København svigter på Chancelighed

Den københavnske folkeskole lykkes ikke med at bryde den sociale arv, og det på trods af, at ’Chancelighed’ er et af de politisk besluttede pejlemærker for det københavnske skolevæsen. Kvaliteten af undervisningstilbuddene i folkeskolen er for ringe for elever, der har vidtgående problemer, elever der har faglige og sociale problemer og for skolens tosprogede elever.

Fakta er, at vi i Københavns skolevæsen har et stabilt og bekymrende stort karaktergab mellem de 20 % fagligt dårligst præsterende elever og gennemsnittet af alle elever. Således var karaktererne for de 20 % fagligt svageste elever 3,4 karakterpoint lavere end gennemsnittet i de bundne prøver.

Fakta er, at elever med behov for specialundervisning efter lærere og børnehaveklasselederes vurdering langt fra får den nødvendige støtte og hjælp.

Fakta er også, at der for elever med problemer ofte er et bekymrende stort fravær, at der i en typisk klasse med 24 elever vil være 4-5 elever med store behov for hjælp og kun én lærer, og at en del elever reagerer med vold og trusler, når skoledagen bliver for svær.   

Vi kan se, at lærere og børnehaveklasseledere tager ansvaret med at give god undervisning til alle elever på sig, på trods af, at opgaven ikke med de nuværende rammer er mulig at lykkes med. Det giver store problemer for vort arbejdsmiljø, hvilket også bemærkes af Arbejdstilsynet med påbud og anbefalinger, når de er på tilsynsbesøg på folkeskolerne.   

Der er behov for en fokuseret indsats, hvis vi – og det skal vi – vil styrke skolens mulighed for at skabe reel chancelighed. Nedenfor har vi oplistet en række rammevilkår, som vi ser som helt nødvendige og vigtige dele af løsningen:

• Bedre normeringer på kommunens folkeskoler. Vi kan se, at der i København bruges langt færre kroner på ’undervisningspersonale’ end i landets andre store byer – en gennemsnitlig københavnsk folkeskole vil, for at komme op på gennemsnit for de store byer, skulle ansætte 2½ lærer ekstra. Vi skal som minimum på niveau med landets øvrige store byer.
• Når der er for få ressourcer i grundnormeringen, bruges penge, der er udmeldt til de svageste, desværre ofte til at lappe huller i budgettet. Vi har som et minimum brug for, at penge målrettet til at skabe chancelighed følger de elever pengene er målrettet på.
• At styrke indsatsen for, at flere folkeskoler benytter muligheden for at ’veksle’ understøttende undervisning til tolærerordning. Vi kan se, at mange af de skoler, der vælger at afkorte skoledagen, bruger lærerressourcer der derved frigøres til støtte til elever med særlige undervisningsbehov.
• At der handles på baggrund af evalueringen af ’fleksible tilbud’ som BUF- og Skoleflex. Eksempelvis skal der ikke placeres elever i folkeskolen, som har behov for et mere vidtgående specialundervisningstilbud, og de ressourcer, som skolen får udmeldt til enkeltelever, skal medføre, at der komme ekstra og kvalificerede læreressourcer til klassen og eleven.   
• Der skal ske en styrkelse af kompetencecentrene på kommunens specialskoler og på Hafniaskolen/Familiekurserne, så lærere, der får til opgave at undervise elever med vidtgående problemer, får målrettet uddannelse og hjælp fra kompetencecentrene med det formål at skabe en god og overskuelig skolehverdag for eleven.
• At vi får evaluering af, hvordan den direkte integration af elever, der tidligere var omkring en modtagerklasse, fungerer, og at der handles på baggrund af evalueringen. Vi får en del meldinger om, at elever, som før ville være selvskrevne til modtagerklasse, anbringes i klassen uden støtte på trods af, at skolen får penge særligt udmeldt til disse elever.

Skrevet af Inge Thomsen, næstformandskandidat og Lars Sørensen, formandskandidat til valget i KLF.

Debatindlægget er udtryk for skribenternes egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.