Generalforsamling: Er co-teaching svaret på inklusion, og hvordan kan vi tiltrække flere lærere til folkeskolen?

Der var et stort fremmøde til årets generalforsamling i Københavns Lærerforening, der i lighed med de seneste år blev afholdt i Tivoli Congress Center. Det var Katrine Fylkings første generalforsamling som formand, og hun indledte med at takke for den store opbakning til både generalforsamlingen og til den efterfølgende medlemsfest, hvor mere end 400 medlemmer var tilmeldt.

Herefter fremlagde hun den mundtlige beretning, som inddrager de væsentligste emner som foreningen fokuserer på i øjeblikket.

Ikke så overraskende er der i lærerforeningen et stort fokus på den stigende lærermangel.

”Vi står i en alvorlig fastholdelses- og rekrutteringskrise, hvor vi har svært ved at besætte de ledige stillinger med uddannede lærere. Problemet ser desværre ud til at blive værre endnu. Vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre for at ændre dette,” sagde Katrine Fylking.

”Hvordan tiltrækker vi lærere til vores by? Hvordan fastholder vi de lærere, som er ansat på skolerne? Ingen kan løse dette problem alene – vi skal alle byde ind med løsninger ud fra hver vores synsvinkel. Problemet er meget alvorligt. Uden uddannede lærere kan folkeskolen ikke bevares, som vi kender den, og som vi ønsker den. Dette problem er et fundamentalt samfundsproblem,” fastslog hun.

Flere penge til rekruttering

På sidste års generalforsamlingen blev der vedtaget en resolution henvendt til Københavns

Kommune om at tage problemet med manglende lærere alvorligt. I år kunne Katrine Fylking berette, at det politiske niveau i høj grad også har fået øjnene op for arbejdet med fastholdelse og rekruttering af uddannede lærere.

I det netop indgåede budgetforlig er der afsat 43 millioner årligt de næste fire år til rekruttering og fastholdelse af lærere og pædagoger.

Årets gæstetaler var Jacob Næsager, den konservative børne- og ungdomsborgmester. Han gjorde det klart, at udfordringen på personalefronten i de kommende år også lå ham på sinde. Blandt andet var han optaget af dilemmaet i, at der mangler lærere, samtidig med at kommunen udvider og bygger nye skoler. Han fremhævede også budgetforliget, hvor der udover penge til rekruttering og fastholdelse også er afsat en stor pose penge til at uddanne flere meritlærere. Her er planen at tilbyde en meritlæreruddannelse til 100 personer om året.

”Vi vil også gerne investere i dem, som har valgt os til,” sagde Jacob Næsager.

Et andet ord for fastholdelse?

Netop dilemmaet i både at tiltrække flere lærere – og ikke mindst holde på de lærere, der er i folkeskolen – trak flere medlemmer til talerstolen.

Her var en af pointerne, at hvis vi skal tiltrække flere lærere, så er vi også nødt til at tale positivt om jobbet, slog Johan Vinde Larsen, lærer på Rådmandsgade Skole, fast.

”Jeg har verdens bedste job som lærer! Jeg mener også, at jeg bor i verdens bedste by! Uden det skal lyde helt reklameagtigt, så er det meningen at vi skal tale positivt om det at være lærer, og det at der findes en folkeskole som den danske. Vi skal tale det op i stedet for at tale det ned. Også selvom inklusionen er svær,” sagde Johan Vinde Larsen.

Kjell Nilsson, bestyrelsesmedlem i KLF, slog til lyd for, at man i de kommende forhandlinger om OK24 prøver at tænke i helt nye baner for at holde på lærerne – både de nyuddannede og de erfarne. Hans forslag er at skæve til de forskellige ordninger, der er fx om barsel eller seniorordninger. Så kan de nyuddannede få en blidere start og seniorerne kan holde i flere år.

Kenneth Engberg, der er lærer på Oehlenschlægersgade Skole, var helt enig i, at der skal være fokus på at holde på lærerne i skolen, men…:

”Jeg får myrekryb af ordet fastholdelse. Hvem vil fastholdes? Hvis jeg fastholder en elev, skal jeg udfylde en masse papirer. Lad os hellere tale om arbejdsglæde,” sagde han og argumenterede for det positive i at tale om arbejdsglæde, og hvorfor man oplever – eller ikke oplever – det, for derigennem at få flere lærere til at blive i folkeskolen.

Inklusion er blevet et samfundsproblem

Et af de store emner på generalforsamlingen handlede om inklusion.

I foråret gennemførte KLF og Danmarks Lærerforening en stor inklusionsundersøgelse blandt de københavnske lærere. Den viste, at der i stort set alle klasseværelser sidder elever, som enten ikke får deres behov opfyldt i undervisningen eller oplever mistrivsel.

Det er ikke længere kun et problem for lærerne, men et decideret samfundsproblem, understregede Katrine Fylking fra talerstolen. Heldigvis er det aktuelle folketingsvalg en god anledning til at sætte fokus på problemet.

”Der skal skabes et markant pres på politikerne i forhold til det meget store problem med den stigende mistrivsel, som vi ser blandt børn og unge. Politikerne skal forpligtes på at handle på dette nationale samfundsproblem. Det er en skal-opgave. Der er behov for tidlige investeringer i folkeskolen. Det vil betale sig både menneskeligt og økonomisk, og det vil vi i Københavns Lærerforening have fokus på i den forestående valgkamp,” lød det fra formanden.

Hun opfordrede samtidig til, at det måske er på tide at finde et andet ord end ’inklusion’, fordi det efterhånden emmer af negativitet, ikke mindst oven på inklusionsreformen.

Bestyrelsesmedlem Jessica Uebelin motiverede fra talerstolen en udtalelse fra bestyrelsen i Københavns Lærerforening til politikerne og forvaltningen suppleret af næstformand Janne Riise Hansen.

Udtalelsen er et opråb om, at politikerne og forvaltningen er nødt til at erkende, at der brug for flere uddannede lærere og børnehaveklasseledere i klasselokalerne for at kunne håndtere inklusions- og mistrivselsopgaven.

”Alle der har stået i et klasselokale med elever, der mistrives, ved, hvor meget magtesløsheden slider. Ingen vælger at blive lærer eller børnehaveklasseleder for at opleve, at eleverne mistrives. Vi ønsker at gøre en forskel for børn og unge. Vi ønsker, at de trives og udvikler sig fagligt i et trygt fællesskab. Det, der gjorde, at vi valgte at uddanne os til lærere, kan i værste fald ende med at være det, der gør, at vi forlader jobbet,” sagde Janne Riise Hansen.

Der var bred opbakning til udtalelsen, og det blev vedtaget at sende den til Borgerrepræsentationen, Børne- og Ungdomsudvalget samt Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Temadrøftelser

Undervejs blev generalforsamlingen suspenderet til fordel for temadrøftelser rundt om ved bordene. Det var et initiativ, der blev afprøvet ved sidste års generalforsamling, og igen i år gik de 15 minutter med samtaler rundt om bordene exceptionelt hurtigt.

Blandt de fire temaer, der blev drøftet, var inklusion/co-teaching, fastholdelse og rekruttering, A20 og psykisk arbejdsmiljø.

Efterfølgende delte en enkelt lærer oplevelsen af, hvordan co-teaching er blevet den helt store trend i folkeskolen – eller løsning om man vil.

”Co-teaching og inklusion er blevet synonym med hinanden, men det er det ikke! Vi arbejder med co-teaching på min skole, men lige nu er det ikke en løsning, der hænger sammen. Det er svært at lave en fælles undervisning, når fysik/kemi-læreren er med som tolærer i dansk. Co-teaching er ikke løsningen på inklusion,” lød det fra læreren.

Katrine Fylking medgav at co-teaching flere steder er blevet det nye svar på at løse inklusionsudfordringen. Ifølge hende kan det dog kun være en del af løsningen.

”Der er mange definitioner på co-teaching. Vi ser det som to uddannede lærere, der har tid til forberedelse, udførelse og efterbehandling af undervisningen sammen, og det kræver god ledelse. Men vi er også klar over, at Københavns Kommune har en anden definition af co-teaching,” svarede Katrine Fylking og opfordrede de københavnske lærere til at dele deres erfaringer med co-teaching med foreningen, så det bliver tydeligere, hvad der virker.

Hvad er fagbevægelsens store drøm?

Efter den længere debat om inklusion og fastholdelse/rekruttering og med afstikkere til vilkårene for børnehaveklasselederne, tanker om frihedssnakken i folkeskolen, og hvor fedt det er at være med på koloni, blev det tid for Katrine Fylking at runde generalforsamlingen af.

Det gjorde hun ved at sætte hovedet på sømmet i en debat, der har ligget og ulmet under overfladen i længere tid, ikke kun i KLF, men helt generelt.

”Måske skal vi snart spørge os selv om: Hvad er fagbevægelsens store drøm? Det har ulmet i de sidste kongresser og i indlæggene her, så det kan være, vi snart skal tage rigtig fat i det.”

Generalforsamlingen sluttede lige til tiden, og efter en kort pause blev Den Gyldne Pegepind uddelt. Herefter fulgte medlemsfest med spisning, underholdning og musik.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.