Frydendalsvej 24
1809 Frederiksberg C
CVR: 65809311
Telefon: 3322 3322
Email: 011@dlf.org
Telefontid:
Mandag, onsdag og torsdag: 9-12 og 12.30-15.00. Tirsdag lukket.
Fredag: 9.30-12.00 og 12.30-13.30
Kontortid:
Mandag, onsdag og torsdag: 9-16
Tirsdag: 12.30-16
Fredag: 9-14
Mit navn er Cristian Hornbøll Borch.
Jeg genopstiller som delegeret til kongressen.
Som mangeårig lærer og TR i Grundskolen på Det frie Gymnasium på Nørrebro, har jeg engageret mig i de private gymnasiegrundskoler – en gruppe, der udgør omkring 10 % af KLF’s medlemmer.
Som kongresdelegeret vil jeg, som tidligere, derfor være talerør for de mindre medlemsgrupper, som ofte ikke får så meget plads i den fagpolitiske debat.
Det gælder blandt andre: private gymnasiers grundskoler, frie fagskoler, skoler ved Røde Kors-asylcentre, SOSU-skoler og Steinergymnasiers grundskoler
Fælles for disse skoleformer er, at de er underlagt statslig overenskomst.
Der hersker en udbredt opfattelse af, at alle lærere har samme løn- og arbejdsvilkår. Det er desværre ikke tilfældet.

Reallønnen på det statslige område er generelt lavere end i det kommunale. En større del af lønnen er lagt ud til lokal løndannelse – uden garanti for udmøntning. Det skaber utryghed og ulighed.
Der er også markante forskelle i vilkår for barsel, pension, seniordage, undervisningstillæg og fritvalgsordninger. Samtidig varierer arbejdstidsvilkår og forventninger betydeligt – nogle steder er aftenarbejde fx en naturlig del af jobbet, andre steder er det hverken accepteret eller honoreret.
Jeg vil arbejde for at sætte fokus på disse forskelle og for, at kommende overenskomster i højere grad tager højde for både ulighederne og de særlige vilkår, der kendetegner de forskellige skoleformer.
Uanset hvor vi arbejder – i folkeskolen, på statslig overenskomst eller i andre funktioner – er kampen for ordentlige løn- og arbejdsvilkår den samme.
Vil du have en stemme for de mindre medlemsgrupper, så sæt krydset ved Cristian Hornbøll Borch.
Københavns Lærerforenings bestyrelse består af forpersonen, næstforpersonen og syv valgte medlemmer. Desuden skal der vælges fire suppleanter. Forperson, Katrine Fylking, og næstperson, Janne Riise Hansen, blev genvalgt på opstillingsgeneralforsamlingen 19. februar.
Valget af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter foregår i perioden 12. marts til 19. marts 2026.
Herudover skal der vælges et antal delegerede til Danmarks Lærerforenings kongres, som er foreningens øverste myndighed.
Alle stemmeberettigede medlemmer modtager en mail med et link til afstemningen (tjek evt. dit spamfilter). Du kan også stemme via MitID.