Det nye børnesyn presser lærerne og forsimpler folkeskolens virkelighed

I disse år er der pres på økonomien i kommunerne. Udgifterne til specialområdet stiger, og samtidig ser vi, at flere og flere børn har behov for særlige indsatser i almenskolen eller plads på specialskole. Midt i denne virkelighed dukker begrebet "det nye børnesyn" op. Det vedtages af politikere i kommunerne landet over. Det er nu igen til heftig diskussion i den offentlige debat.

Det lyder umiddelbart godt: Vi skal se ressourcer frem for udfordringer, alle børn skal være en del af fællesskabet, og skolen skal indrette sig efter eleverne – ikke omvendt. Men som formand for lærerne er jeg bekymret for, at det såkaldte nye børnesyn i praksis bruges som et styringsredskab til at indfri økonomiske måltal med alvorlige konsekvenser for vores fælles folkeskole. Det bliver en fortælling, der skubber ansvar for, at den enkelte elev lykkes over på den enkelte lærer – og samtidig undergraver de faglige vurderinger om, at der skal specialpædagogisk støtte eller andre tiltag til, der er nødvendige for at skabe god undervisning for alle elever.

Skolens kompleksitet må ikke forsimples

Lærerne ønsker en stærk, fælles folkeskole, hvor alle børn har mulighed for at lykkes. Vi tror på potentialet i børnene, og vi ved, at en tidlig indsats virker. Men vi ved også, at det kræver faglighed, ressourcer og plads til professionelle vurderinger. Det kræver kort sagt god undervisning i fagene, det kræver fokus og plads til pædagogik og didaktik.

Når vi taler om "det nye børnesyn", oplever mange lærere, at det bliver brugt til at afvise deres professionelle vurderinger. Hvis en lærer peger på, at en klasse har brug for en særlig indsats, en elev har brug for særlig støtte eller måske et andet tilbud, bliver svaret, at læreren bør ændre sit børnesyn. Det er både urimeligt og uretfærdigt – over for lærerne, men især over for eleverne.

Undervisning er komplekst. Det ved alle, der har stået i et klasselokale. Vi kan ikke reducere skolens opgave til et idealistisk børnesyn. For 10 år siden skulle vi tale om læringsmålsstyring – nu skal vi tale om det nye børnesyn. Men det ændrer ikke på folkeskolelovens bestemmelser. Folkeskolens formål og fagenes formål er heldigvis stadig det centrale i folkeskolen.

Det nye børnesyn bliver også præsenteret som et opgør med den sorte skole. Men den sorte skole findes jo ikke. Samtidig oplever lærerne desværre, at den pædagogiske samtale på mange skoler bliver forsimplet, når det hele gøres til et spørgsmål om "det rigtige" eller "det forkerte" børnesyn. Det svækker den faglige debat, og det skaber modstand frem for udvikling, og det er med til at udvande lærerprofessionens faglighed.

Jeg tager skarp afstand fra den usaglighed og mangel på faglighed, jeg oplever, når der argumenteres for, at det nye børnesyn er et opgør med den sorte skole og lærernes mangel på evne til at inkludere alle elever i undervisningen i den almene folkeskole.

I stedet for at tale om børnesyn skal vi tale om den gode skole med god undervisning. Hvad skal der til, for at alle børn kan deltage og lære? Det er her, vi bør lægge vores fælles fokus – ikke i en værdidebat, der risikerer at overskygge skolens formål.

Misbruges for at indfri økonomiske mål

Dette indlæg skal også læses som en kritik af den stærke tendens, hvor et beskrevet fælles narrativ med et nyt børnesyn bruges i argumentationen for forandringer i folkeskolen og for at indfri økonomiske måltal.

Jeg kan give et eksempel fra en kommune. I København er udgifterne per elev faldet fra 85.657 kr. i 2016 til 80.353 kr. i 2024 (Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet). Besparelserne skaber en presset folkeskole, og det er ikke lykkedes gennem en årrække at opfylde de økonomiske måltal. Der er nu besluttet en ny visitationsmodel, hvor der er en direkte sammenkobling af det økonomiske ansvar og den faglige vurdering af elevens behov – samtidig med en indføring af det nye børnesyn – hvor efterlader det de fagprofessionelle på skolerne?

Lærerne ønsker en inkluderende folkeskole, men vi ved også, at en god folkeskole for alle elever ikke opstår af sig selv. Det kræver tid, samarbejde, støtte og respekt for den professionelle vurdering. Hvis det nye børnesyn bliver brugt til at forklejne det behov, så risikerer vi at modarbejde de mål, som vi måske alle deler.