Budget 2023: Hundredevis af millioner til specialområdet, meritlæreruddannelse og rekruttering

Det er svimlende millionbeløb, som politikerne på Københavns Rådhus har forhandlet om de seneste dage. Fredag er et flertal bestående af Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance nået til enighed om Københavns Kommunes budget for 2023. Med budgettet er der millioner af kroner på vej til folkeskolen.

Forhandlingerne, der begyndte i sidste uge, har i de seneste dage fået ekstraordinær stor mediebevågenhed, fordi Socialdemokratiet og SF noget uventet ikke er med i budgetforliget.

Men alt kan som bekendt ske i politik, og på Københavns Rådhus er stort set alle partierne lykkedes med at indgå en aftale uden om overborgmesterens parti.

Flere uddannende lærere i folkeskolen og penge til specialområdet

Indtil videre er det på flere områder kun overskrifter om kæmpe millionbeløb til skoleområdet, der er offentliggjort fra Københavns Rådhus, men her er, hvad vi ved om det store kommunale husholdningsbudget:

På skoleområdet har forligspartierne afsat 162 millioner kroner over de kommende fire år til uddannelse og rekruttering af lærere og pædagoger. Der skal bygges nye dagtilbud og skoler samt renoveres for over 488 millioner kroner. Og så afsættes der penge til sikre skoleveje. Sådan lyder det blandt andet i pressemeddelelsen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen fredag eftermiddag. Og det fortsætter:

Der skal etableres flere specialskolepladser på Frederiksgård Skole, Frejaskolen og Dyvekeskolen samt bygges en helt ny specialskole på Ørestad Boulevard med 120 pladser.

Der forventes en samlet udgift på 180 millioner kroner til anlæg på specialområdet de kommende år.

Udgifterne til specialundervisning er støt stigende i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Tidligere på året fik folkeskolerne i København en pludselig straks-besparelse på omkring 32 millioner kroner, netop fordi udgifterne til specialundervisning steg mere end budgetteret.

De besparelser rulles nu tilbage med den nye budgetaftale.

Samtidigt afsættes der varigt 70,1 millioner kroner årligt til de ekstra omkostninger, som skolerne har til specialundervisning. Pengene kan ifølge børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager blandt andet bruges til en ekstra lærer i de klasser, hvor der er et særligt behov.

Borgmesteren understreger, at det er Børne- og Ungdomsudvalget, der nærmere skal beslutte, hvordan pengene skal udmøntes – men for Jakob Næsager er førsteprioriteten, at den ekstra voksne er en lærer. Det vil han også anbefale udvalget, siger han til KLFnet.

Tilfredshed hos KLF, men …

I Københavns Lærerforening har man frem mod budgetforhandlingerne peget på behovet for to lærere i undervisningen og mere tid til forberedelse, så lærerne bedre kan imødekomme alle elevers behov i undervisningen.

Begge dele er, ifølge Lærerforeningen, en væsentlig forudsætning for, at lærerne kan lykkes med inklusionsopgaven i skolen.

En ny undersøgelse om inklusion, foretaget af Danmarks Lærerforening, viser nemlig, at lærerne oplever flere elever i klassen, som mistrives. Lærerne svarer også, at de kun somme tider eller aldrig har mulighed for at planlægge eller gennemføre undervisning, der tilgodeser alle elevers behov.

Det er derfor helt nødvendigt, at politikerne prioriterer to lærere i undervisningen, siger Janne Riise Hansen, næstformand i KLF.

”Vi ved, at to lærere, der kan anvende co-teaching som undervisningsform, har en positiv effekt på elevernes udbytte af undervisningen og for lærernes arbejdsmiljø.”

Hun er derfor tilfreds med, at politikerne har afsat midler, der kan bruges på ekstra ressourcer på skolerne, men hun efterlyser, at man på rådhuset havde afsat væsentligt flere penge til formålet.

”Vi vil i de kommende uger bruge tid på at tale med politikerne og forvaltningen om, hvordan pengene bedst anvendes på skolerne,” siger Janne Riise Hansen.

Uddannelse og rekruttering skal løse lærermangel

En af de helt store udfordringer på flere velfærdsområder er manglen på faguddannet personale.

På de københavnske folkeskoler er omkring 600 lærere uden læreruddannelse ansat i faste stillinger. Samtidigt bygges der i de kommende år flere nye skoler, og dermed stiger behovet for flere uddannede lærere.

Med budgetforliget for 2023 afsætter politikerne 162 millioner kroner til at uddanne flere lærere og pædagoger via meritordninger.

Pengene udmøntes med udgangspunkt i anbefalingerne fra den Personalepolitiske Redegørelse 2022. Hvordan pengene rent faktisk skal anvendes, kommer Børne- og Ungdomsudvalget først til at træffe beslutning om til november.

De fleste partier i Børne- og Ungdomsudvalget har tidligere over for KLFnet givet udtryk for, at de ønsker en københavnsk aftale om en offentlig meritlæreruddannelse i kombination med andre løsninger.

Budgetaftalen nævner ikke, hvilke andre løsninger der er i spil, men flere af politikerne i udvalget har frem mod budgetforhandlingerne kigget i retning af den private organisation Teach First, der rekrutterer akademikere til deres meritlæreruddannelse. En ordning som flere skoler i København har benyttet sig af de seneste år for skolens eget budget.

Selvom Teach First ikke direkte nævnes i budgetaftalen, er Københavns Lærerforenings næstformand bekymret for, at politikerne ender med at prioritere en privat meritlærerordning i en noget større skala, end man gør nu.

Janne Riise Hansen mener, at politikerne i stedet bør vægte en offentlig meritlæreruddannelse i samarbejde med professionshøjskolen langt højere. Her kan kommunen sikre sig, at der aftales gode rammer for de ansatte, mens de tager uddannelsen. Hun henviser blandet andet til, at man som Teach First-studerende kører et meget intensivt program, i de år merituddannelsen varer. Her arbejder man fuld tid og studerer i fritiden.

”Det er klart, at der er nogen, der godt kan klare et intensivt uddannelsesprogram, men for de fleste mennesker er det sådan, at arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen på en ordentlig måde. Derfor vil vi gerne have, at man i Københavns Kommune er med til at lave en meritlærerordning sammen med Professionshøjskolen, hvor der er plads og tid til at studere, imens man arbejder i den københavnske folkeskole. Det mener vi er en forpligtelse, som kommunen skal tage på sig som arbejdsgiver”.

Selvom budgetaftalen indeholder mange ”fornuftige” investeringer, ifølge Janne Riise Hansen, så efterlyser hun, at politikerne også havde prioriteret midler til fastholdelse af lærerne i folkeskolen.

Den førnævnte Personalepolitiske Redegørelse for 2022, som er bestilt af Økonomiforvaltningen, viser, at 45 procent af de nyansatte lærere i Københavns Kommune har forladt deres job efter to år.

”Man kan uddanne nok så mange meritlærere, men hvis man ikke sørger for at skabe nogle ordentlige rammer for jobbet, så forsvinder de i stor stil fra folkeskolen,” lyder det fra næstformanden.

Janne Riise Hansen forsikrer, at KLF vil tage problemet op med politikere og forvaltningen i den kommende tid.

Blandt de øvrige budgetvedtagelser er blandt andet at varslet om stigende priser på EAT-skolemad tilbagerulles, så forældrebetalingen ikke stiger med 5 kr. pr. måltid. Der afsættes penge til bedre indeklima i klasselokalerne, og så skal folkeskoleleverne i 0. til 9. klasse sikres mindst én koncertoplevelse om året.

Du kan læse mere om budgetaftalen her.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.