På Københavns Lærerforenings generalforsamling, der blev afholdt i efteråret 2021, var flere centrale emner til debat. Dét, der gjorde størst indtryk på mig som lærer og bestyrelsesmedlem i foreningen, var lærernes nedslående oplevelser med inklusion i skolen. ”Jeg kan ikke bare dele mig i to og både tage mig af eleven og resten af klassen,” lød det fra en af lærerne ved generalforsamlingen.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Fra talerstolen var de forskellige førstehåndsberetninger som udgangspunkt bekymrende. Lærerne mærker i udbredt grad, hvordan eleverne i mange tilfælde svigtes, når manglende ressourcer og adgang til den nødvendige hjælp ikke er nærværende. Så efterlades både elev og lærer i en udsigtsløs situation. Alle, der har stået i et klasselokale og har oplevet det dag efter dag, ved, at magtesløsheden slider på en. Det ødelægger børnenes mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt. De mistrives og i nogle tilfælde forværres deres psykiske sårbarhed over de måneder og år, det står på uden den nødvendige hjælp. Nogle børn får ulykkeligvis både angst og depression oven i den diagnose, de i forvejen har. For lærerne bliver opgaven nærmest uoverskuelig. For udover at man som lærer har en inklusionsopgave, så har man i høj grad også en undervisningsopgave og et ansvar for hele klassefællesskabet at tage på sig.

Opråbet på generalforsamlingen fra de københavnske lærere var utvetydig: Der er brug for langt flere uddannede lærere til at tage sig af de elever, der har specialpædagogiske behov.Der går alt for lang tid med at skrive pædagogiske notater, konflikthåndteringsmetoder, osv. Lærerne oplever, at vejen til den nødvendige og relevante støtte er al for lang og træg. Der går for lang tid med at vente på støtte fra diverse kompetencecentre.

At lærerne oplever den politiske indsatsplan ”Plads til forskellighed”, trods de flotte visioner, som noget der ligner et politisk prestigeprojekt, er meget bekymrende. For selvom der er sat 35 millioner kroner af til indsatsen, så oplever lærerne ikke, at de har fået mulighed for at lykkes med opgaven. Mange fortæller, at de i dagligdagen ikke oplever, at ressourcerne når helt ud i klasselokalet, hvor lærerne står alene med eleverne. De oplever derimod, at der er alt for mange processer, alt for meget dokumentationsarbejde og alt for lang ventetid i forhold til at få hjælp fra psykologer, kompetencecenter eller andre aktører, før man kan gøre sig forhåbninger om, at eleven måske får tildelt noget støtte.

Spot on 

”Problemet med den slags elever er også, at de ofte har brug for at komme væk fra flokken. Men jeg kan ikke bare dele mig i to og både tage mig af eleven og resten af klassen.” Sådan formulerede en lærer meget præcist kernen i problemet på vores generalforsamling. Det rammer hovedet på sømmet for de fleste af os, der dagligt oplever den slags situationer. Der er brug for flere lærere ude i klasserne, der er brug for co-teaching, lærere med specialpædagogisk viden, som arbejder side om side med klassens lærere helt ude i klasselokalet og nogle langt smidigere og hurtigere visitationsprocesser, hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at vi kan få skabt succesfulde inkluderende fællesskaber på de københavnske folkeskoler.

Når Børne- og Ungdomsudvalget og forvaltningen i de kommende måneder skal arbejde med strategien ”Danmarksmester i børneliv”, der skal være styrende for arbejdet på børne- og ungeområdet de næste fire år, ser jeg det som nødvendigt, at det bliver i tæt dialog med Københavns Lærerforening. Og jeg håber også, at der vil blive lyttet, når vi siger, at der er brug for flere uddannede lærere på skolerne og ude i klasserne. Kun på den måde kan vi lykkes med at få de inkluderende fællesskaber og plads til forskellighed til at blive en succes på skolerne og i klasserne.

Links til andre debatindlæg, som jeg har skrevet:

2022:

Medlemsinvolvering skal stå øverst på dagsordenen i KLF

Corona i skolen: Brug dit faglige fællesskab, så vi kan sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø

2021

Skal vi ikke hoppe far linkedin til IRL, Tobias Stax?

Lærernes trivsel skal også prioriteres

Sæt alle skolerne fri

Coronatest i arbejdstiden – en ny arbejdsopgave?

Inklusion: De gode løsninger koster penge

Gravid under Covid-19

Invester permanent i folkeskolen og ikke kun igennem hjælpepakker

2020

Åbent brev til Pernille Rosenkrantz-Theil og Jesper Christensen

København bør også sætte skolerne fri

Derfor stemmer jeg JA – en historie om arbejdstidsaftaler i København

 

2019

Vores arbejdsmiljø bør vægtes lige så højt som pædagogiske indsatser

Tid til forberedelse af undervisning skal på opgaveoversigten

Skal vi virkelig miste muligheden for spontant at tage klassen med på chokoladefabrik?

2018

Tak, Erik!

Tid til tillid!

Det skal nok lykkes

2017

Ikke mere konsulentitis – vi ka’ selv!

ForTESTER vi eleverne?

2016

Shhh – må jeg godt bede om noget arbejdsro

Det fagpolitiske engagement betaler sig

2015

Den dag jeg fik kaffen galt i halsen

Færre gravøl – mere champagne

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.