Ytringsfrihed i folkeskolen er under pres – og det skal tages alvorligt

Medlemsundersøgelsen viser, at 30 % af lærerne i den københavnske folkeskole har oplevet negative reaktioner fra ledelse eller forvaltning i tilfælde, hvor de har ytret sig offentligt eller internt på arbejdspladsen. Det er alt for mange.

40 % af lærerne har undgået at ytre sig af frygt for repressalier fra ledelse eller forvaltning. 

Det er bekymrende, at der er så mange, som undlader at ytre sig og af dem, som gør, så er det rigtig mange, som har oplevet negative reaktioner. De meget høje tal viser, at der ikke er tale om enkeltstående episoder, men et mønster. En kultur hvor tavshed er det sikre valg. Det skal ikke være sådan på de københavnske folkeskoler.

I Københavns Lærerforening har vi længe drøftet denne problematik. For os er det klart, at vi som faglig organisation må sætte foden ned. Når lærere ikke tør ytre sig, går det ud over muligheden for at udvikle folkeskolen. Når vi lærere forsvarer vores ytringsfrihed, hænger det sammen med vores opgave og vores profession som lærere. 

Når lærere ikke tør tage ordet i debatten om skolens vilkår, forsvinder væsentlig viden og erfaring om skolens tilstand. Det er naturligvis helt indlysende, at dette er en fare for vores fælles folkeskole – og det kræver, at det tages alvorligt fra alle, som har indflydelse på at ændre det. 

Vi forsvarer den frie demokratiske samtale, som vi gør det hver dag i klasselokalerne.

Nyt lovmæssigt grundlag og et hyrdebrev skaber mulighed – ikke kultur

Det er positivt, at Folketinget den 20. maj 2025 vedtog en ny lov om offentligt ansattes ytringsfrihed, som trådte i kraft den 1. juli 2025. Den fastslår, at offentligt ansatte – herunder lærere i Københavns Kommune – har en udstrakt ret til at ytre sig som privatperson uden at risikere negative ansættelsesretlige sanktioner. Loven slår således fast, at offentligt ansatte ikke må hindres i at deltage i debatten om deres arbejdsforhold. Samtidig skal der gøres en indsats for, at medarbejderne kender deres rettigheder, og at retningslinjer bliver formidlet tydeligt på den enkelte arbejdsplads.

Det er også positivt, at administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Tobias Stax, sammen med Børne- og Ungdomsudvalget i et hyrdebrev i begyndelsen af skolernes sommerferie har skrevet ud til alle ansatte, at de har ytringsfrihed. Det præciseres også, at der i København er en professionel uenighedskultur, hvor vi deler hver vores faglige indsigter og perspektiver. Dette med en opfordring til at tale om det på den enkelte arbejdsplads. Det bakker jeg fuldt op om.

Men ny lovgivning eller et hyrdebrev alene ændrer ikke kulturen. 

Problemer med ytringsfrihed eller professionel uenighedskultur?

Ytringsfrihed er en grundlæggende ret til at udtrykke sine holdninger offentligt uden frygt for straf, så længe det sker inden for lovens rammer. Professionel uenighedskultur handler om at kunne være uenige på en respektfuld og konstruktiv måde i arbejdssammenhænge, hvor samarbejde og faglighed er i fokus. Forskellen er, at ytringsfrihed handler om rettigheder i samfundet, mens uenighedskultur handler om ansvar og adfærd i professionelle fællesskaber.

Det er vigtigt at være bevidst om grænserne og om, hvornår der er tale om en indskrænkelse af ytringsfriheden. Det er naturligvis vigtigt at være meget præcis i, hvornår det handler om ytringsfrihed, eller hvornår det handler om en tilstand på den enkelte arbejdsplads, hvor der er en dårlig uenighedskultur eller et dårligt fungerende fagligt miljø, hvor der ikke er plads til at drøfte forskellige synspunkter.

I Københavns Lærerforening er vi af den opfattelse, at der her er et problem, som skal håndteres i fællesskab. Det nytter ikke, at vi peger fingre ad hinanden eller skaber usikkerhed på de enkelte arbejdspladser. Det betyder, at vi alle skal sige det højt, og sætte foden ned, hvis vi oplever at ytringsfriheden bliver indskrænket. Vi skal også gøre opmærksomme på, hvis der ikke er mulighed for at ytre sig fagligt med synspunkter om de opgaver, vi varetager på skolerne.

Ytringsfrihed kan ikke tages for givet

Hvis Københavns Kommune vil have en skole, hvor lærere og skoleledere sammen udvikler undervisningen og skolen, så må det starte med tillid. Der skal være plads til uenighed. Plads til kritik. Plads til forbedringsforslag. Uden at blive mødt med negative sanktioner. Det er ikke farligt, at nogen siger noget, der udfordrer beslutninger og bestemmelser. Det er langt farligere, hvis ingen gør det.

Vi skal forsvare ytringsfrihed og insistere på den offentlige debat om skolen. Ellers mister vi det fælles grundlag, som vores demokratiske skole bygger på. Det er folkets skole, og ingen har retten til alene at definere, hvad der skal debatteres og drøftes.

I Københavns Lærerforening vil vi blive ved med at kæmpe for lærernes ytringsfrihed – sag for sag. Men også ved at sætte kulturen på dagsordenen.