Københavns Kommune forsøger at kortlægge omfanget af sexistisk kultur og adfærd på kommunens arbejdspladser. Den omfangsrige undersøgelse blev søsat i efteråret 2020 i forbindelse med tidl. overborgmester Frank Jensen, der måtte fratræde sin stilling som konsekvens af en række afsløringer om seksuelt grænseoverskridende adfærd overfor sine medarbejdere.

“Sexistisk kultur og adfærd på arbejdspladsen bl.a. i form af seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed er noget, som vi alle skal tage alvorligt. En dårlig kultur kan have negative konsekvenser både for den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen som helhed.” skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Formålet med undersøgelsen er både at afdække sexistisk adfærd og handlinger, men i høj grad også at undersøge kulturen på Københavns Kommunes mange arbejdspladser.

Resultaterne af den store undersøgelse vil være offentligt tilgængeligt 9 maj 2022.

I november 2020 foretog KLFnet en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af Københavns Lærerforening. Dengang svarede 11% af de adspurgte, at de havde været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd indenfor de seneste tre år. Derudover svarede hver femte lærer, at de havde overhørt samtaler blandt kollegaer, som de betragtede som seksuelt grænseoverskridende. Undersøgelsen viste også, at jo yngre lærerne er, desto flere oplever seksuelle krænkelser eller uønsket seksuel opmærksomhed.

Læs eller genlæs KLFnets artikel om undersøgelsen her:

https://medarbejder.kk.dk/ansaettelsesforhold/arbejdsmiljoe-og-trivsel/undersoegelse-af-sexistisk-kultur-og-adfaerd

Eller hør podcasten om undersøgelsen her:

https://klfnet.dk/nyhed/naeste-gang-vi-skal-danse-saa-holder-vi-lige-en-halv-meters-afstand

Udover undersøgelsen kan man også henvende sig anonymt til Københavns kommunes Enhed for håndtering af seksuel chikane og sexisme på tlf. 73 70 85 40. Læs mere om enheden her:

https://amk.kk.dk/chikane

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.