende samarbejde:

”Et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på undervisningsopgaven.

Men det kræver også, at TR og lærerne griber de muligheder, aftalen giver for indflydelse. Det kommer ikke af sig selv.

DLF’s pejlemærker for A20

Herefter gennemgik bestyrelsesmedlem Thomas Roy Larsen tre af Danmarks Lærerforenings fem pejlemærker for arbejdet med A20. Pejlemærkerne er vedtaget af hovedstyrelsen i DLF og sætter retning og mål for foreningens arbejde med arbejdstidsaftalen frem mod næste overenskomst.

De tre første pejlemærker lyder: ’Lærerprofessionens faglighed afspejles i beslutninger og prioriteringer’, ’Skoleledelse foregår i samarbejde med lærerkollektivet og tillidsrepræsentanten’ og ’Tillidsrepræsentanten organiserer og engagerer skolens lærere og børnehaveklasseledere.’

Efterfølgende blev tillidsrepræsentanterne sendt ud i grupper for at drøfte konkrete bud på, hvordan de kan bringe lærernes faglighed i spil i forhold til ledelsens prioriteringer, fx når klasselæreropgaven eller elevernes trivsel skal drøftes. Eller hvordan lærernes viden kan bringes i spil i ledelsens prioriteringer.

Tillidsrepræsentanterne skulle også forholde sig til opgaven med at organisere skolens lærere og børnehaveklasseledere – hvordan klæder vi medlemmerne på til at deltage i skolens prioriteringer og bringer lærerprofessionens faglighed i spil?

Som afrunding på hele temabehandlingen af den professionelle lærer og A20-arbejdet fremlagde grupperne i plenum, nogle hovedpointer fra de drøftelser.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.