Med en uge til folketingsvalget havde Københavns Lærerforening i samarbejde med 16 andre DLF-kredse i hovedstadsområdet indkaldt til valgmøde med folkeskolen som tema. Seks partier havde sagt ja tak og sendt lokale kandidater, som gav deres bud på, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud.

I sin velkomst til politikerne og de fremmødte lærere og forældre, som var kommet for at overvære debatten, sagde KLF’s forperson, Katrine Fylking, at hun glædede sig over, at folkeskolen var blev et af valgets helt centrale temaer.

Enhedslistens Mathilde Vinther, der selv er folkeskolelærer i København, lovede massive investeringer i folkeskolen: ”Skolen er en bærende institution i samfundet, og den skal løfte alle børn – uanset deres forudsætninger. Skolen skal have et grundløft både på det almene område og på specialområdet – f.eks. med flere tolærer-timer,” sagde hun. ”Der er alt for mange, der ikke trives inden for de nuværende rammer, og de skal have et særligt tilbud. Det kræver flere uddannede lærere, og det kunne man f.eks. opnå gennem tilbud om gratis meritlæreruddannelse.”

Fra Alternativet havde Anders Sørensen, der er psykolog, fokus på stress og trivsel hos både elever og lærere: ”Fagligheden er jo i skolen. Det handler om tillid og tid. Og om at bruge tiden rigtigt. Det er helt nødvendigt med investeringer, for det er dyrere at lade være,” sagde han. ”Det er rammerne, der er afgørende – f.eks. i form af tolærer-ordninger. Det handler også om hurtigt at få kompetencerne fra PPR i spil på skolerne, hvor eleverne er.”

Også den konservative Nikolaj Bøgh, der som kommunalpolitiker på Frederiksberg har beskæftiget sig med folkeskolen i mange år, glædede sig over, at folkeskolen er blevet et centralt emne i valgkampen. ”Inklusionen i folkeskolen er gået for langt. Der kan være behov for to voksne i undervisningen og mulighed for niveaudeling,” sagde han, velvidende, at det var to lærere, som blev efterspurgt blandt tilhørerne. ”Der mangler lærere lige nu, og det kan være godt med andre fagligheder til elever, der ikke trives. Det er det muliges kunst. Og det handler først og fremmest om at uddanne flere lærere og få flere til at arbejde i folkeskolen.”


Socialdemokratiet var repræsenteret af Asbjørn Reissmann, som mente, at folkeskolens centrale placering i valgkampen netop udsprang af partiets udspil om ”Lilleskolen” fra valgkampens start. ”Det er helt afgørende, at eleverne fra starten af deres skoleforløb lærer at indgå i en gruppe eller et fællesskab. Og det er det, vi går til valg på. Det handler også om tillid til lærerne”, sagde han. Og visionerne rakte også ud over en lavere klassekvotient: "Det er nødvendigt med flere investeringer i bedre og flere specialklasser.”

Den tidligere undervisningsminister Merete Riisager stiller op for Liberal Alliance, og hun advarede mod flere store reformer i folkeskolen: ”Der er behov for en langsom genstart. Der skal gødes, men der skal ikke omplantes.” Og så advarede hun mod fokus på et nyt børnesyn: ”Børn er ikke så forskellige, og de tager ikke skade af at gå i skole og være sammen i en klasse,” sagde hun, og understregede, at der selvfølgelig stadig skal være specialklasser. ”Læreren skal være en myndighedsperson, og det giver ingen mening at tale om ”voksne” i folkeskolen. Det er lærerne, der skal styre, hvad der foregår på skolen, og forældre skal respektere lærerne. Og læreruddannelsen skal rykkes ud af professionshøjskolerne.”

Halime Oguz fra SF kaldte folkeskolen en kronjuvel i det danske velfærdssamfund: ”Det er nødvendigt med investeringer på flere mia. kr. i folkeskolen. Det handler om færre test og meget mere frihed til lærerne, f.eks. i form af tolærer-ordninger. Alt for mange nye lærere forlader folkeskolen,” sagde hun. ”Jeg har selv været klasselærer, og jeg mener, at alle lovgivere i dette land skulle i praktik i folkeskolen. Der er behov for investeringer, og vi har ikke råd til at lade være.”

Tilhørerne til dagens møde kunne således konstatere, at alle de tilstedeværende partier har folkeskolen centralt placeret som politikområde. Og selvom der selvfølgelig var markante forskelle, var der også en række fælles træk – ikke mindst var spørgsmålet om to lærere i undervisningen et gennemgående element. Det kan muligvis være en strømpil for, hvordan de politiske initiativer i folkeskolen vil se ud de kommende år.

Katrine Fylking rundede aftenens møde af med at takke partierne for de mange folkeskole-udspil spredt ud over hele valgkampen. Hun sluttede mødet af med formaningen: ”Husk de udspil på den anden side af valget, og husk det vigtigste: Lyt til lærerne. Vi glæder os til samarbejdet.”

 

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.