Da jeg begyndte i mit første job i 2004 som nyuddannet lærer på en skole i Ishøj, fik jeg en hest. Hun hed Kirsten og havde været lærer i 25 år. Jeg var hendes føl i de første to år af mit lærerliv. Kirsten er en af de primære årsager til, at jeg nu har været lærer i 18 år. Alle nyuddannede bør få en hest som Kirsten. Så tror jeg, de fleste nye lærere bliver i faget i mange år.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Men udover Kirsten, så så mit første år således ud: Jeg underviste i 3 af mine linjefag i 21 lektioner om ugen. Jeg var tilknyttet to 8. klasser og en 9. klasse, som jeg skulle føre til afgangsprøve i dansk og engelsk, og som Kirsten og jeg sammen var klasselærere i.

Selvom min hest Kirsten, min tillidsrepræsentant Morten, mine ledere Lars, Ole og Anette og alle mine andre kolleger tog sig rigtig godt af mig, brugte jeg mange lange dage og nætter på at forberede og reflektere over min undervisning og alle mine andre arbejdsopgaver, som jeg intet havde lært om i løbet af mine 4 år på lærerseminariet.

Jeg husker særligt, da jeg sammen med mine kolleger skulle afholde de første forældremøder og skole-hjemsamtaler, der var de erfarende lærere utroligt gode til at forberede mig inden mødet og lade mig være lidt i baggrunden, så jeg fik en fornemmelse af, hvilket stort og til tider kompliceret arbejde, der ligger i samarbejdet med forældrene. Der var sat tid af til, at jeg inden møderne blev sat ind i hver enkelt elevs baggrund. Hvordan skulle man lige tale til Peters forældre og var der nogle særlige opmærksomhedspunkter, når Jasmins forældre skulle have af vide, at det ikke gik så godt med Jasmins faglige indsats, som de måske forventede.

Kirsten, min føromtalte hest, lærte mig om ”sandwichmodellen”: Sig noget positivt om eleven – sig hvad der kan forbedres – og tal til sidst med forældrene og eleven om, hvad der skal til for, at det kan blive forbedret.

I løbet af et skoleår, var der også sat tid af til både Kirsten og jeg, så vi kunne mødes og tale om nogle af de ting, som jeg var usikker på. Det kunne være alt fra håndtering af konflikter mellem elever, forberedelse og gennemførelse af temauger, hvordan jeg udfyldte en henvisning til PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning) eller kontakte SSP (samarbejde ml. skole, socialforvaltning og politi) for få hjælp til Alexander eller Miriam, som havde det rigtig svært i skolen eller derhjemme.

Det var ikke kun på skolen, at der blev taget godt imod os nye lærere. I Ishøj Kommune havde man hvert år arrangeret et introforløb for alle nyansatte. Over to dage var vi inviteret af den daværende borgmester til en rundtur på rådhuset, hvor vi lærte om kommunens organisering. Og vi var på bustur rundt i hele kommunen, hvor vi så alle skoler og blev introduceret til alle de tilbud, som vi kunne benytte os af i undervisningen rundt omkring i kommunen.

Dengang i 2004 følte jeg mig godt taget i mod og mærkede, at jeg havde støtte og opbakning fra min ”hest” Kirsten, alle mine kolleger, min ledelse, forvaltning og politikere. Jeg havde overskud til at fordybe mig i forberedelse og evaluering af min undervisning og alle de andre opgaver, der naturligt følger med i jobbet som nyuddannet lærer. Og det er nok nogle tungtvejende grunde til, at jeg er blevet i lærerjobbet i 18 år.

Flash Forward til 2022 

For et par uger siden var jeg i forbindelse med mit bestyrelsesarbejde i Københavns Lærerforening, med til at afholde et kursus for 25 utroligt engagerede, motiverede og dygtige nyuddannede lærere i Københavns Kommune. Men det er nogle ganske andre forhold, som de unge, nyuddannede lærere står over for her 18 år senere. De fleste af dem, der var på kurset, fortalte om ugentligt undervisningstimetal på op til 27 lektioner med mange klasser, mange elever og mange undervisningsfag. Ofte fag som de ikke er uddannet i.

”Vi er blevet kastet ud i det – uden at vide helt, hvad der forventes af os, eller hvordan vi løser opgaverne bedst” – var én af de beretninger, der gik igen hos mange af de nyuddannede lærere på kurset.

Ingen af de nyuddannede på kurset har fået ekstra tid til at sætte sig ind i de forskellige arbejdsopgaver, som der i dag er mange flere af. Det er åbenbart forventet, at de eksempelvis selv finder ud af de lange og kringlede arbejdsgange, der er i forhold til at få den nødvendige hjælp til de elever, som har særlige behov. Nogle få fortalte, at de havde fået en mentor – men de fortalte også, at det er svært at få afsat tid til at tale med mentoren og endnu sværere at bede om den nødvendige sparring, idet de nyuddannede godt kan se, hvor hurtigt alle deres kolleger løber hver dag. De nyuddannede lærere står med andre ord alene i forhold til at skulle navigere i deres nye arbejdsliv og alene med håndtere de mange opgaver, som ud over undervisning også er en del af lærerjobbet, men som de intet har lært om igennem deres 4-årige uddannelse.

Fakta: 27% af lærerne i KK har max 4 års anciennitet (ny start datapakke nov. 2021)                

Fakta: 19% af de lærere, der er fratrådt deres stilling i København i 2020 er ml. 20-29 år.

Vi skal sørge for, at der bliver taget godt imod alle vores nyuddannede kolleger. De har brug for, at de får en nænsom indflyvning i lærerlivet, hvor der er tid til refleksion, forberedelse og fordybelse i de mange komplekse opgaver, vi hver dag står overfor i skolen

Jeg vil derfor arbejde for:

  • At nyuddannede lærere får afsat tid på opgaveoversigten til netop det at være nyuddannet
  • At nyuddannede bliver reduceret i undervisningstid
  • At der bliver lavet et introforløb for nyuddannede og nyansatte i Københavns Kommune
  • At der bliver afsat tid til en mentor til de nyuddannede

Jeg under dem nemlig alle tid med en hest som Kirsten. Så kan det være, at de også vil blive i lærerfaget i 18 år og forhåbentligt meget, meget længere.

Links til andre debatindlæg, som jeg har skrevet:

2022:

Inklusion i skolen: Vi kan ikke dele os i to

Medlemsinvolvering skal stå øverst på dagsordenen i KLF

Corona i skolen: Brug dit faglige fællesskab, så vi kan sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø

2021

Skal vi ikke hoppe fra LinkedIn til IRL, Tobias Stax?

Lærernes trivsel skal også prioriteres

Sæt alle skolerne fri

Coronatest i arbejdstiden – en ny arbejdsopgave?

Inklusion: De gode løsninger koster penge

Gravid under Covid-19

Invester permanent i folkeskolen og ikke kun igennem hjælpepakker

2020

Åbent brev til Pernille Rosenkrantz-Theil og Jesper Christensen

København bør også sætte skolerne fri

Derfor stemmer jeg JA – en historie om arbejdstidsaftaler i København

 

2019

Vores arbejdsmiljø bør vægtes lige så højt som pædagogiske indsatser

Tid til forberedelse af undervisning skal på opgaveoversigten

Skal vi virkelig miste muligheden for spontant at tage klassen med på chokoladefabrik?

2018

Tak, Erik!

Tid til tillid!

Det skal nok lykkes

2017

Ikke mere konsulentitis – vi ka’ selv!

ForTESTER vi eleverne?

2016

Shhh – må jeg godt bede om noget arbejdsro

Det fagpolitiske engagement betaler sig

2015

Den dag jeg fik kaffen galt i halsen

Færre gravøl – mere champagne

 

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.