Temperaturen var et par grader over frysepunktet her til morgen. Himlen klar og blå. Der kunne være tale om en hvilken som helst torsdag i januar på pladsen foran Christiansborgs hovedtrappe.
Men denne torsdag adskilte sig alligevel fra de andre. Den lød anderledes. For på pladsen kunne man høre den her tekst, sunget på melodien til røvervisen fra Folk og Røvere i Kardemommeby:
Vi lister os afsted på tå, tre himmelblå filistre
Vi hugger penge fra de små og seniorpensionister
Når generalerne ska’ ha’, så snupper vi en helligdag
Vi drager fra borgen med sæk og med spand
Både Mette og Løkke og Ellemand
Sangen kom fra fagbevægelsen. Ikke den fulde, samlede fagbevægelse, det ville pladsen nok dårligt kunne rumme. Fremmødt var et udsnit af fagbevægelsen med repræsentanter fra BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, LFS, KLF, PROSA og FOA.
De stod der af to årsager. For det første for at varme op til søndagens store demonstration for at bevare store bededag. For det andet fordi lovforslaget om afskaffelsen af selv samme helligdag skulle i behandling inde på den anden side af murene denne torsdag formiddag. Håbet var at give politikerne lidt inspiration med ind til behandlingen.
”Jeg havde håbet, vi var på samme hold”
Repræsentanter fra alle fagforeninger var på talerstolen i løbet af formiddagen. Talerstol er måske så meget sagt, podiet bestod af asfalten, og remedierne var talepapir i den ene hånd og megafon i den anden. Næstformanden for Københavns Lærerforening, Janne Riise Hansen, var en af talerne.
”Kære regering og kære kolleger i fagbevægelsen. Jeg havde håbet, vi var på samme hold. Jeg havde håbet, vi havde et fælles mål om et arbejdsliv, der var indrettet således, at vi kunne se os selv og de fremtidige generationer i øjnene. Jeg er desværre blevet klogere.”
I sin tale refererede hun til flere statistikker fra folkeskolen. De handlede om højt sygefravær, at mange lærere søger krisehjælp for arbejdsrelaterede problemer, samt at mange af de nye lærerstillinger i folkeskolen er blevet besat af folk uden en læreruddannelse.
"At regeringen med lovforslaget om afskaffelse af store bededag tillader sig at sætte en så gevaldig kæp i hjulet på dagsordner som fastholdelse, rekruttering og det gode arbejdsliv er helt ubegribeligt. At man samtidigt går til angreb på Den Danske Model gør det hele endnu mere absurd og uvirkeligt.”
”Men her står vi. Som lærerne stod i 2013, hvor regeringen greb ind i lærernes overenskomstforhandlinger. Jeg kan fortælle jer, at jeg selv – og mange af mine lærerkolleger – i dag har det som om, at et traume nu bliver genlevet. Og tro mig: Jeg ønsker på ingen måde, at det hele fagbevægelsen bliver udsat for et lignende traume.”
Ministeren fik en hilsen med
I alt var der seks talere på asfalten. Faktisk sneg der sig en syvende ind, en mand fra en gruppe af klimademonstranter, som står i Rigsdagsgården hver torsdag formiddag. Han ville gerne sige, at fagbevægelsen var velkomne til at låne hans gruppes vante tidsrum, da han fuldt ud støttede op om budskabet. Han kaldte blandt andet lovforslaget ”noget af det mest klodsede, han længe havde oplevet”. Han fik naturligvis en klapsalve med på vejen.
Der kom også tilråb fra flokken af demonstranter, da beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen ankom til Christiansborg. Hun responderede med et kort nik og et smil. Det er sikkert heller ikke hver dag, hun ser et skilt som ”Stop tyveriet” foran sin arbejdsplads, flankeret af en gruppe mennesker klædt ud som fanger. Det var LFS, der stod for den scene.
Fra talerne kom der løbende slagsider til regeringen forud for behandlingen af lovforslaget.
”Hvad foregår der, når en socialdemokratisk ledet regering går ind og blander sig i vores overenskomster? Forslaget er en krigserklæring mod fagbevægelsen.”
”Vil I bytte jeres fridag for kampvogne?”
”De vil skære 2.700 stillinger, mens vi alle sammen står og skriger på flere hænder. Det giver jo ingen mening.”
Slagordene blev krydret med gentagelser af den tidligere nævnte sang. Desuden blev der opfundet andre slagsange til anledningen. ”Dem der ikke hopper, de vil af med bededag,” var en af dem, selvfølgelig sunget af et hoppende kor. ”Hvad vil vi ha’? Bededag! Hvor tit vil vi ha’ det? Hvert år!” var en anden.
Stordemonstrationen for bevarelse af store bededag er på søndag den 5. februar fra 14 til 16. KLF mødes på Regnbuepladsen ved siden af Københavns Rådhus klokken 13.45 og går derefter i samlet flok til Christiansborg.
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere