På et hasteindkaldt ekstraordinært møde torsdag den 6. juni drøftede KLF’s tillidsrepræsentanter den inklusionsanalyse, som Børne- og Ungdomsforvaltningen havde offentliggjort tidligere på dagen. Budskabet fra TR'erne var klart: Der skal investeres i folkeskolen for at tilgodese elever med særlige behov, og målet om, at 97 af eleverne skal være i almenundervisningen, er ikke muligt.

Torsdag middag offentliggjorde Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning den inklusionsanalyse, som skal behandles på et udvalgsmøde den 12. juni. Den meget omfattende analyse anbefaler bl.a. at begrænse antallet af elever, som visiteres til specialundervisning, til tre pct., og analysen lægger op til en indfasningsperiode på ti år.

Analysen står i skarp kontrast til en ny undersøgelse blandt KLF’s medlemmer i folkeskolen, hvor 90 af de lærere og børnehaveklasseledere, der er beskæftiget i specialundervisningen, ikke mener, at der er elever i deres klasse, som med fordel ville kunne modtage undervisning i en normalklasse. 81 pct. af underviserne i almenundervisningen har elever i klassen, som de mener burde modtage undervisning i et specialiseret tilbud. Medlemsundersøgelsen blev torsdag morgen sendt til alle medlemmer af Københavns Børne- og Ungdomsudvalg. Læs hele undersøgelsen her.

TR-mødet blev, fordi det var hasteindkaldt, afholdt virtuelt. TR'erne vedtog følgende udtalelse om den københavnske inklusionsanalyse:

Udtalelse fra tillidsrepræsentanterne for lærerne på Københavns Kommunes folkeskoler i forbindelse med udgivelse af specialanalysen i Københavns Kommune.

Alle elever i København har ret til god undervisning

Tillidsrepræsentanterne i Københavns Lærerforening udtrykker fra et fælles møde den 6. juni 2024, at de er dybt foruroligede over Børne- og Ungdomsforvaltningens indstilling om mangfoldige børnefællesskaber – opfølgning på ”specialanalysen” og retning for det videre arbejde. Indstillingen indebærer, at langt færre elever med særlige behov fremover skal kunne modtage specialundervisning, men i stedet skal inkluderes i almenundervisningen.

Der er behov for markante investeringer i folkeskolens almenundervisning for at imødekomme udfordringerne med elever med særlige behov og mistrivsel, og det kalder på politisk handling. Det viser en ny medlemsundersøgelse blandt lærerne og børnehaveklasselederne i Københavns Kommune. Næsten alle lærere i de københavnske folkeskoler har elever i deres klasse, som mistrives. Hele 87 % af de adspurgte lærere i undersøgelsen siger, at de har elever, som ikke får den særlige støtte, de burde have.

Folkeskolen har i alt for mange år oplevet færre og færre ressourcer til at løse kerneopgaven: den helt almindelige undervisning. Både den københavnske skole og de københavnske lærere er i knæ.

Derfor kan lærerne ikke bakke op om indstillingen, som bygger på en forestilling om, at København efter mange års nedskæringer på almenområdet har en velfungerende folkeskole, der sagtens kan inkludere flere elever med særlige behov. Dette må afvises totalt på baggrund medlemsundersøgelsen og af den virkelighed, som vi hver dag møder på skolerne. Vi frygter, at flere ressourcestærke forældre vil søge til de private skoler, og at vi dermed får skabt et A og B-hold i grundskolen.

Vi går alle ind for en inkluderende og mangfoldig folkeskole, men der skal handles politisk og investeres i langt større skala, end der lægges op til i indstillingen. Der er behov for at styrke folkeskolen både i special- og i almenundervisningen, så de elever, der har vanskeligheder fagligt eller socialt, igen får muligheder for at trives.

En stor gruppe københavnske elever, som i forvejen er i en vanskelig situation, risikerer at blive ofre, hvis dette bliver vedtaget politisk.

 

 

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.