Frydendalsvej 24
1809 Frederiksberg C
CVR: 65809311
Telefon: 3322 3322
Email: 011@dlf.org
Telefontid:
Mandag, onsdag og torsdag: 9-12 og 12.30-15.00. Tirsdag lukket.
Fredag: 9.30-12.00 og 12.30-13.30
Kontortid:
Mandag, onsdag og torsdag: 9-16
Tirsdag: 12.30-16
Fredag: 9-14
Folkeskolen kan noget særligt
Den fik mig til at flytte til Danmark 25 år siden. I dag er jeg dansk statsborger og tror stadigvæk på folkeskolen, men underfinansiering, styringsiver og mangel på uddannede lærere presser hverdagen.
Folkeskolen skal tilbage til faglighed, fællesskab og ordentlige arbejdsvilkår. Derfor stiller jeg op.
Der opstår ingen mangfoldige børnefællesskaber uden de rette rammer og ressourcer
Trods 15 år med utallige koncepter, tilgange og værktøjer til at løse inklusionen, er andelen af elever i segregerede tilbud steget til 7 % og skolevægring blevet hverdag. Der er ikke brug for flere koncepter eller syn på børn, men flere to‑lærertimer, tid til forberedelse, sparring, efteruddannelse og stærke støttefunktioner.
Mangfoldige Børnefællesskaber lyder smukt, men 570 millioner over fire år er efter mange års besparelser langt fra nok.

I KLF har vi prøvet at påvirke politikernes beslutninger ved at bringe virkeligheden fra skolerne ind på Rådhuset. Her skal vi holde fast med veldokumenteret fakta og lærerstemmer, så der træffes beslutninger, der kan skabe gode arbejdsvilkår og et bæredygtigt arbejdsmiljø på skolerne.
Lærerfaglighed kræver tid og respekt for vores professionelle dømmekraft
Uanset hvad OK26 ender med, kræver lærerfaglighed tid til forberedelse, samarbejde, efterbehandling og udvikling.
Det krav skal vi stå fast på nationalt, i kommunen og ude på skolerne.
Det hjælper at stå fast. Efter mange års kamp mod læringsmålstyring, er fagfornyelsen vores chance for at udvikle nye fagplaner: tilbage til faglighed, formål og professionel dømmekraft.
Fællesskab og involvering er vejen frem
Det stærkeste i KLF er fællesskabet. Sammen har vi fjernet 3 %-målsætningen og fået flere ressourcer ind i mangfoldige børnefællesskaber, stået værn om ytringsfrihed og tillidsvalgte. Sammen står vi på vores faglighed, finder vores (lærer)sprog, udvikler krav, holder politikere og forvaltning fast på deres løfter og viser vejen til en stærk folkeskole.
Jeg har været lærer i Københavns Kommune siden 2002 og som AMR, TR, skolebestyrelsesmedlem, mødeleder, meningsdanner, altid engageret mig i skoleudvikling og fagpolitiske dagsordener.
Siden 2020 har jeg været kongresdelegeret og siden 2022 medlem af bestyrelsen i KLF.
Jeg genopstiller for at holde fast med fakta, faglighed og fællesskab.
Jeg har gennem mange år blandet mig i debatten og skrevet debatindlæg om ...
... inklusion
Det kræver massive investeringer, hvis den nye aftale om specialundervisning skal virke - Folkeskolen (januar 2026)
Skolelærere: Norge har knækket koden til inklusion i folkeskolen (Politiken november 2024)
God inklusion kræver en stærk lærerfaglighed, flere ressourcer og ordentlige rammer (klfnet.dk)
Folkeskolereformen og lov 409 har givet inklusionen dødsstødet (Skolemonitor, 3. marts 2022)
Hvad hjælper massage, når man lige har fået en lussing af en elev? (Berlingske, 8. februar 2017)
... skolereformen
Den største skolepolitiske skandale i nyere tid (klfnet.dk)
... og andre emner
Lærere i åbent brev til Tesfaye: Finanslovsforslaget føles som en kniv i ryggen - skolemonitor.dk (28. september 2023)
Brænd hele udskolingen ned og byg den op fra bunden (Skolemonitor, 16. marts 2020)
Hvornår har jeg sagt ja til, at min datters liv skal overvåges? (Politiken, 4. januar 2017)
Københavns Lærerforenings bestyrelse består af forpersonen, næstforpersonen og syv valgte medlemmer. Desuden skal der vælges fire suppleanter. Forperson, Katrine Fylking, og næstperson, Janne Riise Hansen, blev genvalgt på opstillingsgeneralforsamlingen 19. februar.
Valget af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter foregår i perioden 12. marts til 19. marts 2026.
Herudover skal der vælges et antal delegerede til Danmarks Lærerforenings kongres, som er foreningens øverste myndighed.
Alle stemmeberettigede medlemmer modtager en mail med et link til afstemningen (tjek evt. dit spamfilter). Du kan også stemme via MitID.