Vi skal gribe nuet i undervisningen

”Dette er et møde mellem mennesker med noget på hjerte, som vil noget med skolen og med undervisningen,” sagde Katrine Fylking, da hun bød velkommen. ”Det handler om en skole med mening og fællesskab. Og om en lærerprofession, der tager ansvar for undervisningen. Det er vigtigt, at vi har møder som dette. Vi skal styrke den professionelle dømmekraft - ikke kun for at forsvare vores profession – også for at udvikle den. Der er en forandring i gang nu, som vi skal forstå at gribe – dette arrangement vil forhåbentlig bidrage.”

Gert Biesta, der er hollænder og professor i pædagogik ved universitetet i Edinburgh, indledte med at kalde uddannelse for ”det smukkeste, vi gør som mennesker.” Hans bog om uddannelsesforskning er netop udkommet på dansk, som den ottende af hans bøger, og forskning i uddannelse blev afsættet for hans oplæg.

”Hvad skal komme først – forskning eller uddannelse?”, spurgte han retorisk. ”Vi skal starte med uddannelse – og forskningen skal give mening i forhold til uddannelse. Det, vi ser i mange lande lige nu, er, at forskning og politik blandes sammen. Forsimplede undervisningsteorier om, hvad der giver mest output, og så ender det lige som svineproduktion. Den nye uddannelsesempiri handler om outputmålinger og effektiviseringer. Hvordan får vi mest muligt ud af undervisningen. Det smitter også af på lærernes selvopfattelse.”

”Hvornår begyndte det? Vi ville have samfundsnytte af undervisningen, bryde den sociale arv. Men hvordan måler vi kvaliteten af undervisningen? Man sagde: Lad os starte med det, vi kan måle – så kan vi altid tage det andet senere. Men vi kom aldrig videre end til det, der kan måles. Det er et globalt fænomen. Vi er endt med at have en alt for snæver definition af, hvad der er vigtigt i undervisningen. Og det har udvandet lærernes rolle. Der er sket det, at nogle indikatorer på kvalitet er endt med at blive selve definitionen på kvalitet.”

”Vi underviser jo ikke af hensyn til statistikerne eller PISA, men af hensyn til de mennesker, vi udvikler til at blive ”nogle” i skolen. Vi har som mennesker en frihed i verden, og vi lærere underviser for give eleverne mulighed for at bruge den frihed til at leve gode liv,” sagde Gert Biesta. ”Undervisning handler ikke om ”best practice” eller om den ideelle metode. Eleverne er ikke objekter for vores undervisning. Nej i undervisningen mødes vi alle som subjekter. Vi skal som lærere både kunne se mere i eleverne – det som er et potentiale, der endnu ikke er udfoldet. Og vi skal kunne se mindre i eleverne – se bort fra, hvad vi ved om deres baggrund eller deres tidligere præstationer, og møde dem i nuet.”

Efter Gert Biestas oplæg var der spørgsmål fra salen og debat. Og korte praksisfortællinger fra tre læreres hverdag.

I sin afrunding på aftenen sagde Katrine Fylking bl.a.: ”Undervisning er ikke mekanisk. Vi skal gribe nuet i undervisningen. Man kan ikke kopiere undervisning. Vi er som lærere en del af et fagligt fællesskab. Vi skal stille de rigtige spørgsmål. Og vi skal gribe mulighederne i fagfornyelsen. God skolepolitik er, når man starter med at spørge lærerne. Hvis ikke vi går forrest og sætter retningen, er der andre, der gør det. Vi skal tage styringen.”

Deltagerne i medlemsarrangementet forlod stedet opløftede over de mange reflektioner over lærerprofessionens betydning og med masser af stof til eftertanke med hjem til skolerne torsdag morgen.