Ytringsfrihed er en forudsætning for en stærk og demokratisk folkeskole

Hvis lærere oplever, at deres indflydelse og ret til at udtale sig bliver begrænset, får det vidtrækkende konsekvenser for skolen og samfundet. Det forplanter sig dybt i skolen og undergraver den grundlæggende tillid og åbenhed, som er nødvendig for at skabe en god skole med god undervisning.

I debatten om elevdemokrati og elevinddragelse bliver der ofte talt om, hvor vigtigt det er at give eleverne indflydelse på deres egen skolegang og undervisningen. Men hvad hjælper det, hvis lærerne, som er ansvarlige for elevernes undervisning, ikke oplever, at deres egne stemmer bliver hørt og taget alvorligt? Uden en reel mulighed for at ytre sig og have indflydelse vil et ægte elevdemokrati forblive en uopnåelig vision.

Lærernes ytringsfrihed handler ikke kun om deres egne arbejdsforhold – det handler om vores samfunds fundament. Skolen er en af de vigtigste institutioner i vores demokrati, og lærerne har et ansvar for at udtale sig om forholdene på skolerne. Det er et ansvar, der følger med det at være en profession, som har stor betydning for fremtidens generationer. Hvis vi som samfund ønsker at bevare en demokratisk folkeskole, er vi nødt til at stille krav, så lærerne har mulighed for at bidrage til samtalen om skolens udvikling.

Skolen er ikke en privat virksomhed, hvor ledelsen kan bestemme, hvad der må siges og gøres. Skolen skal være under folkestyre – og for at det kan lade sig gøre, skal lærerne have mulighed for at dele deres erfaringer, udfordringer og løsninger. Det er ikke bare en ret – det er en nødvendighed, hvis vi ønsker at udvikle skolerne til et sted, hvor både elever og lærere trives og kan vokse.

Men vi står desværre i dag i en situation, hvor det er blevet stadig sværere for lærere at ytre sig offentligt. I Københavns Lærerforening oplever vi gang på gang, at både lærere og tillidsvalgte i København føler sig pressede eller frygter konsekvenserne af at dele deres synspunkter og oplevelser. Det er en udvikling, vi som samfund må gøre alt for at modarbejde. For det er gift for vores demokratiske samfund, hvis lærere føler, at de ikke kan tale frit om de problemer og muligheder, de ser og oplever i folkeskolen.

Det er både et spørgsmål om at fremhæve de positive historier – de lærere, der hver dag gør en uvurderlig forskel – og om at få de svære problemstillinger på bordet. Først når vi tør konfrontere de udfordringer, vi står overfor, kan vi finde de løsninger, der er nødvendige for at skabe varige forbedringer. Uden en åben og ærlig dialog om både det, der fungerer, og det, der ikke fungerer, vil vi aldrig kunne udvikle folkeskolen på den måde, vi ønsker.

Lærernes ytringsfrihed er ikke kun en professionel ret – det er en demokratisk nødvendighed. Hvis vi ikke beskytter denne ret, risikerer vi at underminere fundamentet for den folkeskole, vi ønsker at bevare og udvikle. Det ansvar, der følger med at være lærer, er ikke kun at undervise – det er også at deltage aktivt i udviklingen af skolen og af det samfund, vi ønsker at leve i.

Lad os sørge for, at lærerne får den frihed til at ytre sig, som skolen og dermed samfundet fortjener– for det handler jo absolut ikke alene om den enkelte lærers oplevelse, men om hele vores demokratiske samfund.

Debatindlægget har været bragt i Berlingske Tidende.