Imellem bølgeskvulp og fiskegæller bliver børn og unge hver dag klogere på livet under havets overflade, når de undervises på Den Blå Planet. En del af akvariets medarbejderstab er studerende, der underviser eleverne i, hvordan undersøgelser af blæksprutter og hajers færden kan øge forståelsen for naturen og dens kredsløb. Her oplever man, at supervision er et vigtigt værktøj til at skabe høj kvalitet i undervisningen, og derfor har man fået hjælp til at udvikle en ny supervisionsmodel.
En vigtig værktøjskasse
Ulla Nedergaard, der er selvstændig supervisor og læringskonsulent, har arbejdet med supervision i Skoletjenesten i det forgangne år. En del af hendes arbejde består i at tage rundt til undervisningsinstitutioner med en værktøjskasse fyldt med metoder og redskaber, der kan skabe gode vilkår for supervision og feedback. Hun har været med til at udvikle supervisionsmodellen hos Den Blå Planet.
"Det stærke ved det, vi har gjort er, at supervisionen er blevet mere struktureret. Jeg tror, at de på Den Blå Planet oplever en klarere prioritering i forhold til, hvad de vil nu og på længere sigt, så de ikke drukner i arbejdet med supervision," siger Ulla Nedergaard.
Fra observation til refleksion
Rikke Maria Nielsen og Kasper Gaardhøje er begge undervisnings – og udviklingsmedarbejdere på Den Blå Planet og har udarbejdet supervisionsmodellen sammen med Ulla Nedergaard.
Tidligere bestod supervisionen på Den Blå Planet i, at undervisnings – og udviklingsmedarbejderne observerede en enkelt studerende under et helt undervisningsforløb. I dag har de udviklet en model med fokus på selvevaluering.
"Vi har forsøgt at lave en såkaldt proaktiv supervision, hvor vi træner den enkelte underviser i at være opmærksom på egen praksis. Vores supervisionstankegang er at lægge op til selvevaluering og selvrefleksion. Vi har brugt Ulla Nedergaards samtalemodel, som indeholder tre trin; beskriv – forklar – vurdér. Det er mindre tidskrævende og mere effektivt," siger Rikke Maria Nielsen.
En fast rytme
Alle studenterundervisere har fælles opstart og fælles afslutning af arbejdsdagen, hvor de taler med hinanden om, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede i de forskellige forløb. Biologistuderende Jeppe Pedersen er begejstret for den nye model.
"Supervisionen har gjort, at vi under vores fælles opsamling også hører om erfaringer fra andre forløb. Der er en masse guldkorn, som vi normalt ikke ville få delt, fordi vi har undervist forskellige steder. Men nu får vi delt viden på en helt anden måde," fortæller han.
Nyt fokus hver sjette uge
Et andet bærende element i modellen er, at der hver sjette uge skiftes fokusområde. I denne måned arbejdes der med ”tegn på læring”, og tidligere på året har der været fokus på ”gentagelser”, ”mødet med læreren” og ”målstyret undervisning”.
Fokusområderne udskiftes efter en cyklisk model, så når underviserne har været igennem fire-fem områder, starter de forfra med de samme temaer. Fokusområderne skal ende på rygraden og blive en del af de studerendes kernekompetencer. Ifølge Jeppe Pedersen virker metoden.
"Vi får fokuseret på nogle andre områder, end vi normalt gør. Tidligere lagde vi meget vægt på det faglige, når vi evaluerede. Sådan nogle ting som 'gentagelser' og 'mødet med læreren' er noget, som vi normalt slet ikke ville have fokus på, fordi vi ikke er læreruddannede," siger han.
Akvariets 11 studenterundervisere læser alle på biologifaglige uddannelser, og deres primære opgave til dagligt er ikke at være undervisere. Derfor er supervisionen ekstra vigtig ifølge undervisnings – og udviklingsmedarbejderne.
"Vi bruger supervision for at gøre vores undervisning bedre. Vi står inde for vores faglighed og ved, at vi har nogle rigtig gode forløb, så det handler om at kvalitetssikre dem ved at udvikle nogle gode undervisere. Det handler ikke om det faglige i undervisningen, det handler om, hvordan vi gør underviserne bedre," siger Kasper Gaardhøje.
Supervision der virker
Ifølge læringskonsulent og supervisor Ulla Nedergaard skal god supervision blandt andet motivere medarbejderne ved overvejende at fokusere på, hvad der fungerer godt i undervisningen.
"Det er motiverende at se sig selv gøre noget kompetent. På den måde kommer vi til at tale om opgaven på en anden måde, så vi i supervisionen bliver mere modtagerorienterede, og vi får dermed skærpet elevperspektivet. Det er jo eleverne og deres læring, det hele handler om," siger Ulla Nedergaard.
Derudover er det vigtigt, at der er aftalt fokusområder på forhånd, som de blandt andet har gjort på Den Blå Planet. Ulla Nedergaard ser flere grunde til, at supervisionsmodellen fungerer:
"Der er en overskuelighed og en realistisk struktur, som ikke kræver mange ressourcer at arbejde med set fra kulturinstitutionernes perspektiv. Det kan tage en arbejdsdag at starte hele processen op, hvor man sætter sig og beskriver indsatsområderne for egen praksis. På Den Blå Planet arbejder man ud fra devisen 'less is more'. Man vil hellere gøre lidt, men gøre det godt og grundigt, så medarbejderne ikke drukner i nye tiltag," siger Ulla Nedergaard.
Artiklen har tidligere været udgivet på skoletjenestens hjemmeside, men er genudgivet på klfnet.dk med tilladelse fra Skoletjenesten.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere