Kira Schlifer

Kandidat som supplerende kongresdelegeret

Vi har momentum i Danmarks Lærerforening - lige nu! 

  • Politikerne kommer med valgløfter - herunder et klasseloft på 14 i Indskolingen  
  • Politikerne udtrykker, hvor vigtigt det er at lytte til lærerne. Der er nye toner … 
  • Politikerne fremhæver vigtigheden af, at lærerne har ordentlig tid til at forberede og efterbehandle undervisningen  
  • I København har vi fået tolærerordning i dansk og matematik i 0.-1. klasse - og lige om lidt også i 8.-9. klasse  

JUHUUU!!!   

Men, men men … træerne vokser som sagt ikke ind i himlen. Der er stadig masser at kæmpe for, når det handler om løn og arbejdsvilkår. 

Jeg er lærer på Sortedamskolen på Østerbro. Jeg har snart været i det københavnske skolevæsen i 28 år. Jeg har ydermere været kongresdelegeret i mange år - med lidt pauser ind imellem. Jeg har en stærk fagpolitisk åre og er ikke bange for at ytre mig og tage de svære samtaler og diskussioner. På kongressen 2025 var jeg for første gang på talerstolen og adressere en vigtig problemstilling for mig - nemlig seniorpolitikken, som har været sjoflet i de senere år.  

Vi mangler lærere i den danske folkeskole, og derfor er det essentielt, at vi formår at tiltrække unge lærere til faget. Men også at vi formår at fastholde de lærere, der er ude på skolerne. Det gør vi bl.a. ved at sikre et max timetal på undervisning, tolærerordning, ordentlig tid til forberedelse samt en reduktion af arbejdstiden for seniorerne - samtidig med en bevarelse af løn og pension (den gamle seniorordning - før lockouten i 2013). 

Jeg glæder mig til at tage en tørn mere som kongresdelegeret for jer københavnere, hvis I vil stemme på mig … 😉 


Kira Schlifer, Sortedamskolen 

 

Fakta om valget


Københavns Lærerforenings bestyrelse består af forpersonen, næstforpersonen og syv valgte medlemmer. Desuden skal der vælges fire suppleanter. Forperson, Katrine Fylking, og næstperson, Janne Riise Hansen, blev genvalgt på opstillingsgeneralforsamlingen 19. februar.

Valget af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter foregår i perioden 12. marts til 19. marts 2026.

Herudover skal der vælges et antal delegerede til Danmarks Lærerforenings kongres, som er foreningens øverste myndighed.

Alle stemmeberettigede medlemmer modtager en mail med et link til afstemningen (tjek evt. dit spamfilter). Du kan også stemme via MitID.