Flere elever med særlige behov skal blive i folkeskolen, og det stiller store krav til lærerne, der føler sig pressede på tid, ressourcer og specialpædagogiske kompetencer. Samtidigt er andelen af ikke-uddannede lærere stigende. KLF’s generalforsamling satte blandt flere emner spot på problemerne.

Omkring et par hundrede medlemmer var fredag eftermiddag forsamlet i Tivoli Congress Center til Københavns Lærerforenings ordinære generalforsamling. Lysten til at indtage talerstolen var begrænset til et par håndfulde medlemmer, og emnerne kredsede mest om inklusion, arbejdsmiljø, lærermangel og de øgede frihedsgrader til folkeskolen.

Skolen er i fuld gang igen, og hverdagen har for længst indhentet den virkelighed, der også var før corona-pandemien. Derfor var det også en generalforsamling, der var præget af de problemstillinger, som medlemmerne oplever dagligt, når de passer deres arbejde ude på byens folkeskoler.

Formand Lars Sørensen indledte generalforsamlingen med at gennemgå de væsentligste emner fra foreningens arbejde, som er foregået efter den skriftlige beretning, er afleveret. 

Formandens mundtlige beretning satte blandt flere emner fokus på det netop indgåede budget for Københavns Kommune, der i år friholder skoleområdet for store nedskæringer. En fortsættelse af udskolingsindsatsen i de kommende fire år og penge til lejrskoler for skoleklasser i 2022-23 er blandt de gode nyheder for den københavnske folkeskole.

LÆS OGSÅ: KLF: Skolebudgettet for 2022 ser fornuftigt ud

Desværre har man ikke prioriteret at sætte midler af til en rekrutterings- og fastholdelsesindsats på lærerområdet, som man har gjort det på pædagog-, sygeplejerske- og SOSU-hjælper området.

”Det er svært at forstå, at lærerområdet ikke er med i denne budgetprioritering, når 26 procent af undervisningstimerne varetages af ikke-læreruddannede, og når mange læreruddannede forlader den københavnske folkeskole,” sagde Lars Sørensen.

Når kommunalvalget om få uger for alvor sætter sit præg på den politiske scene, vil KLF være aktive og synlige med væsentlige dagsordner. Bestyrelsen har udvalgt tre fokusområder, som vil tegne KLF’s arbejde i tiden op til 16. november, hvor valget afholdes. 

”Sammenhæng mellem krav og ressourcer, uddannede lærer i folkeskolen og bedre arbejdsforhold for lærerne er overskrifterne – det er områder, der er tæt flettet sammen og som i høj grad er hinandens forudsætninger,” forklarede Lars Sørensen.

Der er planlagt et politisk valgmøde 11. november i Amager Bio med repræsentanter fra de politiske partier på rådhuset. Se mere i begivenhedskalenderen på KLFnet.dk.

Som et nyt tiltag havde KLF’s bestyrelse planlagt en midlertidig suspendering af generalforsamlingen, midtvejs, for at give plads til temadrøftelser om elever med særlige behov, arbejdstidsaftalen, øget frihed i folkeskolen, og spørgsmålet om hvordan vi skal kunne holde til et helt arbejdsliv med den stadigt stigende pensionsalder in mente. Du kan læse mere om temadrøftelserne her

Stor mangel på uddannede lærere

Manglen på uddannede lærere i den københavnske folkeskole er stigende. Mere end hver fjerde lærer i København er uden læreruddannelse. Derfor fremsatte KLF’s bestyrelse en resolution henvendt til Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg.

Det var bestyrelsesmedlem Katrine Fylking, der på vegne af bestyrelsen fremlagde resolutionen.

”Med en læreruddannelse får man en stærk professionsfaglighed, som er grundlaget for at træde ind i det faglige fællesskab og blive en del af lærerprofessionen,” sagde Katrine Fylking blandt andet.

I brevet til udvalget opfordrer KLF kommunen til at tage problemet alvorligt og inddrage KLF i et samarbejde om rekrutterings- og fastholdelsesvanskelighederne.

”Vi forventer, at kommunen aktivt sætter ind på flere fronter for at skabe attraktive lærerstillinger, som kræves for at rekruttere og fastholde lærere i kommunen”.

Resolutionen blev enstemmigt vedtaget.

Elever med særlige behov

Næstformand Inge Thomsen motiverede fra talerstolen en vedtagelse fra KLF’s bestyrelse, der skal igangsætte en indsamling af dokumentation omkring lærernes og børnehaveklasseledernes oplevelser og erfaringer med kommunens indsatsplan for inkluderende fællesskaber – Plads til forskellighed.

Elever med særlige behov fylder meget for de fleste lærere, som mange steder oplever, at ressourcerne ikke følger med ud i klasserne, når de sårbare elever skal inkluderes i klassefællesskabet.

”I en travl hverdag, hvor tid og ressourcer ofte er en mangelvare, oplever mange et enormt arbejdspres i forhold til at tilgodese elever med forskelligartede specialpædagogiske behov, da de ofte kræver vidt forskellige indsatser,” sagde Inge Thomsen.

Hun pointerede, at det naturligvis koster penge at give elever med specialpædagogiske behov et godt undervisningstilbud. Selvom politikerne på Københavns Rådhus har tilført penge til specialområdet for at skåne almenskolernes budget, og der med Plads til forskellighed også er tilført mange millioner kroner, så virker det alligevel til at ressourcerne ikke når helt ud i klasselokalerne, vurderer Inge Thomsen.

Thomas Roy Larsen, bestyrelsen, opfordrede lærerne i salen til at henvende sig til Pædagogisk udvalg med deres oplevelser ude fra skolerne og lovede samtidigt, at udvalget ikke ville videregive skolenavne, når de brugte informationerne over for forvaltningen. Han understregede, at bestyrelsen er opmærksom på problemerne, men at man mangler konkrete eksempler på, hvor skoen trykker.

Lærer på Nørre Fælled Skole, Per Grammagnat, leverede en sarkastisk bredside til den kommunale indsatsplan, der til trods for alvoren bag det komiske fik salen til at trække genkendende på smilebåndene.

”Vi skal prøve ting og sager af i teamene, og vi snakke med, hvem vi nu ellers lige kan snakke med af ressourcepersoner på skolen. Så skal vi vente på, at det virker, og hvis det ikke virker, så kan vi søge hjælp hos diverse kompetencecentre. Det er da også meget rart, at vi kan det – men det skal vi også vente på”. Sådan fortsatte Per Grammagnat sin fortælling om de snørklede veje til inklusions-selvhjælp ude på skolerne, inden han tog fat om nældens rod:

”Dét, vi har brug for, dét som mange af jer også har brug for, det er folk, der er uddannede til at tage sig af børn med specialpædagogiske behov.”  

Pointen høstede tydelige klapsalver fra salen.

Bekymringer for projektet

Jessica Uebelin fra Nørrebro Park Skole fortalte om sin oplevelse som medlem af skolebestyrelsen på sine børns københavnerskole, hvor man forleden var inviteret til forvaltningens præsentation af Plads til forskellighed.

”Jeg oplevede det som en masse tom snak,” refererede Jessica Uebelin.

”Jeg ser på det her projekt med meget stor bekymring. Det var meget ukonkret, det vi fik forelagt. Det var noget med styrkelse af det ene og styrkelse af det andet, uden at det blev tydeligt, hvad den styrkelse bestod af. Får vi nogle flere ressourcer, eller er det bare nye kurser eller et konflikthåndteringsværktøj eller…? ”

Jessica Uebelin mente, at KLF’s fremsatte vedtagelse var vigtig at få sat i værk hurtigst muligt.

Set fra specialskolernes perspektiv, kunne Janne Riise Hansen, bestyrelsen, berette om stadig dårligere elever, end de børn der for et årti siden gik på specialskolerne.

”Når almenskolerne oplever et større antal elever, der tidligere ville være specialskolelever, så oplever specialskolerne en lignende tendens,” forklarede Janne Riise Hansen.

”Vi har elever nu, som før hen ville have været endt i behandling eller i et miljøterapeutisk tilbud. Dem står vi med nu. Så på den måde kan man sige, at på specialområdet arbejder vi også med inklusion.”

Inge Thomsen rundede drøftelserne og de forskellige indlæg fra talerstolen af med at tilkendegive, at KLF vil følge udviklingen på området meget tæt.

”Inklusion er en kompleks opgave, og det enorme arbejdspres udgør en udfordring for lærerne,” sagde Inge Thomsen, inden vedtagelsen blev sendt til afstemning og blev vedtaget.

Frihedsgraderne skaber nye muligheder for lærerne

Der blæser en mild brise af frihed over folkeskolerne i denne tid.  Det var også et emne fra talerstolen på generalforsamlingen. Katrine Fylking, bestyrelsen og DLF’s Hovedstyrelse, talte om de mange tiltag, der giver øget frihed til lærerne og bedre muligheder for at udfolde sig didaktisk og pædagogisk.

De nye frihedsgrader går fint i spænd med lærernes arbejdstidsaftale, A20, lød det fra Katrine Fylking. Hun ser de politiske aftaler og frihedsgraderne som tegn på en ny tid for folkeskolen.

”Det er positivt at regeringen ser ud til at have erkendt, at de ikke kan træffe de rigtige beslutninger uden at involvere og inddrage os lærere, og det er på tide – efter folkeskolereformen, som har fejlet så fatalt”.

Men samtidigt fungerer hverken frihedsgrader eller arbejdstidsaftalen lige godt alle steder. Katrine Fylking gav eksempler på, at der for nogle lærer kunne opleves store, positive forskelle ude på skolerne med velvilje og parathed til at benytte frihedsgraderne og A20, mens andre endnu ikke har mærket nogen forskel fra tidligere.

”Vi ser propper i systemet – og her skal vi handle,” sagde Katrine Fylking, der stod fast på at rammer og overenskomster skal overholdes alle steder.

Bak op om ligeløns-kampen

Under dagsordenspunktet ’Foreningen’ var der flere korte indlæg fra forskellige medlemmer.

Kjell Nilsson fortalte opmuntrende om samarbejdet med de øvrige fagforeninger, som blandt andet har ført til Skulder ved skulder-aktionerne, støtteerklæringer til ligelønskampen og kampen for et opgør med Tjenestemandsreformen. Han opfordrede medlemmerne i salen til at møde op til de såkaldte tjenestemandstirsdage, hvor kampen for et opgør med reformen fra 1969 markeres. Næste aktionsdag er tirsdag 5. oktober.

Kjell Nillson gav udtryk for, at mødet med andre faggrupper og fagforeninger også er en kilde til ny inspiration og udvikling af alternative måder at opnå det, man kæmper for.

”Hvor går fællesskabets grænser,” spurgte Peter Jensen fra bestyrelsen.

”Vi har ikke alt til fælles med forvaltningen og ledelserne.” Peter Jensen talte om opfattelsen af måden, man tænker samarbejde og dialog på ude på skolerne.

I stedet for at betragte samarbejdet som et fælles anliggende med fælles interesser, bør man i høj grad fokusere på respekten for parternes forskellige interesser, forklarede han.

”Der er så meget fællesmængde i den måde, vi skal samarbejde på, at man indimellem ikke får defineret, hvad er det lige, der er vores interesse her?”

Han ønsker, at der kommer et større fokus på den demokratiske samtale i samarbejdet:

”Det er i et hvert fornuftigt samarbejde to parter, der samarbejder med respekt for de modsætninger eller de forskellige interesser, man har. Det er vi nødt til at få på banen i det samarbejde, der nu skal indledes,” sagde han med henvisning til arbejdstidsaftalen.

”Det kan ikke nytte noget, at vi kun skal tage hensyn til skolens politikker. Det kammer over, og vi er nødt til at blive skarpe på det her.”

Smuldrer den sammenhængende folkeskole?

Bekymringen for at den traditionelle, klassiske folkeskole, som vi kender den med klasser fra 0. til 9., forsvinder, blev også italesat fra talerstolen. Det var lærer Frank Steffensen fra Ellebjerg Skole, der ønskede at rette opmærksomhed på tendensen, hvor skoler opdeles i store ind- og udskolinger på forskellige matrikler i bydelen.

”Vi mister en del af den charme og almene dannelse, der foregår, når eleverne møder hinanden på tværs af årgange på skolen,” sagde Frank Steffensen, som også udtrykte bekymringen for en stor udskolingsskole med 6 – 7 spor i Sydhavnen, hvor der i forvejen er ”godt gang i den derude”.

KLF’s formand delte bekymringen med Frank Steffensen og pegede på, at der flere steder er kommet en erkendelse af stordriftsfordelens begrænsninger.  

”Man begynder mere og mere at snakke om stordriftsulemper,” lød det i den opfølgende kommentar fra formanden.

”Der er ikke udelukkende fordele ved det. På dagsinstitutionsområdet snakker man nu om, at en klynge-enhed ikke bør have mere end 750 børn som et maksimum. Vi har også brug for at have en diskussion med forvaltningen om, hvad er en god skolestørrelse. Er der en god idé at have en 0.-6.-klasses skole og en 7.- 9-klasses skole? Hvad er erfaringerne med det?”

Lars Sørensen mener, at det ikke er altid, at forvaltningen får undersøgt erfaringerne fra virkeligheden, inden man kaster sig ud i nye tiltag. ”Så forgår det med bind for øjnene,” forklarede formanden.

Generalforsamlingen sluttede før tid og det endda med en 45-minutters afbrydelse, der gik til temadrøftelserne (LINK). Det gav mulighed for en kort pause inden den traditionsrige uddeling af foreningsprisen Den Gyldne Pegepind fandt sted

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke. Tilmeld dig her.