Skoletjenesten Arbejdermuseet har som noget nyt udviklet valgfaget ”Unge Stemmer”, der skal give eleverne mod på at være aktive medborgere og styrke deres demokratiske selvtillid. En mulighed, som den nye skolereform har åbnet for.

 

Asylpolitik, kropsidealer og privatøkonomi - de fleste har en holdning til sådanne emner, men mange unge mangler tro på, at deres holdninger betyder noget. Det arbejdede en gruppe københavnske udskolingselever med, da de var en del af et pilotprojekt på Arbejdermuseet, der skal ende ud i valgfaget ”Unge Stemmer”.

Det er Skoletjenesten på Arbejdermuseet, som sammen med en række samarbejdspartnere er bag det nye valgfag, der i foråret har været udbudt som pilotprojekt til 18 udskolingselever fra seks forskellige folkeskoler i Københavnsområdet.

Verdensmestre i demokrati

Ane Riis Svendsen er undervisnings – og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten Arbejdermuseet, og så er hun projektleder på ”Unge Stemmer”. Idéen til faget opstod på baggrund af et tidligere projekt på museet, hvorefter en ansøgning blev sendt til Kulturstyrelsen.

”Det, der tændte os var, at danske unge er verdensmestre i demokrati samtidig med, at forskellige undersøgelser viser, at over halvdelen af udskolingseleverne ikke tror, nogen vil lytte til dem. Vi ville derfor gerne være med til at styrke elevernes demokratiske selvtillid”, fortæller Ane Riis Svendsen.

Med 755.000 kroner i støtte fra Kulturstyrelsen blev et pilotprojekt startet, hvor eleverne skulle igennem tre faser i faget.

I første fase skulle eleverne blive bevidste om deres holdning til noget, de gerne ville sætte på dagsordenen. Derfor blev der taget udgangspunkt i museets arkiver og udstillinger, og eleverne arbejdede med cases, hvor mennesker gennem tiden har været dagsordensættende. I næste fase gik eleverne i gang med kampagnearbejdet, hvor projektværkstedet Kraftwerket blandt andet underviste dem i at bruge redskaber og værktøjer til at lave kampagner og events. I tredje og sidste fase afviklede eleverne deres projekter i form af forskellige oplysningskampagner, oplæg og dialogmøder, der behandlede emner som asylpolitik, kropsidealer, unges privatøkonomi og retten til forskellighed.

”I fase tre kom der et elev-til-elev-element ind, som viste sig at være givende for processen. Vi har samarbejdet med en fynsk efterskole, og deres PRO-klasse kom og gav vores elever feedback og sparring på deres projekter. Det kunne noget, som vores undervisning aldrig vil kunne. De mødte eleverne i en øjenhøjde, der gav rigtig god mening”, fortæller Ane Riis Svendsen.

Forskning skal forbedre

Undervejs observerede et følgeforskningshold fra UUC undervisningen. Følgeforskningen er endnu ikke evalueret, men formålet er, at det skal være med til at forbedre det endelige undervisningstilbud.

”Følgeforskningen er dels et ønske om at få evidens for, at det vi laver virker, men i nuværende proces handler det også om at få input til justeringer af pilotprojektet, så det endelige fag kan blive så godt som muligt. Evalueringen af følgeforskningen er stadig i gang, men eleverne sagde selv, at de følte sig bedre rustede til at sætte noget på dagsordenen”, siger Ane Riis Svendsen og fortsætter:

”Derudover har det vist sig, at et valgfag i et eksternt læringsmiljø kan give en anden social platform for eleverne. Hvis man som elev har mulighed for at komme over i en anden læringsarena, så har man også mulighed for at tage en anden rolle, der igen giver mulighed for en anden type læringssituation. At turde stille sig op og turde tage ordet er en vigtig del af det at skabe sin identitet”.

Reform med nye muligheder

Skolereformen åbner op for muligheden for at tilbyde nye valgfag, forklarer Dorte Villadsen, der er pædagogisk udviklingskoordinator ved Skoletjenesten.

”Valgfag har man i udskolingen, og når unge elever kommer ud og møder nogle andre mennesker og andre læringsmiljøer, kan det være enormt stimulerende for deres læring. Valgfaget er en del af et af reformens temaer, der hedder ”bedre udskoling”, og det handler blandt andet om muligheden for at forfølge sine interesser, faglig fordybelse og møde samfundet omkring”, siger hun.

Det skal være med til at bibeholde elevernes lyst til at lære.

”En udfordring i udskolingen er ikke kun at styrke eleverne fagligt, men også at fastholde deres lyst til at lære. Hvis vi kan sende alle elever ud af skolen med en fortsat lyst til at lære, så er vi nået rigtig langt. Hvis vi sender dem ud af skolen, og de har mistet lysten til at lære, er det katastrofalt”, siger Dorte Villadsen.

Derudover rummer valgfag særlige muligheder for at udnytte læringspotentialer i eksterne læringsmiljøer.

”Med undervisningstilbud i eksterne læringsmiljøer kan vi udnytte de særlige faglige ekspertiser og de konkrete genstandsfelter til at udvikle nye valgfag, der kan imødekomme udskolingselevers særlige interesser og behov”, siger Dorte Villadsen.

Endnu et pilotprojekt blev gennemført i uge 41, hvor 52 elever fra Den Classenske Legatskole fik styrket deres unge stemmer, da de blev undervist i Arbejdermuseets nye udstilling ”Uhørt Ungdom”, der er en direkte udløber af erfaringerne og målene med valgfaget. Valgfaget vil komme i almindelig drift i løbet af 2016.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.