Skoleborgmester: Behov for rigtig mange ekstra lærere

Jakob Næsager slår fra starten af samtalen fast, at der er sat flere store initiativer i gang i den københavnske folkeskole og nævner bl.a. Mangfoldige Børnefællesskaber og den store udskolingspakke. Derfor vil han – i stedet for at sætte en masse nye initiativer i gang – hellere bruge kræfterne på at få de eksisterende til at virke. Der er behov for, at vi fokuserer på nogle områder i den kommende fireårs periode, siger han.

”Lige nu har vi en ”mentorordning”, som er løbet i gang. Kunne vi med fordel gøre noget mere? Og hvad gør vi ved det store antal vikarer, der er i den københavnske folkeskole, og hvordan sikrer vi os nogle vikarer, der er lærerstuderende eller har en læreruddannelse? Som udgangspunkt bør de fastansatte selvfølgelig have en læreruddannelse. Der, hvor der er en udfordring, det er med de mange vikarer, der er i folkeskolen. Det er vi nødt til at kigge på.”

Og der bliver brug for mange flere uddannede lærere i København, siger Jakob Næsager: ”Med Mangfoldige Børnefællesskaber har vi behov for 500 ekstra lærere og med udskolingspakken et tilsvarende antal. Og når vi engang skal have kigget på mellemtrinnet, så skal vi måske også have 500 ekstra der. Foruden at vi har fem skoler under opførelse. Det er rigtig mange ekstra lærere, vi får behov for.”

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, det at være lærer, det er verdens bedste arbejde. Jeg synes, det giver så meget mening, at man gør en kæmpe forskel i et samfund,” siger KLF-forperson Katrine Fylking, og slår fast, at det altid bør være uddannede lærere – og ikke bare ”voksne” – der varetager undervisningen.

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager siger, at han også helst ser lærere undervise, men også, at der kan være behov for andre kompetencer især på specialskolerne. Og i de vedtagne bevillinger til nye stillinger er der lagt op til, at det er lærere, som ansættes.

”Vi bestræber os på at ansætte nogle med en egentlig læreruddannelse, og i det omfang, de ikke har det, så ansætte nogle, der har noget, der kommer tæt på – og så tilbyde dem en meritlæreruddannelse,” siger Jakob Næsager. ”For mig er det vigtigt, at vi har lærere – også linjefagsuddannede lærere – for at sikre, at vi har nogen, der kan opfylde de faglige krav. Autoritet og tillid er jo ikke noget, man kan tage til sig, det er noget, man må gøre sig fortjent til.”

Katrine Fylking nævner de vanskeligheder, der kan være for nyuddannede lærere i den københavnske folkeskole: ”Vi kan se på tallene, at vi godt kan blive bedre til at tage imod de nyuddannede. De første fire år har vi alt for mange, der vælger faget fra her i Københavns Kommune. Og vi kan se, at de ikke kommer tilbage til faget. Noget af det, vi ved, der virker, er en reel lærerstartsordning. Jeg tror, vi er kommet et stykke ad vejen med vores mentorordning ... Men jeg drømmer om en egentlig kommunal lærerstartsordning.”

Jakob Næsager er enig: ”Ja, vi har behov for at se bredt på, hvad vi kan gøre for at sikre dygtige, uddannede lærere, som gerne vil blive i faget. Og give dem den bedst mulige start. Jeg er meget frisk på at kigge på en lærerstartpakke.”