Frydendalsvej 24
1809 Frederiksberg C
CVR: 65809311
Telefon: 3322 3322
Email: 011@dlf.org
Telefontid:
Mandag, onsdag og torsdag: 9-12 og 12.30-15.00. Tirsdag lukket.
Fredag: 9.30-12.00 og 12.30-13.30
Kontortid:
Mandag, onsdag og torsdag: 9-16
Tirsdag: 12.30-16
Fredag: 9-14
Mit navn er Kjell Nilsson, og jeg stiller op til valget til bestyrelsen i Københavns Lærerforening og Danmarks Lærerforenings kongres.
Jeg genopstiller, fordi det er alvor.
Jeg genopstiller til arbejdet for os medlemmer i vores fagforening, fordi det er alvor.
Vi er presset i bund, og alt for mange bliver syge. Det kræver et stærkt sammenhold og vedholdende arbejde at gennemtvinge forbedringer i vores arbejdsliv.
Vores daglige leder skal presses til at levere:

Vores arbejdsgivere skal presses til at levere:
En overenskomst, som giver forbedringer generelt set En ny arbejdstidsaftale, der gør, at vi kan arbejde i årtier uden at blive syge Rettigheder til nyansatte og seniorer Ret til at afholde børns sygedage – uanset hvad din leder synes Reallønstigninger og en høj pensionsopsparing.
Nok er nok – det er nu, vores arbejdsgivere skal presses til at levere forbedringer. De har fået chancen for en ”ny start”. De er blevet inviteret til ”sammen om skolen” – og de kan i den grad snakke os efter munden. Men … når det gælder om at levere gode vilkår for nyansatte og seniorer, når det gælder en arbejdstidsaftale, der kan sikre, at vi kan arbejde i mange år uden at blive fuldstændig udbrændte og syge, når det gælder et sundt arbejdsmiljø uden vold og trusler om vold, så stopper de samarbejdet og kommer med lange forklaringer på, hvorfor det ikke kan være anderledes, og kræver, at vi skal udvise forståelse og accept af deres nedprioriteringer af vores og folkeskolens vilkår. Nej! Ikke flere bortforklaringer - nu skal vi have forbedringer.
Jeg ønsker sammen med jer, at vi rejser vores stemme klart og tydeligt i samfundsdebatten. Vi skal søge forståelse og opbakning til vores legitime krav til forbedring af vores arbejdsforhold, så vi kan arbejde og undervise i årtier, samtidigt med at vi lever vores egne private liv og har overskud til også at deltage i samfundslivet som aktive borgere.
Kontakt mig gerne, hvis I vil have mig ud til en debat på jeres skole/arbejdsplads.
Jeg siger mange tak for jeres tillid og opbakning til arbejdet og er klar til en ny periode.
Tak for at læse med - jeg håber på din stemme ved valget.
Københavns Lærerforenings bestyrelse består af forpersonen, næstforpersonen og syv valgte medlemmer. Desuden skal der vælges fire suppleanter. Forperson, Katrine Fylking, og næstperson, Janne Riise Hansen, blev genvalgt på opstillingsgeneralforsamlingen 19. februar.
Valget af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter foregår i perioden 12. marts til 19. marts 2026.
Herudover skal der vælges et antal delegerede til Danmarks Lærerforenings kongres, som er foreningens øverste myndighed.
Alle stemmeberettigede medlemmer modtager en mail med et link til afstemningen (tjek evt. dit spamfilter). Du kan også stemme via MitID.